Terminsprøve. Roskilde Katedralskole er et af de gymnasier, der forsøger at få eleverne til at fokusere mere på læring og mindre på karakterer
Foto: Finn Frandsen

Terminsprøve. Roskilde Katedralskole er et af de gymnasier, der forsøger at få eleverne til at fokusere mere på læring og mindre på karakterer

»Det er lidt grænseoverskridende«: Her kan læreren kommentere elevens skriftlige opgave inden sidste punktum

Bedre feedback kan styrke gymnasieelevernes fokus på læring og dæmpe jagten på 12-taller. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Uddannelse

Et drengeben tripper uroligt op og ned og får klapbord og computer til at vibrere. Om få minutter begynder 3. g’ernes terminsprøve i skriftlig spansk på Roskilde Katedralskole. Faxe Kondi-dåser, multifarvede drikkedunke, bunker af Haribo-poser og madpakker ligger i sirlige bunker rundt om på salens eksamensborde. Nervøse grin og de sidste sitrende samtaler afsluttes, før eleverne bliver bedt om at finde deres pladser.

»Shhhhh«, lyder det fra læreren med mikrofonen i midten af lokalet. Stilheden sænker sig hurtigt, mens eksamensvagterne deler prøverne ud. Håret sættes på plads bag ørerne, og armene strækkes en sidste gang op over hovedet.

Jagten på det gode gennemsnit fylder meget i de fleste gymnasielevers hoved. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har undersøgt seks gymnasiers metoder til at flytte elevernes fokus fra karakter til læring. Flere af undersøgelsens lærere oplever, at eleverne er blevet så opsatte på at få den gode karakter, at de ikke tager feedbacken til sig, men hellere spørger: Hvilken karakter svarer det til? Derfor er der ifølge rapporten behov for at gentænke den måde, som eleverne får feedback på.

»En af grundene til, at man på skolerne oplever et behov for at udvikle feedbackpraksis, er, at karaktersproget er stærkt for både elever og lærer. Nogle elever har en tendens til at se feedback som en bedømmelse frem for en hjælp til at komme videre i deres læreproces«, siger Sarah Richardt Schoop fra EVA, der er leder af forskningsprojektet.

Man skal turde fejle for at lære

Skal den usunde del af karakterræset bekæmpes og læringen tilbage i højsædet, er det ifølge EVA-rapporten vigtigt, at lærerne gør det tydeligt, hvornår eleverne skal lære, og hvornår de bliver bedømt. Mange elever er nemlig så fokuserede på årskarakteren, at de ikke tør prøve teorier af eller stille spørgsmål, der kunne risikere at lyde dumme.

»Udviklingen af en velfungerende feedbackultur handler ikke bare om at finde det helt rigtige værktøj. Det handler også om at skabe et trygt læringsmiljø i klassen. Lærerne oplever, at nogle elever har et ensidigt fokus på præstation. Derfor arbejder de med i højere grad at gøre undervisningen til et øverum. Det gør de både ved at italesætte undervisningen som et øverum, men også ved at vise det, f.eks. ved at rose eleverne for at stille spørgsmål frem for kun for deres svar«, siger Sarah Richardt Schoop.

Roskilde Katedralskole er et af de gymnasier, der eksperimenterer med feedback. Her har man igangsat en treårig indsats, hvor man arbejder med at gøre fagenes mål synlige og hjælpe eleverne med at fokusere på at prøve sig frem i stedet for at præstere.

»Vi oplevede, at præstationskulturen skyggede for læringen. Det har vi også tidligere forsøgt at ændre på med andre projekter, men det var svært at få eleverne med. Derfor har vi nu fokus på at inddrage eleverne meget. Både lærer og elever skal sammen lære et nyt sprog omkring læring, som ikke kun har fokus på karakteren« siger Elisabeth Lollike Ørsted, udviklingschef på Roskilde Katedralskole.

Boksning og engelsk

Gymnasiet arbejder blandt andet med at formulere faglige succeskriterier.

»Når jeg starter et engelskhold, viser jeg et klip med bokseren Claus Bertino, hvor han taler frygtelig kluntet danskerengelsk, men stadig får sin pointe igennem. Det gør jeg for at vise, hvad succeskriteriet er – eleverne skal have munden på gled og øve sig«, siger Karsten Kristensen Bach, engelsklærer på Roskilde Katedralskole.

Fokuspunkter i det skriftlige arbejde, som man kan tage med videre, er noget, som eleverne på Roskilde Katedralskole er glade for.

Elev Mads Lundager Dahl Rasmussen har ikke været vant til så grundig feedback fra sin folkeskole, men har været glad for at møde det i gymnasiet.

»Det, der hjælper mig mest, er de lærere, som giver mig konkrete fokuspunkter på baggrund af ting, jeg har afleveret. Sidst jeg afleverede en kronik, fik jeg f.eks. et fokuspunkt omkring at træne min genrebevisthed. Men det kan også være konkrete grammatiske fejl, man skal være opmærksom på, og så får man måske opfølgende træningsopgaver med lige præcis det fokus«, siger han.

Læreren kigger over skulderen

I nogle fag skriver eleverne deres afleveringer i dokumenter, som lærerne også har adgang til. På den måde kan lærerne kommentere arbejdet før den endelige aflevering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er lidt grænseoverskridende, men meget lærerigt«, siger 3. g’eren Emilie Fris Nielsen.

Det er Undervisningsministeriet, der har bestilt EVA-rapporten. Med den nye reform for de gymnasiale uddannelser, som træder i kraft fra august 2017, skal fokus på feedback og evalueringskultur styrkes.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Gymnasielærernes Lærerforening hilses det velkommen.

»Jeg er enig i, at man skal blive meget mere procesorienteret, end man skal være resultatorienteret. Når man har fokus på, hvordan man har klaret sig, kommer det til at blive kontraproduktivt, fordi man har fokus på, hvad der er sket forud for evalueringstidspunktet, i stedet for hvor man kan udvikle sig«, siger Martin Thing, der er formand for Danske Gymnasieelever.

Begge organisationer mener dog, at der er behov for flere ressourcer, hvis der skal kunne gives bedre feedback.

»Vi er sådan set enige i mange af rapportens analyser og de intentioner, der er i reformen. Men jeg synes, man glemmer, at det vil kræve mere tid og opmærksomhed til den enkelte elev, og det er altså i en tid, hvor besparelserne faktisk gør det modsatte. Hver lærer får flere elever. Og det vil sige, at mange af de her ideer let kan gå hen og blive en umulighed, hvis man samtidig skærer så meget i ressourcerne, at der ikke er tid til det«, siger Annette Nordstrøm, der er formand for gymnasielærerne.

»Karakterer er min adgangsbillet«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er ikke klar til at afsætte flere penge til gymnasierne, men skriver i en kommentar.

»Mange gymnasier arbejder godt med området, men rapporten viser, at der er grund til, at vi har fået mere effektfuld og systematisk evaluering med i gymnasiereformen. Med reformen er der afsat 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne, og jeg regner med, at en del af de penge kommer til at gå til efteruddannelse inden for feedback og evaluering«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilbage i den store sal fyldt med terminsprøveelever, er omverdenen lukket ude, og eleverne har kun egne evner at læne sig op ad.

Men grundig og fremadrettet feedback hjælper til at klare presset, fortæller Emilie Fris Nielsen. Hun beskriver sig selv som »det, medierne vil kalde en klassisk 12-tals pige«, og forklarer:

»Karaktererne er min adgangsbillet til de ting, jeg vil. Men jeg synes, at lærernes arbejdsmetoder her hjælper mig med også at fokusere på at have en god process og ikke kun på slutkarakteren«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce