Fremdrift. Sådan så det ud i 2013, da de studerende første gang blev præsenteret for krav om, at de skal hurtigere igennem studierne.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Fremdrift. Sådan så det ud i 2013, da de studerende første gang blev præsenteret for krav om, at de skal hurtigere igennem studierne.

Derfor kan lavere SU redde fremdriftsreform

Tre spørgsmål og svar om SU og fremdriftsreform.

Uddannelse

De blå partier med de konservative i front puster i dag nyt liv i debatten om, hvorvidt det er på tide at ændre, hvordan den danske uddannelsesstøtte er strikket sammen.

Politiken giver dig overblikket over tre centrale punkter om SU.

Hvordan forholder uddannelserne sig til SU'en?

Officielt har universiteterne ikke nogen holdning til, hvorvidt SU'en skal beskæres. De sidder dog i øjeblikket med en anden hovedpine, der kan lette, hvis politikerne piller ved de studerendes indkomst.

Med fremdriftsreformen er uddannelserne forpligtet til at få de studerende hurtigere gennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet, og ændringer i SU'en kan betyde, at de studerende af sig selv skruer op for studieintensiteten.

Den udskældte fremdriftsreform blev ændret i efteråret, og her flyttede regeringen - med universiteternes ord - kattepinen over på dem.

Kravet om, at de studerende skal blive hurtigere færdige, består, og det samme gør bødestraffen til uddannelsesinstitutionerne, hvis det ikke sker. Men hvor universiteterne før automatisk skulle tilmelde de studerende kurser og eksamener, der svarer til et helt semester, er det nu op til universiteterne selv at bestemme, hvordan de vil holde de studerende i gang. Det kan for eksempel ske med et aktivitetskrav, der bestemmer, hvor mange fag de studerende skal gennemføre per semester.

Sådan et krav er allerede upopulært blandt de studerende, der kæmper for, at det bliver så lavt som muligt.

Danske Professionshøjskoler, der med store linjer som lærer- og pædagoguddannelsen står for omkring hver fjerde dimittend fra de videregående uddannelser, meldte i sidste uge ud, at balancen mellem SU og uddannelseskvalitet i deres øjne er tippet. Med de aktuelle sparekrav i baghovedet bruges der nu for mange penge på studerendes forsørgelse i forhold til, hvad der investeres i en i forvejen »halvslatten« uddannelseskvalitet.

Hvilke SU-modeller er i spil?

Når snakken falder på SU, bliver den norske model ofte nævnt som inspirationskilde.

Her ændrede man i 2002 SU-systemet, så stipendier blev omdannet til lån. En del af lånene bliver eftergivet, hvis den studerende gennemfører uddannelsen på tilfredsstillende tid. Resten skal tilbagebetales af egen lomme efter endt uddannelse.

Den model kan varieres på mange måder. For eksempel kunne man forestille sig, at SU'en på bachelordelen bestod, mens det kun var stipendierne på kandidaten, der blev omdannet til lån.

ANALYSE

En anden snak er det sjette SU-år, som også kan komme i spil. Begge dele kunne sætte tempo på de studerendes gennemførsel, fordi selvbetalingen bliver større, jo længere tid de er under uddannelse.

Endelig kan man kigge på SU'en på ungdomsuddannelserne.

Hvordan forholder de studerende sig?

De studerende afviser alle ændringer i SU'en - også hvis pengene skulle bruges på flere undervisningstimer og mere vejledning til dem.

De er heller ikke enige i, at gennemførselstiden bliver kortere, hvis SU'en bliver skåret. Det vil i stedet tvinge dem til at tage mere erhvervsarbejde, som kan forsinke studierne yderligere, lyder argumentet.

LÆS OGSÅ

Rundt omkring på universiteterne holder de studerende i øjeblikket møder med ledelserne om, hvordan den ændrede fremdriftsreform skal fungere i praksis. Hvordan er op til hver enkelt uddannelsesinstitution.

I forhandlingen vil de studerende sætte fokus på positive tiltag, som også kan speede aktiviteten op. For eksempel kan stærke studiemiljøer med solide studiegrupper være medvirkende til, at de studerende hænger i.

De enkelte universiteters økonomi får dog også betydning. Med finansloven skal institutionerne spare to procent om året, og det har allerede ført til fyringsrunder og nedlæggelse af fag. Spørgsmålet er derfor, om universiteterne har råd til at betale bøden, hvis ikke studietiden bliver kortere, og det kan i sidste ende afgøre, hvor langt de kommer de studerende i møde.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce