Se børnehavebørnenes syn på skæld ud. Kilde: Politiken TV / Journalist: Britt Christensen / Foto: Anders Rye Skjoldjensen / Redigering: Peter Vintergaard

Uddannelse

Hvert fjerde børnehavebarn: Ja, vi får tit skæld ud af de voksne

Børneforsker sidestiller det med at blive slået.

Uddannelse

De voksnes stemmer er høje og tonen over for børnene hård. Sådan oplever mange børn dagligdagen i deres børnehave. I en ny undersøgelsen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, der bygger på svar fra knap 6.200 børn, hvilket svarer til godt fem procent af børnene på 4 til 6 år, der går i daginstitution, svarer 26,2 procent ja til spørgsmålet: ’Får du tit skæld ud af de voksne i børnehaven?’. 63, 1 procent svarer ’nej’, og 10,7 procent ’ved ikke’.

At hvert fjerde barn siger, at de tit får skæld ud, er »voldsomt og desværre alt for mange«, siger Erik Sigsgaard, der er børneforsker og forfatter til flere bøger om skældud.

»Umiddelbart kan man tænke, at det ikke er så galt. Men hvis det var 26 procent, der sagde, at de var udsat for fysisk straf i børnehaven, havde vi reageret meget voldsomt. Når vi ved, at psykisk straf - som skæld ud – er mindst lige så skadeligt som fysisk straf, så er det meget alvorlige tal. Skæld ud er som at blive slået med stemmen«, siger han og forklarer, at konsekvensen af skæld ud er, at børnene mister troen på sig selv og føler sig forkerte:

»Børnene får et negativt syn på sig selv og tror, at der er noget i vejen med dem. Det er en grim følelse. Dertil kommer skyld og skam«.

Der findes ikke lignende undersøgelser om omfanget af skæld ud i daginstitutioner, men da DCUM lavede en lignende undersøgelse sidste år, svarede 27,9 procent af børnene ja til spørgsmålet.

Undersøgelsen er vigtig, fordi det er børnene, der bliver spurgt om skæld ud, og ikke de voksne, fortæller centerleder af DCUM Jannie Moon Lindskov.

»Det er vigtigt at bringe børnenes egen stemme frem i den type undersøgelser. Deres oplevelser tæller. Det kan godt være, at vi voksne har forskellige opfattelser af, hvad 'skæld ud' er, men det ændrer jo ikke på, at Albert og en fjerdedel af børnene i børnehaven har en oplevelse af at blive skældt ud – altså en negativ oplevelse af det psykiske miljø«.

BØRNEFORSKER

Undersøgelsen viser også, at 90,8 procent af børnene er glade for at gå i børnehave. Samtidig har en fjerdedel tit ondt i maven, mens de er i børnehave, og godt 58 procent svarer, at de bliver drillet af de andre børn, så de bliver kede af det. De tal hænger ifølge Sigsgaard »højst sandsynligt« sammen med skældud:

»Der er en sammenhæng mellem skæld ud, og hvordan børnene ellers har det. En af følgerne ved at blive slået eller blive skældt ud er, at man driller videre eller slår videre. Det kunne måske mindskes, hvis de voksne skældte mindre ud«.

MARIE KRARUP

Pædagoger er pressede

På baggrund af undersøgelsen råder han daginstitutionerne til at formulere en skældud-politik. Det er Sanne Lorentzen, formand for daginstitutionslederne, dog ikke fortaler for. I stedet skal daginstitutionerne »have fokus på, hvordan man skal opføre sig og være sammen med børnene på«. Men at hvert fjerde barn tit får skæld ud, er for mange og skal tages alvorligt, siger hun.

»Skældud opleves som et overgreb af børn. Det er under ingen omstændigheder i orden, fordi det for børnene kan føles som en psykisk lussing. Mange pædagoger er presset som følge af dårligere normeringer. Det kan være svært at have tiden og overskuddet til at sætte sig ned på hug og tale stille og roligt med barnet. Når pædagogerne er pressede, kan det være med til at skabe en kultur i daginstitutionerne, hvor man hæver stemmerne og råber«, forklarer Sanne Lorentzen.

GODE RÅD

Kan det også hænge sammen med, at nogle pædagoger ikke er dygtige nok?

»Det kan være begge dele. Derfor er det her noget, som institutionerne hele tiden skal være opmærksomme på og tale om«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden