Familien Kobberø fra Roskilde er en af de familier, som har sagt farvel og på gensyn til en teenager. Det er sønnen Arthur, der i de næste 10 måneder opholder sig på efterskole på Fyn, og dermed har efterladt et tomt værelse derhjemme.
Foto: Nanna Navntoft

Familien Kobberø fra Roskilde er en af de familier, som har sagt farvel og på gensyn til en teenager. Det er sønnen Arthur, der i de næste 10 måneder opholder sig på efterskole på Fyn, og dermed har efterladt et tomt værelse derhjemme.

Efterskoleliv

Efterskole: Sig farvel til forældre og mobilen og goddag til venner for livet

Efterskolen kan bringe så meget godt med sig, men der kan være store udfordringer i den første tid.

Efterskoleliv

Det kan være svært at sige farvel. Farvel til mor og far, farvel til vennerne, farvel til dagligdagen, som man kender den. Det er en stor beslutning, når man er 14 eller 15 år, at rive et år eller to ud af kalenderen og tage på efterskole. For mens man ved, hvad man siger farvel til, ved man ikke, hvad man siger goddag til. Det kræver mod – og lyst til at prøve noget nyt.

Men måske er danske børn og unge mere modige i dag end nogensinde før. For denne sommer har hele 28.842 elever valgt at tage et år på efterskole. Det er det største elevtal i efterskolernes historie.

Tilstrømningen til de skoler, hvor man bor og spiser og løser matematikopgaver sammen med andre unge, er faktisk en god nyhed i en tid, hvor 14-15-årige bruger mere og mere tid uden for de fysiske fællesskaber – og i stedet fornøjer sig foran skærmen hjemme på værelset. For tilsyneladende er nutidens unge slet ikke så bange for at møde andre og sove seng om seng med en ven eller veninde, de endnu ikke kender.

Så ja, det kan godt være, at de siger farvel til hverdagen derhjemme – men de siger også goddag til en ny hverdag derude og til en masse nye mennesker, de måske vil få et livslangt venskab med.

I dette tillæg vil du møde både elever og forældre, der fortæller om, hvad det betyder at sige farvel og goddag.

Svært at sige farvel til mobilen

Det gælder for eksempel familien Kobberø i Roskilde, der netop har sendt deres 16-årige søn, Arthur, til Faaborgegnens Efterskole. Det er Arthurs mor og far grundlæggende helt trygge ved. Andre forældre oplever det modsatte: en stor tomhed i det hjem, hvor der indtil i går slentrede en teenager rundt i strømpesokker.

»Vi hører vel noget, hvis det går skidt«, siger Arthurs far, Jeppe Kobberø, til sig selv og til Politikens udsendte, da vi besøger ham i hjemmet i Roskilde. Her bliver stemningen løftet et lille nøk op, hver gang de får nyt livstegn fra Sydfyn, typisk i form af en snapchat.

Snapchatten afslører, at Arthur ikke hører til de elever, der også har sagt farvel til mobilen i de første uger af efterskolelivet. Forbud mod mobil er der nemlig flere og flere skoler, der indfører. De kalder det ’mobilfri opstart’, hvor eleverne ikke må have mobil i opstartsfasen.

Ja, den første uge er vigtig. Men det er alle de efterfølgende uger også. For det er her, man knytter venskaber, der kun bliver tættere og stærkere, som tiden går

Skolernes erfaring fra de senere år er, at nogle af eleverne viderefører de dårlige vaner hjemmefra, hvor de bruger mere tid på skærmen end på vennerne. Det går ikke, mener skolerne. Skal man have et socialt fællesskab til at fungere, kræver det mindre blåt lys og mere fysisk nærvær.

Langt de fleste unge ved godt, at de er nødt til at drosle ned for deres skærmforbrug. Det gælder også 16-årige Villads Andreasen Keller, der på Ollerup Efterskole ikke selv har haft mobilfri opstart, men netop har mærket på enkelte af sine klassekammerater, at mobilerne har trukket lidt for stærkt:

»Nogle har ikke kunnet styre det så godt. (...). I introugen har de lukket sig inde, og det har måske givet dem en dårlig start. Den første uge er ret vigtig i forhold til at få nye venner«.

Nye venner – for livet

Ja, den første uge er vigtig. Men det er alle de efterfølgende uger også. For det er her, man knytter venskaber, der kun bliver tættere og stærkere, som tiden går. Som Politikens udsendte Anna Bølling-Ladegaard skriver, da hun efter 10 år vender tilbage til sin egen efterskole, Baunehøj Efterskole, nu som journalist:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er et år, jeg husker som det bedste skoleår i mit liv. Og som det år, der har givet mig min – stadig i dag – tætteste veninde. For de relationer, der dannes på et efterskoleår, er af en helt særlig støbning«.

Her på dobbeltværelset eller tremandsværelset ligger man og sludrer, når lyset er slukket. Man griner og græder, prutter og bøvser og lærer det bedste og det værste ved hinanden at kende.

På Vejstrup Efterskole mellem Svendborg og Nyborg var der for 20 år siden 7 piger, der mødte hinanden, og de er siden blevet ved med at mødes. Faktisk har de lige været på tøsetur til Budapest for at fejre deres 20-års jubilæum som tætte og fortrolige veninder.

Det er det fællesskab og venskab, mange siger goddag til, når de begynder på en efterskole.

Og så gør det måske ikke så meget, at man skal sige farvel og på gensyn til dem derhjemme.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce