Undervisningsminister Merete Riisager mener, at efterskolerne er et dyrt, men fantastisk, skole-tilbud.
Arkivfoto: Finn Frandsen

Undervisningsminister Merete Riisager mener, at efterskolerne er et dyrt, men fantastisk, skole-tilbud.

Minister: Efterskoler skal være for alle

Flere typer af elever skal være med i efterskolernes fællesskab, mener minister. Men hun vil ikke være med til at omfordele den statslige støtte, så lavtlønnede familier betaler mindre. Efterskolerne skal i stedet lave flere fripladser, lyder det.

Efterskoleliv

Indvandrere og unge fra familier med lave indkomster skal i højere grad have adgang til landets efterskoler, så skolernes elevsammensætning afspejler samfundet, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Men hun vil ikke være med til omfordele den statslige støtte, så familier med høje lønninger skal betale mere, for at familier med mindre på kontoen slipper billigere, som Efterskoleforeningen foreslår.

Hun mener i stedet, at efterskolerne skal lave flere fripladser og gøre mere for at overbevise indvandrerfamilier om, at de skal sende deres børn på efterskole.

Det er et problem, at nogle immigrantmiljøer ikke ser efterskolerne som den gode mulighed, de er, for at give den unge nogle fantastiske redskaber til at begå sig i samfundet

Skal efterskoler være for alle?

»Ja, det skal de. Der skal gerne være elever fra mange forskellige typer af familier. Efterskolerne er karakterdannende. De udfordrer unge mennesker og giver dem nogle muligheder for at opøve en stamina og en selvdisciplin, som gør, at de har noget at stå imod med, når de skal videre på enten uddannelse eller i arbejdsliv«.

En opgørelse fra Efterskoleforeningerne viser, at prisen for et efterskoleophold er steget med 24 procent siden 2006, mens forældrebetalingen er steget med 43 procent.

Har efterskolerne svigtet deres forpligtelse til at være en folkelig skole, når de er blevet så dyre?

»Efterskolerne er et dyrt skoletilbud. Det er det både for samfundet og for den enkelte. Og det er bestemt en udfordring, som vi hele tiden skal vurdere og se på, hvordan man kan bedrive skole med en høj kvalitet, uden at økonomien stikker fuldstændigt af. Men det er også en kæmpe udfordring, for når eleverne er på skolen 24 timer i døgnet, er det jo behæftet med ganske betragtelige udgifter«.

Så du mener ikke, at det er blevet for dyrt at gå på efterskole?

»Det er jo ærgerligt, at prisen er steget, og det er noget, man skal være opmærksom på. Men som sagt er efterskolerne et fantastisk skoletilbud«.

Både efterskoleforeningen og et politisk flertal ønsker at omfordele den statslige elevstøtte, så lavindkomstfamilier betaler mindre, og de velstillede betaler mere. Hvorfor vil du ikke være med til det, når du mener, at efterskoler skal være for alle?

»Vi kan godt diskutere, hvilken model det skal være. Men jeg synes, at de frie grundskoler har nogle gode modeller for, hvordan man kan lave fripladser, så det giver adgang for forskellige typer af elever. Jeg synes, at det er meget fint, at skolerne selv finder ud af, hvordan ordningerne forvaltes og selv har ansvaret for at forvalte dem«.

Efterskolerne blev i foråret enige om et socialt charter, hvor de forpligter hinanden til at arbejde for at få flere elever fra lavindkomstfamilier, socialt udsatte og unge fra minoritetsgrupper og vil blandt andet holde priserne i ro. Men formanden for Efterskoleforeningen siger, at hvis de sociale hensigter for alvor skal rykke ved noget, så skal man omfordele den statslige støtte. Hvad siger du til det?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Som sagt tror jeg, at vi kommer til at kigge mere på det her, og som sagt vil min tilgang til det være en model, som man har det på de frie grundskoler«.

En analyse fra Efterskoleforeningen viser, at mens andelen af elever fra den lavtlønnede gruppe har ligget stabilt på omkring 24 procent siden 2014, er elever fra den højtlønnede gruppe steget fra 16 til 20 procent i 2017. Er det ikke et problem, at der kommer flere fra den højtlønnede gruppe og færre fra middelklassen, hvis efterskolerne skal afspejle samfundet og være for alle?

»Det er et problem, at nogle immigrantmiljøer ikke ser efterskolerne som den gode mulighed, de er, for at give den unge nogle fantastiske redskaber til at begå sig i samfundet. Det er sådan set det, jeg vil mene er den største udfordring i det her, og der ser ud til at være en kulturel barriere i forhold til at sende de unge mennesker afsted. Det er smadderærgerligt«.

I 2016 lavede Venstre-regeringen sammen med Efterskoleforeningen en hensigtserklæring om, at flere elever med ikkevestlig baggrund skal på efterskole, men antallet af elever med ikkevestlig baggrund er siden sidste år faldet fra 584 elever til 542 i år. Det svarer til, at under 2 procent af eleverne har en ikkevestlig baggrund. Er det godt nok?

»Nej, det er bestemt ikke godt nok, og det er fortvivlende, at unge mennesker med immigrantbaggrund ikke får lov til eller mulighed for at komme på efterskole. Jeg tror, at der er mange af de unge mennesker, der gerne vil, men at der er nogle immigrantmiljøer, hvor der bliver kørt en ret hård tone, når det gælder personlig frihed, og hvor imamer og andre myndighedspersoner tordner imod vestlig livsstil og personlig frihed, og det tror jeg godt kan være med til at afskrække nogle forældre fra at sende deres børn på efterskole. Det er noget, som vi skal være meget opmærksomme på«.

I udspillet til din frihedspakke for efterskolerne fra foråret foreslog du, at tilskuddet til efterskoler til danskundervisning af tosprogede elever skal udvides til også at omfatte elever med midlertidig opholdstilladelse. Et tilskud, som Efterskoleforeningen ser som en afgørende faktor, hvis flere ikke-vestlige indvandrere skal på efterskole. Hvorfor er det taget ud?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det, fordi vi ønsker at have en bred repræsentation af partier bag frihedspakken. Regeringen har lagt forslaget frem, men for at få så mange partier med som muligt, har vi besluttet at tage det ud«.

Hvad vil du så gøre for at få flere ikkevestlige indvandrere på efterskole?

»Jeg mener, at det er noget, som efterskolerne selv skal arbejde med og være opsøgende i over for de sekulære immigrantmiljøer, for det er med den direkte kontakt i lokalmiljøerne, at man kan betrygge forældrene i, at efterskolerne er en god ramme om ungdomslivet og ikke lever op til den frygt, man kunne have for, hvordan sådan noget foregår«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce