Et efterskoleår er reel livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, siger efterskolernes formand Troels Borring.
Foto: Jens Dresling

Et efterskoleår er reel livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, siger efterskolernes formand Troels Borring.

Efterskoleliv

Ifølge formanden for Efterskoleforeningen er dannelse lig med fællesrengøring, køen i spisesalen og tandbørstning med rumboen

Efterskoleeleverne er på skolerne i døgnets 24 timer, og det er afgørende for at lære at indgå i et fællesskab og blive dannede unge mennesker, mener formand for Efterskoleforeningen Troels Borring.

Efterskoleliv

De vågner sammen. De børster tænder sammen. De spiser morgenmad sammen. De har matematik sammen. De går til frokost sammen. Sådan fortsætter de dagen. Sammen med hinanden.

I 10 måneder deler landets 28.842 efterskoleelever hverdagen med hinanden. Og det er lige præcis i hverdagslivet, efterskolen har sin styrke, mener Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

»I dagligdagens rytme, hvor undervisningsrummet og samværsrummet smelter sammen, lærer eleverne enormt meget om sig selv, om de andre og om at være en del af et fællesskab«, siger formanden.

Lige siden han droppede livet som landmand og i 1988 blev uddannet lærer, har han været en del af efterskolemiljøet. Først som lærer, dernæst som forstander og nu som formand. Så Troels Borring ved, hvad han taler om. Og han har sagt det mange gange før, når han skal beskrive, hvad efterskolernes mission egentlig er.

Ordene falder prompte, mens han rytmisk banker de solbrune knoer ned i bordet.

»Livsoplysning«. »Folkeoplysning«. »Demokratisk dannelse«.

Flotte begreber, som måske virker en smule uhåndgribelige. Måske endda floskelagtige.

»Det kan virke vældig abstrakt. Men det er ikke ikke«, siger han. Ganske overbevisende.

»De tre meget fine ord skal man kunne finde i dagligdagen og det nære liv på en efterskole. Når man bevæger sig mellem positioner som elev, værelseskammerat, kontaktgruppemedlem og køkkenassistent, smelter samvær og undervisning sammen«, siger Troels Borring og henviser til, at eleverne er på fra det øjeblik, de står op om morgenen.

Hjælper med at tage af bordet

Det hele begynder om morgenen, når eleven står op sammen med sin værelseskammerat. På værelset er der rutiner, som skal fungere. Ovenikøbet kan samboen være fuldstændig modsat en selv.

»Der er dæleme langt fra Hirtshals til Nørrebro. Når man sætter sådan to hoveder sammen på et værelse, sker der ting helt automatisk af sig selv. Dannelse på det allertætteste niveau«.

Troels Borring fortsætter med at ridse dagens forløb op.

Så går man til morgenmad. Måske skal man hjælpe til i køkkenet med at koge æg eller sætte havregryn frem. En halv time senere går man ind i et klasselokale, hvor man skal løse matematiske ligninger eller bøje tyske verber. Et par timer efter står den på fællesspisning. Frokost. Her er der igen en anden type dagsorden, forklarer formanden.

De griner, de græder. De er trygge, de er utrygge. Og de kommer levende igennem det hele. Også

nedturene

»Den rytme fra morgen til aften er ganske særlig i forhold til at klæde dem på til at kunne håndtere mange forskellige ting i livet. Pludselig har man ikke sit eget værelse. Man er konstant på og en del af noget. Det er benhårdt. I den proces finder man virkelig ud af, hvad for et menneske man er. Det er jo ren livsoplysning«, forklarer Troels Borring og fremhæver lærer-elev-relationen som et afgørende element i den proces.

»Den relation er båret af en særlig gnist. Man er ikke bare elev. Man er ikke bare lærer. Man er mennesker, som også er elever og lærere«, siger han. En efterskolelærer er ikke bare en lærer. Det ene øjeblik er vedkommende elevernes ekstra forælder. Det næste deres underviser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De unge efterskoleelevers udvikling bliver ofte tydelig, når de vender hjem til mor og far igen. Så udbryder forældrene ofte: »Jeg ved altså ikke, hvad der er sket med Morten, men han er lige pludselig begyndt at tage af bordet. Han er også begyndt at spørge, om der er noget, han kan hjælpe med. Og nu har han fået en holdning til noget samfundsmæssigt«.

»Så har efterskoleopholdet været en succes«, siger Troels Borring.

Langtidsholdbare unge

Formand Borrings hjerte har banket for efterskolekulturen, lige siden han trådte ind på den første af slagsen. Det gjorde han i 1983 på Brejninggaard Efterskole i Vestjylland. Han har et særligt hovedsigte som formand:

At skabe langtidsholdbare unge. Og hvad betyder så det?

»Vi lægger kimen til selvstændighed på efterskolerne. Vi oplever mange forældre, der stiller sig selv spørgsmålene: Hvordan kan jeg give mit barn noget selvstændighed? Hvordan kan jeg pakke mit barn ud af den kuvøse, som jeg måske selv lidt har lagt det i?«.

Svaret er klart.

»Send dem på efterskole. Her kommer de ud på slap line på godt og ondt. De griner, de græder. De er trygge, de er utrygge. Og de kommer levende igennem det hele. Også nedturene. For dem ved vi kommer«, siger Troels Borring. Han anerkender, at den proces kan de unge også gennemgå andre steder. Men alligevel.

»På en efterskole har vi dem i 24 timer. Vi har dem, når alle facetter af livet udspiller sig«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når Troels Borring taler videre om de langtidsholdbare unge, der skal lære at begå sig i en tid, hvor kravene og forventningerne er store, dukker ordet selvstændighed op igen.

»Vi møder mange unge, som på én og samme gang er både stærke og sårbare. De kan mange ting, men de er megasårbare, når de møder modstand. For eksempel piger, der har fået ind i deres hoved, at de død og pine skal have 12, 12, 12. De er under et kolossalt pres«.

»Når de kommer på efterskole, lærer de at begå sig med deres ambitioner. For ambitioner er sådan set gode nok. Verden går bare ikke under, hvis ikke de bliver indfriet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce