Kilde: Politiken / Mette Dalgaard / Foto: Finn Frandsen / Klip: Henrik Haupt

Første dag på efterskole: »Hvad nu, hvis jeg ikke passer ind og bare er totalt ved siden af?«

Politiken har fulgt 16-årige Luna Møllebro på dagen, hvor blodtrykket er højt og appetitten minimal, når de første ord udveksles med de mennesker, som hun det næste år skal sove, spise og studere med på Tølløse Privat- og Efterskole.

Efterskoleliv

»Wow, det er stort«, siger Luna Møllebro som det første, da hun træder ind på det knap 15 kvadratmeter store værelse med tre senge og to skriveborde, der det næste år skal være hendes hjem.

Luna og hendes forældre går frem og tilbage fra bilen med tasker, lamper, og en guitar, der hurtigt fylder rummet op.

En pige og hendes familie træder ind i værelset. Luna smiler forsigtigt til pigen og skynder sig ud til bilen.

»Luna, du hilste jo ikke«.

»Nej, mor. Det ved jeg godt«, siger Luna, der bliver rød i kinderne og stikker hovedet ned i bagagerummet og tager fat i en plante.

På værelset står rumboen og familien i det ene hjørne. Luna står og tripper lidt og sætter så hurtigt planten på gulvet og går ud efter et nyt læs. Igen får hun ikke hilst.

Luna Møllebro er en ud af 28.842 unge i Danmark, der netop er begyndt på efterskole og et år, hvor forældre skiftes ud med fremmede rumboer og nye venskaber indgås.

Ny start

Dagen før hun skal begynde på efterskole, går Luna rundt på pigeværelset i kælderen hos forældrene Hvidovre og pakker og er spændt. Både på at møde de andre, men også på at begynde i skole igen. I foråret droppede hun ud af gymnasiet.

»Jeg gik i en folkeskoleklasse, hvor jeg var en af de klogeste og fik gode karakterer, men da jeg kom på gymnasiet, var jeg pludselig ikke den bedste til noget som helst længere, og jeg følte bare, at jeg var den dummeste«, siger Luna, der håber på, at året på efterskolen vil give hende den faglige selvtillid tilbage.

Hun er samtidig spændt på, hvordan det bliver at møde de andre, som hun skal sove, spise og studere med det næste år.

»Jeg har rimelig høje forventninger og tænker, at det bliver et år med en masse nye relationer, hvor jeg lærer mig selv bedre at kende. Men samtidig er jeg nervøs for, om jeg bliver skuffet, for hvad nu hvis alting går galt? Hvad nu, hvis jeg ikke passer ind, og hvis der ikke er nogen, der kan lide en, og jeg bare er totalt ved siden af?«, siger Luna.

Det er første gang, hun skal bo et andet sted end i kælderen i Hvidovre. Ud over familien skal hun også undvære vennerne derhjemme, der skal begynde i 2. g.

»Jeg har det ret mærkeligt med, at de fortsætter, og så tager jeg 10. klasse. Jeg har ikke været flov, men jeg føler, at jeg tager et skridt tilbage. Alle mine venner har bare været super støttende, og jeg er trods alt et år yngre end de andre, så jeg kommer ikke til at være mega gammel, når jeg går ud af gymnasiet«, siger Luna Møllebro.

Ingen nattesøvn

På værelset i Tølløse er alle Lunas ting nu blevet båret ind. Hun har stadig ikke talt med sine to nye rumboer. Sammen med sine forældre går Luna op i gården, hvor forstanderen snart skal holde velkomsttale.

I gården er der mange grupper på tre. De fleste nye elever står med deres forældre og spiser kage og drikker kaffe.

»Jeg synes, at det er imponerende, at det ikke er lykkedes mig at finde nogen, jeg kender endnu«, siger Luna og spejder sig omkring.

Pludselig styrter hun over til en gruppe af mennesker og giver en høj rødhåret dreng et stort kram. Det er Martin Vindhardt, som hun de seneste tre år har spillet i band med.

Måske var det bare mig, der var et dårligt sted og var særligt sensitiv, da jeg var på gymnasiet. Jeg har mødt så mange søde mennesker, som jeg kan være mig selv med

»Har du sovet i nat«, spørger Luna tydeligt opløftet.

»Ja, meget faktisk. Min mor måtte vække mig«, svarer Martin.

»Jeg har ikke sovet, og jeg har kun spist en halv bolle i dag«, siger Luna, inden de sammen sætter sig på græsset for at høre talen.

Efter talen skilles de. Eleverne og deres forældre skal mødes med dem, de skal bo på gang med, og deres kontaktlærer.

»Hvornår skal vi gå?«.

Tilbage på værelset samler Lunas far en lampe, mens hendes mor lægger sengetøj på.

»Åh ja, nu er jeg en rigtig curlingmor. Men nu er det jo også sidste gang i et år, jeg gør det«, siger Lunas mor og griner.

Da alt er på plads, står de et øjeblik og kigger på hinanden, og Lunas mor spørger, hvornår de skal gå.

»Det bestemmer I«, siger Luna og kigger væk.

»Er det nemmere at komme i snak, hvis vi går?«, spørger moren.

Luna begynder at folde noget tøj sammen og lægger det ind i skabet.

»Luna?«.

»Øhm. Lad os gå ud og kigge lidt mere på efterskolen«, siger Luna.

Mens de går rundt, fortæller Luna ivrigt om fodboldbanen, volleynettet og spisesalen, som de passerer.

»Tror du ikke, du skal være på værelset. Ellers snakker de andre sammen, og så føler du dig udenfor?«, spørger Lunas mor.

»Ja, du skal huske at smede, mens jernet er varmt«, siger faren.

De går tilbage til bilen. Det er blevet tid til at tage afsked.

»Mor, det er kun otte dage. Som en lang koloni«, siger Luna, da hendes mor fastholder hende i et langt kram.

Et år uden for hjemmet er lang tid, og både mor og datter har svært ved at give slip.

Et år uden for hjemmet er lang tid, og både mor og datter har svært ved at give slip.

»Man må gerne ringe og sms’e ikke? Du skal selvfølgelig ikke. Jeg krydser bare fingre for, at du gør«, siger moren og griner.

Luna bliver stående, til den sorte bil er ude af syne. Hun trækker vejret dybt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hej, jeg hedder Luna«

På værelset sidder Lunas to rumboer på hver sin seng. Luna går direkte hen til den ene pige med langt lyst hår og giver hende hånden.

»Hej, jeg hedder Luna«.

»Hej, jeg hedder Amanda«, svarer pigen, der sidder med læderjakke og taske på.

Luna hilser også på den anden rumbo, der hedder Clara Brix.

»Jeg skal sove over dig«, siger Luna.

»Hvor hyggeligt«, svarer Clara og smiler.

Snakken kører hurtigt. Om de manglende hylder i skabene, om pigernes valg af linjer på skolen, og om de har set nogle pæne drenge.

Luna fortæller og taler hurtigere og hurtigere, mens hun understreger hver en sætning med store fagter.

»Jeg gik otte måneder på gym, og så smuttede jeg«, siger hun,

»Fuck, hvor fedt. Det er da meget smart. Så kan du komme tilbage og ved, hvad du skal efter efterskolen. Det ved jeg ikke«, siger Amanda.

Luna Møllebro fortæller om første dag på efterskolen Kilde: Private optagelser

Pigerne banker på væggen ind til værelset ved siden af, hvor tre drenge bor. De beslutter sig for at gå ind og hilse. Luna går forrest.

»Hejsa, kan I høre, når vi banker på muren?«, siger hun, da drengene åbner døren.

»Øh ja«, siger den ene dreng, mens de to andre kigger ned i gulvet.

Stilhed.

»Okay. Fedt«, siger Luna efter noget tid, og pigerne går igen.

»Årh, hvor akavet«, siger Amanda, da pigerne kommer ind på værelset igen, og de griner alle højlydt, inden de følges op til spisesalen, hvor de skal fotograferes, inden de skal have spaghetti med kødsovs.

»Jeg er faktisk klog og sød nok«

Efter to uger på efterskolen er det en tydeligt glad Luna, der tager telefonen.

»Det er bare så fedt at være her. Det har været nogle dejlige uger«, siger hun som det første.

Hun har allerede fået en vennegruppe på skolen, og hendes rumboer er søde og snorker ikke.

»Men her er forfærdelig meget drama. Der er allerede folk, der er begyndt at blive kærester med hinanden, og så slår de op. Det går rimelig hurtigt«, siger hun.

Luna har kun været oppe og toppes med nogen enkelte gange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det sker jo, når vi skal så tidligt op og på morgenløb. Alle er lidt trætte i løbet af dagen, og vi er konstant på, så vi kan godt blive lidt mugne. Men jeg er blevet venner igen med alle dem, jeg har skændtes med«, siger hun

Luna Møllebro fortæller om de to første uger på efterskolen. Kilde: Private optagelser

Flere af de andre har hjemve, og en enkelt er taget hjem. Luna føler, at det er gået overraskende godt med at være væk hjemmefra.

»Min mor har ikke skrevet hver dag. Det har måske været hver anden dag«, siger hun og griner.

Også på den faglige front er der allerede sket noget. Niveauet er nemlig noget lavere end på gymnasiet, så Lunas dansklærer har givet hende sværere opgaver-

»Måske var det bare mig, der var et dårligt sted og var særligt sensitiv, da jeg var på gymnasiet. Jeg har mødt så mange søde mennesker, som jeg kan være mig selv med, så jeg har allerede fået et boost og er sådan ’hey, jeg er faktisk klog og sød nok’«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce