Der blev hurtigt grint og fjollet på Tølløse Privat- og Efterskole.
Foto: Finn Frandsen

Der blev hurtigt grint og fjollet på Tølløse Privat- og Efterskole.

Voxpop: Hvordan har det været at starte på efterskole?

Efterskoleliv

Martin Vinhardt, 15 år

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

»Det var en idé, jeg fik, fordi jeg altid har været den yngste de steder, jeg har gået, så det var for at få et ekstra år og erfaring, inden jeg skal på gymnasiet«.

Foto: Finn Frandsen

Hvad håber du på at få ud af dit år på efterskole?

»Jeg vil gerne være selvstændig og få nye venner«.

Hvordan har det været at starte?

»Jeg har prøvet at holde nervøsiteten inde, men inderst inde har jeg været meget nervøs. Jeg har været lidt bange for at blive holdt ude, for i de første tre år, jeg gik i skole, blev jeg mobbet, fordi mine forældre er lesbiske. Det var ikke så fedt. Men det virker, som om de fleste er åbne her. Og jeg tror ikke, at man tager på efterskole for at mobbe andre eller kommer med dårlige hensigter. Folk, der mobber, har det et sted fra. Man bliver ikke født med had. Så hvis man har haft en dårlig barndom eller dårlige forældre, så har forældrene nok ikke lyst til at sende deres børn på efterskole. Det er i hvert fald min tankegang«.

Amanda Dalbum, 16 år

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

»Fordi jeg gerne vil prøve noget nyt, og jeg synes, det lød spændende. Jeg tænkte, at jeg ville kunne få mange gode oplevelser her. Min søster har gået her og været rigtigt glad for det«.

Foto: Finn Frandsen

Hvordan har det været at starte her?

»Jeg har været meget nervøs for at skulle starte og ikke sovet så meget i nat. Jeg kender ikke nogen, der skal starte her. Det er lidt skræmmende. Men jeg tager det som en udfordring. Man skal lære noget nyt«.

Hvad håber du på at få ud af dit år her på efterskolen?

»Jeg håber, at jeg kommer til at lære mig selv at kende på en anden måde og få nogle nye venner. Lige nu synes jeg, at det går rigtig godt. Jeg har mødt mine to rumboer, og de virker rigtig søde«.

Clara Brix, 15 år

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

»Jeg ville prøve noget nyt. Jeg havde det ikke helt godt i min gamle klasse. Jeg stod lidt mellem nogle veninder, som ikke kunne lide hinanden. Den ene blev sur, hvis jeg var sammen med den anden, og omvendt. Jeg ville hellere på efterskole end skifte skole. For hvis jeg skiftede skole, ville jeg bare komme ind i en ny 9. klasse, hvor de andre har været sammen siden 0. klasse, og det ville måske være lidt svært at blive en del af fællesskabet der. Men her er alle nye«.

Foto: Finn Frandsen

Hvad håber du at få ud af dit år her på efterskolen?

»Jeg håber, at jeg kan finde en venindegruppe. Det har jeg aldrig rigtig haft, men det kunne være fedt. Jeg vil også gerne udvikle mig og blive mere udadvendt«.

Hvordan har det været at starte?

»Det er lidt mærkeligt at skulle sove med to fremmede piger i aften, men det er ikke helt vildt skræmmende. Det var lidt svært at snakke sammen, da vores forældre var her, men efter at de er gået, går det meget bedre«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Podcast: Esther levede i to timer

    Hør Marianne og Stephan fortælle om at miste deres datter, Esther, der blev født alt for tidligt.
    Om sorgen, tomheden og om ikke at blive opfattet som forældre.

    Lyt til 'Mit usynlige barn, Esther'Plus En - Politikens podcast om livet med børn

Annonce