Efterskoleliv

Trods forbud: Snus hitter hos efterskoleelever

Risiko for afhængighed, ringe helbred og forbud er ikke nok til at stoppe flere og flere efterskoleelever i at tage snus. Stigningen skyldes tilgængelighed og rollemodellers brug af den røgfri tobak, mener Lucca Nymand, projektleder på ’Røgfri Efterskole’.

Efterskoleliv

Aftegning af en rund genstand med en diameter på cirka otte centimeter er tydelig under det mørkeblå jeansstof. Baglommens udbuling har hverken form af en læderpung eller en mobiltelefon. Formen minder mere om en ishockeypuck.

»Men vi ved godt, det ikke er en puck. For vi har ingen ishockeyspillere her på Bjergsnæs Efterskole«, forklarer forstander Troels Aamand.

Hvad der ligner en ishockeypuck, er i virkeligheden en dåse snus. De små plastikæsker og deres vanedannende indhold volder flere efterskoler landet over problemer. Ifølge Troels Aamand er forbruget af snus blandt efterskoleeleverne på den midtjyske idrætsefterskole eskaleret igennem de sidste 4-5 år år.

Når idrætsstjerner bliver interviewet, og deres overlæbe buler lidt ud, ser de unge det med det samme. Derfor tænker eleverne, at det kan vi godt tillade os

Det billede kan Lucca Nymand, viceforstander på Flyvesandet Efterskole og tidligere projektleder på ’Røgfri Efterskole’, sagtens genkende.

»Det er et stort problem, fordi det er forbudt«, forklarer hun og henviser til, at stort set alle efterskoler sidestiller snus med cigaretter, alkohol og rusmidler, som er bandlyst på efterskolerne. Men det er ikke kun overtrædelse af reglerne, der er hendes bekymring.

»Det har også en række sundhedsmæssige konsekvenser. Man bliver afhængig af nikotinen, og den afhængighed er noget møg. Ligegyldigt hvor den kommer fra«, understreger hun.

Snus er ulovligt

Politiken har talt med fire andre forstandere samt Efterskoleforeningen, som alle bekræfter, at den lille pose tobak jævnligt bliver lagt op under flere og flere efterskoleelevers overlæber.

Der findes ingen tal, som dokumenterer den udvikling, og ifølge Kræftens Bekæmpelse er det endnu ikke undersøgt på nationalt plan, om der er sket en stigning. I 2016 blev danskernes brug af røgfri tobak, som inkluderer snus, undersøgt. Her viste det sig, at snus er mest udbredt blandt unge. Især unge mænd mellem 16 og 25 år, hvor tre procent bruger det dagligt og yderligere tre procent hver uge. For pigerne i samme aldersgruppe svarer kun to procent, at de bruger snus sjældnere end hver uge.

Det bekymrer Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse.

»Nikotinen er så afhængighedsskabende. Jo før man bliver afhængig, jo sværere er det at holde op. Desuden bliver de unge fortrolige med tobak, og dermed er barrieren for at blive ryger mindre«, siger Niels Them Kjær.

Faktisk har det siden 2016 været ulovligt at sælge snus i Danmark. Til gengæld findes der et alternativ til de små nikotinholdige poser. Nemlig tyggetobakken. Selv om det ligner snus og kan bruges på samme måde, har huller i den danske lovgivning gjort det lovligt at sælge den form for tobak.

Sportsstjerner snuser

Lucca Nymands forklaring på udbredelsen er, at de unges rollemodeller gør det. Når både fodboldtrænerne og gymnastikinstruktørerne bruger snus, smitter det af på de unge, mener hun. At udbredelsen af snus kommer fra idrætsmiljøerne, er Troels Aamand enig i.

»Når idrætsstjerner bliver interviewet, og deres overlæbe buler lidt ud, ser de unge det med det samme. Derfor tænker eleverne, at det kan vi godt tillade os, når eliteudøverne gør det«, siger han og peger på, at forbruget af snus på efterskole er en spejling af ungdomskulturen.

Desuden kan man bruge snus, uden at man kan se eller lugte det. Det er altså meget sværere at fange end cigaretter.

Selv om det er ulovligt at sælge snus, oplever forstander på Sportsefterskolen Sine i Sønderjylland, Peter Bruhn Jepsen, at flere tankstationer sælger det. Og hvis ikke de unge køber det i en butik, er en sending snus let at finde på nettet.

»Nogle elever har en større mængde med på efterskole, og så distribuerer de det videre til skolens andre elever. Det er jo også en måde at blive populær på«, siger Peter Bruhn Jepsen.

Han er synes, det er »tankevækkende«, at eleverne snuser, da forbuddet mod snus er en tydelig del af skolens politik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vejen frem er oplysning

Når skolens pedel på Bjergsnæs Efterskole i ny og næ finder en tom plastikdåse i buskene eller under loftspladerne, bliver forstanderen ærgerlig. Han mener, at flere af de unge bruger snus for at koble af fra en stresset hverdag.

»Snus er ikke bundet op om fællesskab på samme måde som cigaretter. Snus kan bruges indendørs og uden, at andre opdager det. Jeg har talt med elever, som siger, de har brug for det for at kunne falde i søvn«, siger han.

»Og så er der altså virkelig nogle alarmklokker, der ringer. For så peger elevens forbrug i retning af et decideret misbrug«, mener Troels Aamand.

Hver gang skolen opdager, at en elev bruger snus, bliver tobakken konfiskeret og eleven kaldt ind til samtale.

Han mener, at vejen frem mod en snusfri efterskole er at oplyse de unge. Derfor præsenterer lærerne på Bjergsnæs Efterskole eleverne for både tv-indslag og artikler om snus.

Projektleder på ’Røgfri Efterskole’ Lucca Nymand er enig. Oplysning, oplysning, oplysning. Hun håber desuden, at lovgivningen bliver ændret, så forbuddet mod snus også kommer til at ramme tyggetobakken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce