Vinder. Vini Bahl Hansens bedste undervisningskneb er, at hun »brænder for sine elever«.
Foto: MARTIN LEHMANN

Vinder. Vini Bahl Hansens bedste undervisningskneb er, at hun »brænder for sine elever«.

Undervisningsprisen

Grundskolevinder: »Nu er det både vist og bevist, at det er det rigtige, jeg gør«

Prisen har været med til at brede succesen med elev til elev undervisningen mere ud. Også internationalt.

Undervisningsprisen

To ekspertpaneler finkæmmede sidste år 1.956 indstillinger og fandt tre stærke vindere.

Vini Bahl Hansen fik prisen i grundskolekategorien for at stimulere elevernes nysgerrighed og give dem lyst til at lære. Blandt andet gennem projekter, hvor elever underviser hinanden på tværs af årgange. Siden har hun skiftet folkeskolen ud med gymnasiet.

Hvad har Undervisningsprisen betydet?

»Det har betydet rigtig meget for mig personligt, at der er andre end mig selv, der synes, det er en god måde at undervise på. Alle underviser jo ud fra noget, der tror på, men det er rigtig godt at blive bekræftet i, at der også er andre, der synes, det er godt«.

»Det har været helt fantastisk at se, hvor stor opbakning der har været, både fra nuværende og gamle elever, men også fra lokalsamfundet, der har virkelig været kæmpe opbakning. På facebook fik jeg flere tusind kommentarer og likes. Det har næsten været ligesom, hvis jeg havde vundet X-factor«.

»Jeg har også kunne bruge prisen til at fortælle omverdenen, at her gør vi noget, som faktisk er lidt unikt«.

»Nu er det både vist og bevist, at det er det rigtige, jeg gør, og det gør jo, at jeg nu kan tromle af sted. Jeg tør slå mere på det, og det har også gjort, at der er flere andre lærere, der også er begyndt at bruge det. På Pontoppidanskolen har de kørt elev til elev undervisningen helt ud og blandt andet lavet et internationalt samarbejde. Det er da mega sejt, at man har været med til at starte det op«.

GYMNASIEVINDER

»Elev til elev undervisningen blev egentlig skabt pga. af tidsmangel, men det har vist sig at være en genial ide, for eleverne får så meget ud af det. Både dem, der underviser, og dem der får undervisning. Hvis de skal hen og formidle noget, er de nødt til at kunne stoffet. Og når de skal planlægge et forløb, støder de på spørgsmål omkring det faglige, som de måske ikke var stødt på, hvis ikke de skulle have formidlet det. Det er jo utrolig pinligt for dem at komme ned til nogle 8. klasser og ikke have forstået det hele selv. De går meget op i at få alt det faglige på plads for ikke at komme ud på tynd is. I dag er der så meget mundtlighed i eksamenerne, og det får de også trænet på denne her måde. De får talt matematik, som ellers er noget, der normalt foregår på skrift«.

Hvordan er det gået siden sidst?

»Efter sommerferien skiftede jeg folkeskolen ud med gymnasiet. Med elev til elev undervisningen har jeg i løbet af de sidste 4 -5 år arbejdet tæt sammen med Faaborg Gymnasium. De ved, hvordan jeg underviser, og de har set de succeser, vi har haft, og det var det, de gerne ville have. Og så blev jeg så tilbudt en stilling«.

»Jeg har altid tænkt på, om jeg skulle være gymnasielærer eller folkeskolelærer. Jeg har altid brændt for folkeskolen, men jeg har også gået i mange år og tænkte, om det var forkert, om jeg i stedet skulle være gymnasielærer. Jeg har jo altid elsket at få nye og store udfordringer, så jeg tog chancen for at få det prøvet af, og hvis det så ikke var mig, så havde jeg lært utrolig meget«.

ERHVERVSSKOLEVINDER

»Jeg bruger den samme pædagogik som i folkeskolen, da jeg mener, det er den rigtige måde at undervise eleverne på. Det er ufattelig vigtigt, at man har relationer og respekten for hinanden både eleverne indbyrdes og mellem læreren. Men det er klart, man er mere presset på pensum i gymnasiet, end man er i folkeskolen, og det reducerer kreativiteten. Det gør dog ikke, at man så bare skal stille sig ved tavlen. Jeg laver en atypisk gymnasieundervisning, det var jo også det, jeg blev ansat på. Selv mine store elever nyder faktisk at blive undervist på den måde«.

»Selvom de kører i bil i skole, så kan de godt lide, der står en lærer og tager ansvar for deres læring. Det er så moderne at sige, at eleverne selv har ansvar for egen læring, det vil i hvert fald være det nemmeste for læren, men jeg mener, at vi har et kæmpe ansvar. Eleverne har mange flere valg de skal tage, end da vi gik i gymnasiet, så hvis vi går ind og mere styrende, er de mere trygge i situationen, og så har de mere ro til at lære«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

POLITIKEN KURSER

»Jeg har dog besluttet at gå tilbage til folkeskolen igen efter sommerferien. Det var ellers ikke planen. I folkeskolen, der er det ikke kun den faglige undervisning, der er man med hele vejen rundt om hele elevens dannelse; det sociale, takt og tone osv. I gymnasiet, er der rigtig mange af dem, der kunne have brug for det samme, der er bare ikke tradition for, at man gør det på samme måde. Og det savner jeg«.

Hvad har du brugt pengene på?

»Mine egne blev brugt på en ferie i Berlin og Prag, og så var min bil på værksted. Pengene til skolen blev brugt til to mini boldbaner i skolegården, så alle har fået glæde af dem. Eleverne er super glade for dem«.

[tv-3]

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce