Også Nordsjælland er hårdt ramt af lærermangel. På Græsted Skole har 21 af de 55 lærere en anden uddannelse bag sig. Her leger elever i et frikvarter. Legeplads, skolegård.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Også Nordsjælland er hårdt ramt af lærermangel. På Græsted Skole har 21 af de 55 lærere en anden uddannelse bag sig. Her leger elever i et frikvarter. Legeplads, skolegård.

Undervisningsprisen

Sæt pris på din lærer, og gør os alle klogere

Politikens Undervisningspris handler om at påskønne og vise lærergerningen respekt. Det er der stadig brug for.

Undervisningsprisen

Respekt. Hvis jeg med et ord skal beskrive, hvorfor Politiken nu for femte år i træk uddeler undervisningspris er det ord ikke til at komme uden om. Meningen har fra starten været at sætte pris på og skabe respekt om undervisning.

Da vi startede for fem år siden var det ikke noget, som lærere var forvænt med. Tværtimod. Lærerfaget var år forud blevet talt ned. Prisens første år var 2013, hvor det var svært lave reportager med indstillede lærere, fordi de var lockouted og derfor ikke på skolerne. Så dengang havde lærerne i den grad brug for respekt og påskønnelse. Prisens præmis var, at mange havde gode oplevelser med lærere, som de aldrig fik fortalt.

Det har de mange indstillinger vi siden har fået til overflod vist. Vi har allerede modtaget over 6000 indstillingerne i de år, der gået siden prisen blev uddelt første gang. Og vi håber også at få mange i år.

Tag bare denne indstilling fra en af prisens første år:

»Det er ikke sikkert, at Jørn Nielsen overhovedet ved, at han bare ved at være sig selv hjalp mig, og at han var den første, der nogen sinde gav mig følelsen af at være værdig til at blive set. Jeg har altid, og har det stadig, haft en følelse af, at der altid er noget eller nogen, der er vigtigere end mig«.

Jeg har selv læst sætningerne flere gange og tænker hver gang, at den indstilling på mange måder rummer essensen af, hvad vi vil med prisen. For som der står, er det ikke sikkert, at Jørn Nielsen, der underviser i dansk og historie på Hals Skole, er klar over, hvilken afgørende rolle han har spillet i en elevs liv.

Efter i fire år at have uddelt undervisningsprisen tør jeg roligt skrive, at der går mange undervisere rundt, som hver dag gør en stor forskel for deres elever. Men de ved det bare ikke selv. For vi, der omgiver lærerne, er ikke så gode til at påskønne deres arbejde.

Det er de heller ikke selv. Jeg passer jo bare mit arbejde, er en reaktion, som vi tit møder, når vi skal overbringe den glædelige nyhed til vinderne.

Og ja, det gør de. Men de gør det så godt, at de kan inspirere andre og gøre en forskel for eleverne.

Også på en anden måde er ordene i indstillingen vigtige. For indstilleren påskønner lærerens evne til at se hende. Det er en stor ting, og Jørn fortjener respekt og ros for sin evne til at se en pige, der i andre sammenhænge bliver overset. Det går igen i utallige indstillinger. Elever indstiller lærere, der ser dem, giver dem lyst til at lære og leve op til lærernes forventninger.

Kender du en kandidat til dette års pris? Så indstil vedkommende til Politikens Undervisningspris 2017 her.

Det går i øvrigt også igen i tv-værten Joakim Ingversens beskrivelse af hans yndlingslærer, som vi i år bringer som del af en lille serie, der hedder 'Mig og min lærer' og handler om kendtes beskrivelse af lærere, som har gjort en forskel.

Det blev ikke Jørn, der fik prisen det år. Konkurrencen er hvert år hård - og der er mange, som vi i ekspertpanelet har lyst til at give prisen til. Men pris eller ej - den tidligere elevs anerkendelse af Jørn er ikke mindre af den grund. For Jørn og alle de andre lærere, som er blevet indstillet, anerkendes og får respekt. Det har de fortjent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gode historier

Ud over respekt for undervisningen vil Politiken med prisen også gerne fortælle nogle konstruktive historier om uddannelsessektoren. Politiken har kritisk journalistisk fokus på problemer. Det skal vi have og det vil vi fortsat have. Men vi vil også gerne formidle historier, som kan inspirere og opmuntre.

Det var også udgangspunktet, da Politikens daværende chefredaktør Bo Lidegaard og undertegnede tilbage i 2012 første gang talte om at lave en pris for dygtige undervisere. Udgangspunktet for vores samtale var, hvordan vi kunne fortælle om de gode eksempler i skolen. Også dengang var der mange kritiske artikler og nyhedsindslag.

Med Politikens tradition for aktivisme var det oplagt af forsøge at gøre noget for at sætte fokus på de gode lærere og den gode undervisning. Med priser til lærere i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne ville vi gøre vores for at styrke undervisningen der, hvor den foregår: på skolerne.

Det har vi gjort nu hvert år siden 2013 - og nu gør vi det igen. Prisen er en invitation til dig til at påskønne en lærer og sige tak for indsatsen. Det er der gennem årerne over 6.000 indstillere, som har gjort. Og takket være samarbejdet med Lundbeckfonden, som har støttet prisuddelingen fra første færd, går vi skridtet videre. Med afsæt i Politikens Undervisningspris laver vi nu gratis kurser til lærere, hvor der er fokus på gode erfaringer fra hverdagen, læring og vidensdeling fra lærer til lærer.

'Lærer til lærer' er navnet på kursusrækken, hvor tidligere vindere af Politikens Undervisningspris og en række eksperter deler ud af deres viden og giver deltagerne redskaber, der kan bruges direkte i undervisningen.

De mange indstillinger er også udtryk for historier, vi ellers ikke ville have hørt om i offentligheden.

Det er historier om, hvad der foregår i klasseværelserne på landets skoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Af de utallige spaltekilometer i trykte medier og timer i sendetiden, som uddannelsesdebatten fylder, er det påfaldende få, der handler om selve undervisningen. Også i mere fredelige tider er fokus især på struktur, konflikt og politik. Det er også påfaldende, hvor lidt systematisk vidensdeling om undervisning og pædagogisk praksis, der er i et lille land som Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der findes forskning og eksperter, som udtaler sig, men et samlet overblik er svært at finde. Hverken Kommunernes Landsforening eller Ministeriet for Børn og Undervisning har et overblik over, hvad der foregår af pædagogisk udvikling. Vi er på Politikens uddannelsesredaktion ofte stødt på pædagogiske initiativer, hvor vi forgæves har søgt efter overblik over, hvor udbredte de er.

Det overblik giver Politikens Undervisningspris selvsagt ikke. Men håbet er, at prisen vil inspirere andre til pædagogisk nyudvikling og til helt enkelt at sætte pris på fremragende undervisning.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce