Undervisningsprisen er i gang: Indstil en lærer, der fortjener at blive hædret

Så er det igen blevet tid til at hylde de lærere, der gør en forskel

Undervisningsprisen

Har du en lærer, der forstår dig som ingen anden? Kender du en underviser, der tænder ild i elevernes øjne? Eller arbejder du sammen med en lærer, der inspirerer dig?

Så er det med at komme til tasterne. I dag indleder Politiken nemlig en ny runde, hvor elever, forældre, ledere og kollegaer kan indstille en lærer, der fortjener at blive hædret for sit arbejde. Det er både lærere i grundskolen, gymnasiet og på erhvervsskolerne, der kan hyldes.

Sidste år modtog Politiken mere end 1.100 indstillinger. Hovedprismodtagerne blev en ung grundskolelærer, en tillidsfuld erhvervsskolelærer og en kreativ gymnasielærer. Sidstnævnte er Sanne Zillo Rokamp, der var indstillet af sine elever.

»Der er ingen tvivl om, at den her anerkendelse af, at det giver mening, det, jeg laver, og at der er nogle elever, som føler, at de er blevet set og mødt i min undervisning, betyder enormt meget for mig«, siger Sanne Zillo Rokamp.

Sådan indstiller du

Alt du skal gøre for at indstille, er at klikke her og begrunde, hvorfor netop den lærer, du kender, fortjener at vinde Politikens Undervisningspris 2017.

To ekspertpaneler vil gennemgå indstillingerne og finde de nominerede, der bliver fejret ved en stor fest i Pressen d. 9. maj, hvor vinderne bliver offentliggjort.

Kender du en kandidat til dette års pris? Så indstil vedkommende til Politikens Undervisningspris 2017 her.

De tre hovedprisvinderne bliver alle belønnet med 75.000 kr. Samtidig uddeles seks særpriser til den eller de lærere, der har gjort sig så positivt bemærket, at ekspertpanelerne ønsker at honorere indsatsen. En tredjedel af præmiebeløbet skal bruges på projekter på skolen eller til efteruddannelse efter pristagerens valg.

Undervisningsprisen bliver uddelt med støtte fra Lundbeckfonden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce