Kilde: Politiken / Janus Engel

Prisvinderen Sanne Zillo sætter strøm til de islandske sagaer

Sidste års vinder af Undervisningsprisen Sanne Zillo Rokamp gør sagaer og mytologier levende for eleverne med digitale værktøjer.

Undervisningsprisen

I 1. c på Rungsted Gymnasium sidder 16-årige Christina Lindeman ved computeren og scroller til højre. I takt med hendes fingers ryk dukker figurer som Frankenstein, pirater og Albert Einstein frem på skærmen.

»Hvem kan symbolisere moralen«, spørger hun og kigger på de andre i gruppe 6.

»Abraham Lincoln«, svarer hendes gruppemedlem Victor Schougaard resolut.

1. c har dansk, og gruppe 6 er i gang med at omdanne moralen i den islandske saga ’Ravnkel’ fra 1200-tallet til en tegneserie i et interaktivt program på computeren.

Victor Schougaard mener, at gruppens tegneserie mangler noget farve.

»Men sagaen er jo fra gamle dage«, lyder det fra en anden i gruppen.

»Ja, men vi laver den jo ikke til gamle dage«, svarer Victor Schougaard, og gruppen bliver enig om at give striben farve.

Det var netop Sanne Zillo Rokamps varierende undervisning og evne til at gøre tung litteratur og oldgamle tekster forståelige og levende for eleverne, der overbeviste medlemmerne af ekspertpanelet om, at hun skulle have Politikens Undervisningspris sidste år. Ifølge ekspertpanelet viser gymnasielæreren, der underviser i dansk og oldtidskundskab, vejen for fremtidens lærere med sine kreative it-undervisningsformer.

Kender du en kandidat til dette års pris? Så indstil vedkommende til Politikens Undervisningspris 2017 her.

»Det kan hurtigt blive kedeligt at gå i gymnasiet. Eleverne har lektioner på 90 minutter gange 4 hver dag. Hvor mange voksne kunne holde til det? Og man lærer nu engang lærer bedst, når man er vågen og ikke er ved at falde i søvn. Det er derfor, variationen i undervisningen er så vigtig«, siger Sanne og tilføjer:

»Og så lærer elever på forskellige måder. Der er nogen, der er gode til at sidde og lytte. Andre folder sig først ud, når de sidder i en gruppe og føler sig trygge, og så er der dem, der kaster sig ud i kreative tegninger eller små film«.

Odysseus og Se og Hør

»Slægtssamfund, Harald Blåtand og runeindskrifter«. Sanne står ved tavlen og fortæller om oldtiden og vikingetiden, og der er ikke meget oprørsk teenageflabethed over eleverne, der sidder helt stille og lytter. Hendes beretning varer da også kun 15 minutter. Gymnasielæreren har nemlig gjort det til et benspænd for sig selv kun at forelæse for eleverne i et kvarter, før de skal ud at løse opgaver.

I stedet skal de ud i grupperne, læse hinandens resumeer af sagaen ’Ravnkel’ og udvælge det bedste, som de kan lave deres tegneserie ud fra. Har de ikke fanget alle detaljerne om kongemagten eller slægtsfejder, er informationen kun et par klik væk. Sanne har nemlig lagt videoer på YouTube, hvor hun gennemgår de litterære perioder. Tegneserierne og videoerne er ikke de eneste greb, gymnasielæreren bruger for at få de unge til at interessere sig for myter og eventyr. Eleverne har også lavet Odysseus’ møde med Kirke og Kalyps om til en Se og Hør-sladderspalte, skrevet det græske digt ’Iliaden’ om til en rap og lavet ’Arternes oprindelse’ om til en quiz.

Den græske helt Odysseus har også fået sin egen twitterprofil, hvorfra han tweeter om, hvad han oplever på hjemrejsen fra Troja til Ithaka efter Den Trojanske Krig i digtet ’Odysseen’.

»Når noget er meget gammelt, synes jeg, at det er en pointe at opdatere den til en genkendelig hverdag og vores egen tid. Det er et forsøg på at bringe teksten tæt på eleverne og vise dem, at der er noget almengyldigt og universelt i den. Litteraturen giver os jo adgang til erfaringer, som vi ikke selv har. Men det sker ikke, hvis den bliver ved med at være fremmed for os, så vi bare tager afstand fra den, fordi vi ikke synes, at den har noget med os at gøre«, siger hun. Og det er en tilgang, som eleverne sætter pris på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De her islandske sagaer er skrevet i et meget abstrakt sprog, som gør det svært for os at forstå, men med tegneserierne får vi lov til at skrive dem i vores eget sprog, og det tvinger os til at forstå teksten og tekstens store pointer, så det gør det mindre abstrakt og meget mere håndgribeligt og relevant«, siger Christina Lindeman, der sammen med resten af gruppe 6 har en færdig tegneseriestribe.

Danmarksmester i undervisning

I dag indleder Politiken en ny runde, hvor elever, forældre, ledere og kollegaer kan indstille en lærer, der fortjener at blive hædret for sit arbejde, som Sanne og de øvrige vindere gjorde sidste år.

Det var Sannes 3. g-klasse, der sidste år indstillede hende til prisen. Hendes nuværende elever i 1. c vidste ikke på forhånd, at de skulle have årets bedste lærer, da de i sommer begyndte i gymnasiet.

»Men første dag Sanne kom ind i lokalet og sagde »hej 1. c«, kunne jeg bare mærke det, og jeg tænkte: Okay, hun har styr på det her«, siger Christian. Modsat flere af de tidligere vindere af Undervisningsprisen har Sanne dog ikke rejst rundt og holdt oplæg og lavet en kursusvirksomhed ud af sin titel. For ud over eleverne i 1. c, 2. c og 3. b, har hun også fire drenge derhjemme, der skal passes.

»Jeg har undervist i 14 år, og man når et punkt, hvor man har brug for ny inspiration, og der er ingen tvivl om, at den her anerkendelse af, at det giver mening, det, jeg laver, og at der er nogle elever, som føler, at de er blevet set og mødt i min undervisning, betyder enormt meget for mig«, siger Sanne og fortæller, at drengene derhjemme har været særlig stolte af deres mor.

»Jeg plejer at sige til dem, at man jo ikke sådan bare lige bliver danmarksmester i noget, og så har de sagt: »Jamen mor, du er jo blevet danmarksmester i undervisning««, siger hun.

Eleverne er med på at gøre sagafigurerne nutidige. Ved timens afslutning bliver Sám fra Ravnkels Saga til en »gangster med bling«. Sanne vil vide hvorfor.

»Fordi Sám tydeligvis er en forfængelig mand, der går fint klædt. Og han er slet ikke så voldelig og handlekraftig som Ravnkel, som vi har illustreret med en pirat«, siger Christina Lindeman og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og moralen er, at ham, der er mest handlekraftig, mest brutal og mest bestemt, han vinder. Og den anden, der faktisk har vist en form for medmenneskelighed, må vige«, siger hun.

»Korrekt. Det er ikke særlig Hollywood-agtigt vel?«, siger Sanne.

»Nej, men nogle gange er det jo sådan, det er«, siger en dreng, der sidder på en af de bagerste rækker. Så eleverne går videre med et nyt syn på Ravnkels Saga. Og måske på Hollywood.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    De er ikke de sejeste skatere i verden. Til gengæld er deres sammenhold unikt

    Normalt er det drengene, der skater. Men det er 'don't give a fox-crew' ligeglade med, og sammen har de skabt et unikt fællesskab. Politiken har mødt tolv seje kvinder til en snak om skate, sammenhold og søsterskab.

Annonce