Benjamin Gade er vokset op på et nedlagt landbrug og har altid hjulpet til med det praktiske, mens Kristian Guldbæks far er tømrer. Derfor var deres uddannelsesvalg enkelt, fortæller de to tømrerlærlinge.
Foto: Andreas Haubjerg

Benjamin Gade er vokset op på et nedlagt landbrug og har altid hjulpet til med det praktiske, mens Kristian Guldbæks far er tømrer. Derfor var deres uddannelsesvalg enkelt, fortæller de to tømrerlærlinge.

Ungdomsuddannelse

Skolerne på hver sin side af vejen: »Man kan da godt fornemme, at de synes, de er lidt bedre end os«

Ungdomsuddannelserne skal samles under samme tag i campusmiljøer, lød anbefalingen i 2014. Men sådan er det ikke gået. I Randers skærer én vej sig igennem det, der kunne have været et campus med mange uddannelser.

Ungdomsuddannelse

Som den lunkne distance mellem to teenagestedsøskende, der ikke har bedt om at være i familie med hinanden, adskiller Rådmands Boulevard to af de store uddannelsesmiljøer i Randers. Nord for boulevarden ligger Randers Statsskole – midtbyens stx-uddannelse. Klassisk stil, tegnet af den kendte arkitekt Hack Kampmann.

Syd for boulevarden ligger Tradium – hjemsted for både handelsgymnasium, teknisk gymnasium og erhvervsuddannelser. Navnet er en sammentrækning af det engelske trade og det latinske studium, bygningerne moderne, praktiske og fyldt med værksteder og køkkener. Mindre end 20 meter adskiller ’den rigtige’ og ’den forkerte’ side af vejen, som den udbredte jargon blandt Randers Statsskoles elever i mange år har lydt.

Hvis man skal noget i livet, så skal man i hvert fald have en universitetsuddannelse. Det føler jeg tit

Theresa Rahbek på 19 år og Jakob Veilleux på 18 er begge elever i 3. g på ’den rigtige’ side. Randers Statsskole. Lige nu er de i gang med sidste etape af en historielektion, før de skal videre til fysik.

»Jeg tror bare, det er to vidt forskellige skoler. Og så ligger vi jo på hver sin side af vejen«, siger Theresa Rahbek, når man spørger hende, hvorfor vittigheden om den rigtige og forkerte side af vejen stadig bliver luftet i statsskolens højloftede korridorer. Hun har valgt en stx-uddannelse efter et kort ophold på hhx og vil gerne uddanne sig til bygningskonstruktør.

Jakob Veilleux har valgt stx, fordi han »ikke er god med hænderne«.

»Og jeg vil gerne læse på universitetet. Jeg synes også bare, at man indirekte får at vide, at hvis man skal noget i livet, så skal man i hvert fald have en universitetsuddannelse. Det føler jeg tit«, siger han.

Idé om faglige synergier

For tre år siden anbefalede en kommission under den uddannelsespolitiske tænketank DEA, at man på længere sigt burde forsøge at lægge ungdomsuddannelserne hf, hhx, htx, stx og eud sammen i såkaldte campusmiljøer. Alle under ét tag.

Altså, teknisk skole, det er jo sådan lidt for... dem, som kun kan få 02-agtigt

Ideen var at give de unge én samlet indgang til ungdomsuddannelsessystemet. Den skulle understøtte udviklingen af et fælles og samlende dannelsesbegreb for alle ungdomsuddannelser. Alle unge skulle på længere sigt gå i skole sammen og »dyrke både teoretiske, praktiske og sociale kompetencer« sammen.

Campusmiljøerne skulle skabe »faglige synergier« og mulighed for at arbejde med problemstillinger både med hjernen og med hænderne. Man skulle bringe eleverne sammen og vende den negative udvikling for erhvervsskolerne, der siden 2007 har lidt et massivt tab af ansøgere. I dag vrimler det ikke just med campusmiljøer i Danmark, og erhvervsskolerne har de sidste tre år fået en stabil andel på ca. 18 procent af det samlede antal ansøgere til ungdomsuddannelserne.

I Randers er der stadig fordomme og drillerier mellem eleverne på de boglige og praktiske studier på hver sin side af vejen, der skiller to uddannelsesmiljøer i byen.

I Randers er der stadig fordomme og drillerier mellem eleverne på de boglige og praktiske studier på hver sin side af vejen, der skiller to uddannelsesmiljøer i byen.

Theresa Rahbek og Jakob Veilleux mener, at det er anderledes at være elev på den anden side af vejen. De går i noget andet tøj derovre, fortæller de, og især de forretningsorienterede hhx-drenge med »slikhår« og piger »i nederdele og hvide skjorter«, der »drømmer om at blive millionærer«, lader til at stå i kontrast til stx-elevernes selvopfattelse.

Alligevel kunne de godt forestille sig, at de kunne få noget godt ud af at lave projekter med både dem, htx’erne og erhvervsskoleeleverne.

»Man får jo et andet indblik og kan lære noget af andre. Og omvendt. Så jeg synes egentlig, at det er en fin nok idé«, siger Theresa Rahbek. Jakob Veilleux mener, det ville være en fordel at have forløb med elever fra andre ungdomsuddannelser.

Man bliver ikke informeret godt nok om håndværksuddannelserne i folkeskolen

»Jeg kunne godt forestille mig, at det er sådan ude i den virkelige verden, at man laver ting med folk, hvor man selv kan noget, og de kan noget andet. Og så samarbejder man om et eller andet produkt. Det kunne man lære sindssygt meget af, tror jeg«, siger han.

Slet skjult hån mod den lilla hue

På den anden side af vejen står Caroline Dreholt og Jannik Jespersen i Hotel- og Restaurantskolens egen restaurant. I Tradiums store industrikøkken skal de ugen igennem skabe egne menuer med skrubber.

Her kender man godt den gamle sang om den ’rigtige’ og den ’forkerte’ side. Ikke fordi de vender den om og mener, at de tilhører den rigtige side. Men måske især, fordi de nyudklækkede studenter fra Randers Statsskole sjældent holder sig tilbage for at slå vejen forbi Tradium med huer på hovedet og alkohol i blodet og synge: »Der er kun én rigtig hue – den er rød«. En slet skjult hån mod de tekniske skolers lilla huer.

»Dem, der går derovre – man kan da godt fornemme, at de synes, de er lidt bedre end os, fordi vi jo ’bare’ er fra erhvervsuddannelserne«, fortæller Caroline Dreholt, der uddanner sig til ernæringsassistent.

»Altså, teknisk skole, det er jo sådan lidt for ...«, begynder Jannik Jespersen, der er under uddannelse som kok, og Caroline Dreholt fuldender: »... dem, som kun kan få 02-agtigt«. Jannik Jespersen nikker.

»Ja, de bogsvage«, siger han. I bygningerne omkring dem går smede, tømrere og frisører. Htx’erne holder til i en stor bygning på samme grund.

Jeg tror, der er mange, der tænker, at de aldrig kan blive til noget, hvis de ikke har en gymnasial uddannelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan har det været siden 2010. Men de har ingen faglige forløb med de andre uddannelser. En campusmodel, hvor man forsøgte at integrere alle – også dem med de røde huer fra den anden side af vejen – kunne de godt se fordelene i.

»Man kunne lære noget af hinanden. For eksempel kunne jeg da godt lære noget fra nogen, der kan noget mere med økonomi, end jeg kan«, fortæller Jannik Jespersen, der en dag gerne vil åbne sin egen restaurant.

Caroline Dreholt er enig. Men som hun siger, er noget af det fede ved hendes uddannelse, at deres undervisning i de store fællesfag er meget målrettet.

Caroline Dreholt og Jannik Jespersen går på Hotel- og Restaurantskolen i Randers og fornemmer, at de mere boglige elever på stx-uddannelsen på den anden side af vejen føler sig ’bedre’ end dem, fordi de ’bare’ er fra erhvervsuddannelserne. De hylder campustanken og kan se en fordel i et samarbejde med de mere boglige elever om f.eks. økonomi, der kan ruste dem bedre til et liv i restaurantbranchen.
Foto: Andreas Haubjerg

Caroline Dreholt og Jannik Jespersen går på Hotel- og Restaurantskolen i Randers og fornemmer, at de mere boglige elever på stx-uddannelsen på den anden side af vejen føler sig ’bedre’ end dem, fordi de ’bare’ er fra erhvervsuddannelserne. De hylder campustanken og kan se en fordel i et samarbejde med de mere boglige elever om f.eks. økonomi, der kan ruste dem bedre til et liv i restaurantbranchen.

»Når vi har dansk, handler det om kommunikation, og i samfundsfag handler det om vores rolle i samfundet. Man går ind i de ting, vi har brug for at vide i vores fag. Hvis vi skulle have dansk med gymnasieelever, ville det nok være knap så fagrettet«.

Få meter fra de hvidklinkede køkkenfaciliteter har Benjamin Gade og Kristian Guldbæk gang i rundsaven i tømrerværkstedet. Lige nu vil langt de fleste have en gymnasial uddannelse. Ideen med campusmiljøer er blandt andet, at flere vil søge erhvervsuddannelserne, hvis de ligger under samme tag som alle de andre ungdomsuddannelser. Hverken Benjamin Gade eller Kristian Guldbæk har hørt om ’den rigtige’ og ’den forkerte’ side af vejen. Hvorfor tror de to tømrerelever, at så mange vil på gymnasiet?

»Man bliver ikke informeret godt nok om håndværksuddannelserne i folkeskolen. Og så ligger det lidt i familien for nogle, eller man ved ikke, hvad man skal, og så tager man gymnasiet. Det har jeg mange bekendte, der har gjort«, siger Kristian Guldbæk. Benjamin Gade er enig.

»Ja, kammeraten tager gymnasiet, og så gør jeg også«, siger han. De fortæller, at de tror, mange folkeskoleelever tænker, at de vil have et større udvalg af valgmuligheder med en gymnasial uddannelse.

»Folk er bange for at blive fastlåst«, siger Kristian Guldbæk.

Hvorfor har de så selv valgt en håndværksuddannelse?

»For mig var det, at jeg gik som helt bette og har hjulpet fatter derhjemme, ikke. Han har også været tømrer i mange år«, fortæller Kristian Guldbæk.

»Jeg har altid gået og makket, fordi vi boede på et nedlagt landbrug, hvor man kunne bruge, hvad man ville, og bygge, hvad man ville«, fortæller Benjamin Gade. Hvis man havde én fælles indgang til alle ungdomsuddannelser, som DEA-kommissionen anbefalede i 2014, tror de, at mange ville have lettere ved at vælge efter interesse og ikke efter, om deres venner kommer til at gå det samme sted.

»Hvis det var samlet lidt mere samme sted, ikke, så havde man måske stadig kontakten til hinanden, selv om man vælger forskelligt«, siger Benjamin Gade.

Tilbage på den nordlige side af vejen skal Jakob Veilleux til fysiktime, og Theresa Rahbek har fri. De er enige med tømrereleverne i, at mange følger tendensen i vennegruppen, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Theresa Rahbek, der tidligere har gået i skole ovre på den anden side, ville gerne have haft bedre vejledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, der er mange, der tænker, at de aldrig kan blive til noget, hvis de ikke har en gymnasial uddannelse. Så tvinger de sig igennem det. Personligt har jeg tvunget mig igennem de her tre år. Det har været et helvede. Jeg fortrød fra dag 1, men det er for sent at vælge om nu«, siger Theresa Rahbek.

Hun og Jakob Veilleux mener, at der bliver talt om ungdomsuddannelserne på en bestemt måde i folkeskolen – også fra lærere og vejledere – som lægger op til at vælge gymnasiet. De kunne godt tænke sig, at man forsøgte sig med en campusmodel. For så »er man stadig tæt på vennerne, man laver bare noget andet i timerne«, siger Jakob Veilleux og fortsætter:

»Jeg tror også, at det vil hjælpe på, at der bliver set så meget ned, som der gør nu«. Theresa Rahbek er enig.

»Det kan gøre noget for at bryde rammen for den der forskelsbehandling. Typisk ser man jo lidt ned på tømrere og sådan, fordi man tænker, de er mindre kloge, fordi de ikke tager en gymnasial uddannelse. Selv om der sikkert er en, der sidder med rene 12-taller, men som bare ikke gider gymnasiet. Synet på hinanden vil blive bedre, og det bliver lettere at være sikker på sit valg, tror jeg«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce