Vi kan godt lide gris i Danmark.

Men vores trang til bacon er en af de stærkt medvirkende grunde til, at Danmark er det tredjemest ressourceforbrugende land i verden.

Det fremgår af en ny rapport fra Verdensnaturfonden WWF med titlen 'Living Planet Report'.

Rapporten handler om, hvem der sætter de største globale fodaftryk divideret ud på hver enkelt borger i et givent land, og her ligger Danmark altså helt i top.

Ikke mindst på grund af grisen, koen og de andre kødstykker, vi samler op i køledisken.

»Vi bonner stærkt ud på det parameter, der hedder cropland (landbrugsjord, red.)«, siger Signe Olesen fra Verdensnaturfonden Danmark.

DOKUMENTATIONHele rapporten i pdf-format (Eksternt link)

Hun har i de seneste uger gravet sig ned i tallene i rapporten fra WWF.

»Vi dyrker selvfølgelig også en del korn herhjemme, men noget af det, der rigtig betyder rigtig meget i den her sammenhæng, er det foder, som eksempelvis grisene spiser. Det bliver produceret af soya, sukker og palmeolie fra regnskovsområder, så det kræver mange flere ressourcer at producere grisekød end for eksempel oksekød, fordi køerne jo græsser«, siger Signe Olesen.

I rapporten fra WWF er det forbrugeren, der påtager sig det 'fodaftryk', det har krævet at producere det stykke bacon eller den T-bone, han eller hun i sidste ende sætter tænderne i.

Ifølge WWF skulle vi faktisk bruge fire jordkloder, hvis alle havde et forbrug som danskerne.

Ikke kun amerikanerne er miljøsvin
Udover kødforbruget er der to andre parametre, der gør, at Danmark ligger højt på listen.

Det ene er vores forbrug af fossile brændstoffer som kul til el og varmeproduktion, og derudover har energiforbruget til vejtransporten været stigende i de seneste år i Danmark.

Begge dele giver en øget co2-udledning, hvilket også er stærkt medvirkende til vores lidet flatterende placering, som generalsekretær for Verdensnaturfonden i Danmark, Gitte Seeberg, kalder den.

»Vi kan ikke længere tillade os at smøre mærkaten miljøsvin af på USA og oliestaterne, for vi er selv en af de tungeste drenge«, siger Gitte Seeberg.

2060 duer ikke
Hun håber derfor på, at vi vil blive meget bedre, når det handler om, hvordan vi trækker på naturens ressourcer.

Vi skal simplethen have mere fokus på, hvor foderet kommer fra, og så skal vi kigge vores co2-udledning efter i sømmene, mener hun.

»Og det ligger jo lige for. Klimakommisionens rapport kom i sidste uge, og der skal vi jo tage fat i mange af deres anbefalinger. Mere vindstrøm, arbejdet med nye teknologier og så selvfølgelig understøtte en erhvervspolitik, der støtter fremtidens løsninger. For det er jo industrien, der skal komme med nogle bud på nye teknologiske løsninger«, siger Seebarg.

»Vi kan sagtens rykke os. Det kræver bare en enighed om, at det hele ikke først skal ske i 2060«.