På mange af de danske marker vil de kommende milliarddyre vandplaner ikke have nævneværdig effekt.

Det vurderer Videncentret for Landbrug (VFL) under Landbrug & Fødevarer.

Meldinger bygger på 239 drænprøver fra landbrugsjorde indsamlet i hele Danmark i løbet af vinteren.

Vandplanerne skal blandt andet mindske landbrugets belastning af naturen med kvælstof og forbedre forholdene i de danske vandløb. Men efter landbrugets mening kan de koste tusindvis af arbejdspladser og true en milliardeksport.

Danmark skal leve op til kravene i EU
Ifølge de nye drænprøver er kvælstofudledningen på mange arealer i forvejen så lav, at der ikke er behov for at gøre en ekstra indsats.

»Mest markant er den store variation i koncentration af kvælstof mellem markerne. Målingerne tyder også på, at udledningen af kvælstof er overvurderet med minimum 10-20 procent«, siger Leif Knudsen, chefkonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Vandplanerne, som er en del af den tidligere regerings Grøn Vækst-pakke, skal sikre, at Danmark lever op til kravene i EU´s Vandrammedirektiv inden 2015.

Landbruget skal skære 9000 ton af sin udledning af kvælstof i første omgang, og muligvis 10.000 ton mere. Blandt andet ved at dyrke et større areal med efterafgrøder, der mindsker udledningen af kvælstof. Men ifølge Videncenter for Landbrug er det i nogle områder spild af penge.

»Derfor er det helt nødvendigt, at det faglige grundlag for de nye krav bliver forbedret væsentligt, før vi landmænd påføres endnu flere restriktioner«, siger landmand Torben Hansen, formand for sektorbestyrelsen for Planteproduktion i Landbrug & Fødevarer.

DN: Det er et misvisende øjebliksbillede
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at vandprøverne giver et misvisende øjebliksbillede.

»Vi ved fra meget grundige undersøgelser blandt andet i Odense Å, at udledningen af landbrugets næringsstoffer varierer meget, både over året og inden for få timer«, siger agronom og landbrugspolitisk medarbejder Thyge Nygaard fra DN, og fortsætter:

»Ofte kommer der på grund af megen nedbør store mængder næringsstoffer på kort tid, hvorefter koncentrationerne falder tilbage på en normalt niveau. Så derfor kan tre målinger et enkelt år på ingen måde frikende landbrugets marker for forurening med kvælstof. Det svarer til at tage en fartmåling af en parkeret bil og derefter konkludere, at den aldrig kører for stærkt«.

Han peger desuden på at 2011 var et atypisk år med voldsomme store mængder regn i sensommeren.

»Den kvælstof, der i normale år udvaskes i løbet af det sene efterår og vinteren, var derfor den periode, hvor landmændene har taget deres prøver, for længst vasket ud i havet«, siger han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken