Hos miljøorganisationer er der ingen begejstring over, at Grønland i fremtiden kan føre sin egen klimapolitik som følge af en ny aftale med Danmark. Hele rigsfællesskabet bør have fælles klimamål, mener de.

John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, finder, at Grønland og Færøerne er for små enheder, hvad angår indbyggertal, til at have internationalt bindende reduktionsmål.

»Der gælder jo heller ikke den slags mål for Bornholm eller Hvidovre. Alle tre dele af rigsfællesskabet er industrilande og bør have bindende reduktionsmål«, siger han.

LÆS OGSÅ Grønland skal selv bestemme over klimapolitikken

Det er uholdbart, at Færøerne i dag ikke er omfattet af den fælles reduktionsmålsætning i Kyoto-aftalen, tilføjer Nordbo.

»Men Grønland er en del af Kyoto-protokollen, og sådan bør det også være fremover. Der skal være flere og ikke færre lande med bindende mål, siger han.

John Nordbo roser i øvrigt Grønland for at satse stort på klimavenlig vandkraft i stedet for olie.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) underskrev onsdag i Nuuk en samarbejdsaftale med den grønlandske regering, landsstyret (Naalakkersuisut). Den skal sikre, at Grønland bliver tættere inddraget, når Danmark forhandler klima i FN-regi.

Hele kongeriget skal bakke op
En konsekvens af aftalen er, at Grønland kan vælge at stå uden for fremtidige klimaaftaler allerede fra næste år, fordi Kyoto-protokollens første periode udløber i 2012.

Ifølge Mads Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, bør der gælde et fælles klimamål for hele rigsfællesskabet.

»Hele kongeriget bakker op om målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til to grader og anerkender vurderingen fra FN's Klimapanel af, at de industrialiserede lande skal reducere udslippet af drivhusgas med 25-40 procent. Byrdefordelingen mellem Grønland og Danmark er vi ligeglade med«, siger han.