Der er kun gået få uger siden monsunsæsonen, så beboerne kan stadig pumpe vand op fra små brønde i landsbyen Than Lwet Swan en times kørsel fra Yangon, den største by i Myanmar, tidligere Burma.

Men selv om vi ikke er i den tørreste del af landet, er det sandsynligt, at de også her vil få problemer i den tørre og hede tid i februar-april.

»Monsunen har de seneste år ændret markant karakter - så landet er blevet meget mere tørt«, siger professor Tun Lwin.

Tun er pensioneret chefmeteorolog og bruger nu sin entusiasme på at være konsulent og rejse rundt i Sydøstasien og fortælle om, hvad klimaforandringerne betyder for Myanmar og de omkringliggende lande. Hans forskning er også indlemmet i den seneste rapport fra FN’s Klimapanel.

»Monsunen er altafgørende for vores region. Vi får omkring 90 procent af vores regn fra den«, fortæller professoren, mens hans assistent serverer den meget søde og mælkede asiatiske udgave af kaffe. De har begge den traditionelle nederdelslignende longyi-sarong på.

Monsunen har ændret sig
Professoren samler sin sarong om sig og forklarer, at monsunen indtil for nylig kom på stort set samme tid hvert år og altid varede lige knap fem måneder.

Siden slutningen af 1970’erne har den imidlertid forrykket sig: Nu begynder den cirka 15 dage senere i maj og slutter 25 dage tidligere i september.

Til gengæld varer overgangsperioden fra og til tørtiden tilsvarende længere: også cirka 40 dage.

»Men man må endelig ikke tro, at det så går lige op«, siger Tun Lwin og løfter en advarende pegefinger.

For det første har skybrud i overgangsperioden klart mindre nedbør med sig end i monsunen. Det rammer især befolkningen i dry zone – den tørre zone – midt i landet, der i forvejen er så tør, at det er meget svært at få afgrøder til at gro ordentligt.

Netop den øgede tørke er ifølge Verdensbankens nye rapport ’Turn down the heat’ en af de mest alvorlige klimakonsekvenser for Myanmar og mange andre dele af Sydøstasien.

Heat factor er en killer
I den forbindelse fortæller professor Tun, at han ofte bliver spurgt, om landet ikke oplever markant højere temperaturer end tidligere. Det gør man faktisk ikke.

»Men det føles klart varmere. Har I ikke mærket, hvordan skjorten klæber til kroppen i dag«, spørger han.

Ifølge professoren er der tale om den såkaldte heat factor - en varm pendant til den chillfaktor, som de danske tv-meteorologer taler så meget om. Temperaturen er næsten uændret, men luftfugtigheden er markant højere - uden at den forløsende regn kommer.

»Det er bogstaveligt talt en killer - især for ældre mennesker«, siger professoren.

LÆS ARTIKELKlimatopmøde begynder med dommedagsrapporter i bagagen

Den anden væsentlige forskel mellem monsunen og overgangsperioden er, at nedbøren ofte kommer i form af tordenstorme. Det betyder, at regnen er mere lokal, og at der er langt flere lynnedslag - også på tidspunkter, hvor man ikke har været vant til det.

»I de seneste år er langt flere fattige kvinder blevet dræbt af lynnedslag, når de arbejdede i rismarkerne. Vi taler i de værste år om over 100«, fortæller professoren med et trist udtryk i ansigtet.

Der kommer flere cykloner
Myanmar er også blevet mere udsat for andre ekstreme episoder, ikke mindst cykloner fra det bengalske hav. Før i tiden blev de enten svagere eller drejede af nordpå og ramte Bangladesh.

Det er sammen med den store fattigdom og dårlig infrastruktur med til at give Myanmar en andenplads på FN-Klimapanelets og Asean Development Banks liste over lande, der vil være mest udsat for klimarelaterede naturkatastrofer i verden.

Hvis stormmønstrene ændrer sig endnu mere - og Myanmar ikke får etableret varslingssystemer - kan man overhale nummer 1, Bangladesh.

Myanmar har allerede oplevet en af de store katastrofer i 2008, da cyklonen Nargis skabte massive oversvømmelser og kaos. Op mod 200.000 mennesker omkom, ikke mindst som følge af den manglende varsling, og efterfølgende blokerede militærregimet for, at udenlandske nødhjælpsorganisationer kunne komme ind og hjælpe.

Siden har regimet åbnet mere op, også for demokrati og inkorporering af grønne hensyn i den økonomiske vækst. Men det grønne handler ikke her om klima, påpeger den danske antropolog Susanne Kempel, der har boet i Myanmar i seks år og været konsulent for blandt andre FN’s Udviklingsorganisation (UNDP).

»Det handler i langt højere grad om hensyn til mere nære, dagligdags problemer som sundhedsskadelig forurening; det gælder også for de lokale ngo’er«, siger Kempel.

Behov for effektiv varsling
En af Verdensnaturfondens (WWF) samarbejdspartnere i Myanmar, Ream (Renewable Energy Association Myanmar), er en af de få ngo’er, der har klima på dagsordenen.

Men som biolog og udviklingsekspert Sane Sane fra Ream påpeger, så er det temmelig omsonst, når regeringen ikke rigtig har nogen politik på området.

»Der er stort set ingen penge til klimatilpasning eller forebyggelse, selv om der er desperat behov for det. Især den tørre zone er ramt; mange fattige skal nu gå langt efter vand. Meget usædvanligt i et monsunområde«, siger Sane Sane.

Efterlyser ekspertise
Professor Tun Lwin føler også, at han stadig taler for døve øren, når han prøver at fortælle regering eller embedsmænd om klimaændringerne og muligheden for at afbøde deres konsekvenser. For eksempel ved at skifte til afgrøder, der kan klare det tørrere og mere ekstreme vejr. Eller indføre effektive varslingssystemer, som naboen Bangladesh har gjort det - i øvrigt med rådgivning fra den største danske vandteknologivirksomhed, DHI.

»Vi mangler i den grad ekspertise og er desværre langt, langt bagud i forhold til alle andre lande i regionen - der jo i forvejen er bagud i forhold til for eksempel Europa«, siger han.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Myanmars skov- og miljøministerium.


WWF betalte hovedparten af Politikens tur til Myanmar.