Der er fornuft i, at EU sætter mere ambitiøse klimamål.

Ikke kun af hensyn til klimaet i sig selv, men også for energisikkerheden i EU, som er truet af manglen på fossile brændstoffer som olie, og skabelsen af grønne job, der bliver kraftig efterspurgt i fremtiden.

Sådan lyder det fra den danske klimakommissær Connie Hedegaard.

Hun har i dag har fremlagt en rapport, der beskriver omkostningerne ved at hæve EU's CO2-reduktionsmål til 30 procent i 2020 sammenlignet med niveauet i 1990.

LÆS ARTIKELConnies klimadrøm koster 245 milliarder kr.

I øjeblikket har EU-landene en fælles målsætning om at reducere udslippet af CO2 med 20 procent. EU vil alene hæve sit mål til 30 procent, hvis andre industrialiserede lande forpligter sig til en tilsvarende relativ reduktion.

»Det er klart, at den umiddelbare politiske prioritet er at komme ud af krisen«, siger Connie Hedegaard, der erkender, at EU ikke kan være alene om at sætte ambitiøse klimamål.

»Men med den her rapport har vi gødet jorden for at gå til 30 procent. Det skal gøres klart, at det ikke alene er en byrde. Det har også en række fordele. Og hvis ikke vi snart handler, risikerer vi at rykke bagud i forhold til en række lande i forhold til at skabe en grøn industri«.

Langt billigere at hæve overliggeren
Et helt central punkt i rapporten er, at det er blevet langt billigere at hæve reduktionsmålet, fordi den økonomiske krise var sat væksten mere eller mindre i stå.

Da EU i 2008 besluttede at forpligte sig til en 20-procents reduktion blev omkostningerne opgjort til 70 milliarder euro, svarende til 520 milliarder kroner, årligt efter 2020.

DOKUMENTATIONKlimarapport fra EU-kommissionen(eksternt link, engelsk)

Det er nu nedskrevet til 357 milliarder kroner, mens en 30-procents reduktion koster 602 milliarder kroner - altså blot 82 milliarder mere, end hvad man allerede har forpligtet sig til.

Fra industrien bliver argumentet imidlertid vendt på hovedet. Herfra er meldingen, at det nok har den økonomiske recession gjort det billigere, men at det dermed også er blevet endnu sværere at omstille sig til grøn industri.

Diskuteres på topmøde i juni
EU’s miljøministre forventes at diskutere kommissionens rapport 11. juni, inden den kommer på dagsordenen på EU-topmødet en uge senere i Bruxelles.

Her skal stats- og regeringscheferne blandt andet vedtage 2020-strategien, der udstikker rammerne for EU's arbejde og målsætning for de næste 10 år.

På nuværende tidspunkt er et af de fem hovedmålsætninger i strategien, at EU forpligter sig til en samlet CO2-reduktion på 20 procent.

LÆS ARTIKELHer er EU's mål frem til 2020

Og det vil der formentlig ikke blive ændret på ifølge Connie Hedegaard, der ikke forventer, at holdningen i EU ændrer sig så hurtigt. Og det er ikke nødvendigvis bekymrende, siger hun.

»Hvis vi allerede nu spiller den trumf ud, hvad har vi så bagefter«.

Hun håber, at det internationale forhandlingsspil, der blandt andet udspiller sig i FN-regi i næste uge i Bonn, vil medføre, at EU i løbet af efteråret forpligter sig til en større reduktion.

En international bindende klimaaftale er først sandsynlig ved COP17-mødet i Cancun.

Greenpeace kræver handling
Ifølge miljøorganisationen Greenpeace kan det imidlertid kun gå for langsomt med at sætte EU's ambitionsniveau i vejret.

»Industriens lobbyister påstår, at ambitiøse reduktionsmål vil føre til nedgang i produktionen og tab af job i EU. Men kommissionens rapport viser, at det ikke passer. Et højere reduktionsmål vil fremme grøn vækst i EU«, siger politisk rådgiver i Greenpeace Norden, Jan Søndergård.

Han frygter, at EU ved at bevæge sig væk fra reduktionsstien vil gøre det usandsynligt at holde temperaturen på kloden på de to grader, der ifølge klimaforskere er nødvendig.

Frank og tysk modstand
Det kan imidlertid blive svært at nå til enighed om de mere ambitiøse klimamål inden for den nærmeste fremtid.

I går meddelte unionens to sværvægtere Frankrig og Tyskland således, at de ikke bakker op om, at EU skal ændre sin politik.

LÆS ARTIKEL110 lande støtter Københavner-aftale

»For øjeblikket ønsker vi at holde fast i de vedtagne mål«, sagde den franske industriminister, Christian Estrosi på et fælles pressemøde med den tyske økonomiminister Rainer Brüderle, der ikke var uenig.

»Vi mener, at vi efter det fejlslagne topmøde i København, bør give os selv lidt mere tid«, sagde Brüderle.

De to ministre gjorde det klart, at EU fortsat bør vente til at andre lande er klar til at følge trop.