Annonce
Klima 13. dec. 2009 KL. 12.00

Amnesty: Politiaktion er ude af proportioner

Politikerne må se på lømmelpakken igen, siger Amnesty efter de mange præventive anholdelser.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tallene taler for sig selv, siger Amnesty.

Med 968 anholdte og maksimalt 13 sigtelser peger alt på, at alt for mange uskyldige mennesker blev anholdt.

»Det er helt ude af proportioner. Med så mange præventive anholdelser bekræfter det, at lømmelpakken ikke fungerer, og den bør gås grundigt efter i sømmene«, siger kommunikationschef Ida Thuesen til politiken.dk.

LÆS OGSÅ Næsten alle aktivister er løsladt

»I Amnesty kan vi ikke bakke op om præventive anholdelser. Og er der tale om større grupper af anholdelser af uskyldige mennesker, der blot har været på gaden for at demonstrere fredeligt, så er det er problem for vores retssikkerhed«, siger hun.

Alle sager bør undersøges
Amnesty har tidligere kritiseret at den såkaldte lømmelpakke, der giver politiet lov til at tilbageholde folk i længere tid end før uden en sigtelse.

Med gårsdagens aktion i baghovedet bør det undersøges nøje, hvordan lovpakken fungerer i praksis, siger organisationen nu.

I princippet bør hver enkelt anholdelse undersøges for at klargøre, hvad der lå til grund for, at politiet lagde personen i strips og tilbageholdt ham eller hende, lyder det fra Ida Thuesen.

Der fastholder, at problemet ligger hos politikerne, ikke hos politiet.

»Politiet effektuerer blot en lov, som regeringen har vedtaget. Så er det regeringens egen opgave at finde ud af, om det er en praksis, man vil fortsætte med«, siger hun .

Anholdt på Amagerbrogade
Jurist i Amnesty Claus Juul oplyser, at den massive brug af præventive anholdelser ikke er en praksis, som benyttes i lande, vi normalt sammenligner os med.

Han understreger desuden, at massive præventive anholdelser kan være et problem for forsamlings- og ytringsfriheden i Danmark, fordi det kan afholde folk fra at deltage i fredelig demonstration af frygt for at blive anholdt.

De knap 1.000 demonstranter blev anholdt for enden af Amagerbrogade i forbindelse med den store demonstration mod Bella Center og klimatopmødet COP15.

FOTO OG LYD Se de dramatiske anholdelser

Anholdelser skete i henhold til politiloven, der giver politiet lov til at frihedsberøve borgere uden at sigte dem for nogen lovovertrædelse, når det er nødvendigt for at hindre uroligheder og vold.

I forbindelse med lømmelpakken kan demonstranterne nu frihedsberøves i op til 12 timer, hvor det tidligere var maskimalt seks.

Tre af de 968 anholdte sigtes for vold mod tjenestemand i funktion, og ti anholdtes sager sagsbehandles stadig.

SE FOTOS Den største demonstration på dansk grund

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Erhverv
22. maj. KL. 23.14
Nedtur. Facebook-aktien har på sin kun tredje dag på børsen tabt mere end de fleste virksomheder er værd. - Foto: Richard Drew/AP

3 dage på børsen: Facebook er 120 milliarder mindre værd

Facebook-aktien faldt for anden dag i træk, nu med næsten ni procent.

Hushandel
22. maj. KL. 23.50
Dyrt. Priserne på sommerhuse er stadig for høje, viser en analyse fra Realkreditforeningen. - Foto: Arkivfoto: MORTENLANGKILDE

Analyse: Sommerhus skal falde mere i pris

Priserne steg voldsomt i 2003 og er stadig for høje.

Fodbold
22. maj. KL. 18.59
Foto: DRESLING JENS

FCN-fan: Nu kommer alle skabsfansene ud - de ved jo godt, hvor guldet ender

Farumgenserne er enige om, at FCN vinder mesterskabsfinalen mod Horsens.