Annonce
Klima 7. dec. 2009 KL. 07.42

Bella Center er klar til hele verden

96 nye toiletter og masse sjællandske lam. Bella Center har det meste parat til klimatopmødet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

COP15 i Bella Center

  • 4.000 FN-delegerede og 12.500 NGO'er har meldt deres ankomst. Det samme har mere end 5.000 pressefolk.
  • Mobildækningen er blevet udvidet, så der kan foretages 25.000 opkald samtidig i Bella Center
  • Der er bestilt ekstra 14.935 stole, 3.727 borde, 111 sofaer og 50.000 kvadratmeter tæpper svarende til syv foldboldbaner.
  • Udover Bella Centers 263 toiletter installeres der 93 ekstra.
  • Der er blevet etableret cirka 100 møderum, hvortil der er booket 2.500 møder
  • Garderoben har plads til 8.000 stykker overtøj og ved indgangen vil 23 scannere som i lufthavnen håndtere 6.000 gæster i timen.
  • I ugerne op til COP15 er antallet af medarbejdere i Bella Center vokset fra 100 til omkring 1.000, når topmødet er allermest travlt. Alene i køkkenet vil op imod 100 kokke være i sving for at lave 200.000 portioner.
  • Menuen står primært på kylling, lam og grøntsager, som kan spises af alle folkeslag med alle tænkelige trosretninger. En stor del af råvarerne er økologiske.
  • Der er for eksempel 10.000 svenske kyllinger og 150 sjællandske lam på menuen. Der vil blive fortæret 15 tons økologiske kartofler og skal smøres omkring 50.000 sandwich.

Kilde: Bella Center

10.000 svenske kyllinger, 356 toiletter og 5.500 computerpladser.

Når FN's klimakonference i dag åbner i Bella Center på Amager er der tale om det største FN-arrangement nogensinde i Europa.

Derfor er det ikke uden en vis stolthed, at Bella Centers administrerende direktør, Arne Bang Mikkelsen, gør status, inden det hele går løs.

SE GRAFIK Klimatopmødets kulisse

»Det er en fantastisk begivenhed for Bella Center og København. Vi kan være med til at skrive verdenshistorie. Men det er også en meget stor opgave at skulle huse 18.000 mennesker så mange dage i træk«, siger Arne Bang Mikkelsen.

Travlt 24 timer i døgnet
Klimakonferencen COP15 varer frem til den 18. december.

Embedsmænd, politikere, græsrødder og journalister fra 193 lande deltager i konferencen, hvor håbet er at lande en klimaaftale, der kan holde den globale opvarmning i skak og forhindre, at klimaforandringerne løber løbsk.

LÆS OGSÅ»Kineserne ønsker også at redde Jorden«

For medarbejderne i Bella Center har planlægningen af konferencen været i gang i flere år, siden Arne Bang Mikkelsen i 2007 blev ringet op og spurgt om Bella Center kunne være vært for COP15 i 2009.

I modsætning til tidligere topmøder i blandt andet EU-regi er COP15 noget helt særligt, fordi klimakonferencen varer så længe.

»Den store udfording er, at konferencen varer 12 døgn med 24 timer i hver og at deltagerne kommer fra så mange lande med forskellige kulturer og religioner«, siger Arne Bang Mikkelsen.

Mere af alting
Han peger på, at mange udenlandske journalister fra den anden side af kloden om natten skal serviceres, mens de sender deres historier hjem til redaktionerne.

»Det samme gælder de mange embedsmænd, som forbereder papirerne til politikerne, så de er klar til næste morgen. Så på den måde er det en meget stor opgave«, siger Arne Bang Mikkelsen.

SE TV10.000 kyllinger skal stille FN's sult

Han peger desuden på, at opgaven har vist sig at være noget større, end den FN lagde op til i begyndelsen.

Møderummene skulle have plads til flere mennesker, der skulle være flere radiobokse og langt flere briefingsrum til erhvervsfolk og NGO'er.

»Heldigvis har vi haft god til planlægningen og været mange, der har prøvet det før. Jeg er tryg ved at overdrage nøglerne til FN, for jeg ved, at rammerne er i orden«, siger Arne Bang Mikkelsen.

Frygter ballademagere
På forhånd har han også stor tiltro til, at konferencen vil forløbe uden de store logistiske overraskelser.

Det eneste, der bekymrer ham er risikoen for, at ballademagere på de københavnske gader vil løbe med overskrifterne.

»Det vil være frygteligt synd, hvis fokus bliver flyttet ud på vejene og afbrændte biler, når der er blevet lagt så stort et arbejde i at lave et flot topmøde og få en klimaaftale i København«.

LÆS OGSÅAutonome truer med bål og brand ved klimatopmøde

Han understreger, at hans ord ikke er møntet på de mange demonstranter, der har bebudet fredelige demonstrationer i både Indre By og på Amager under COP15.

»Men desværre følger der som regel også ballademagere med, når mange mennesker er samlet. Grundlæggende er jeg dog tryg ved at politiet kan håndtere situationen«, siger Arne Bang Mikkelsen.

LÆS OGSÅKlima-ikon ønsker kollaps i København

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

OL 2012
26. maj. KL. 22.21
SIKKER. Om Camilla Dalby og Line Jørgensen selv får glæde af deres OL-kvalifikation er op til Jan Pytlick. Der skal 14 spillere med til London. - Foto: RENE SCHÜTZE

Kæmpesejr sender Pytlicks hold til OL

Danmark vandt 38-21, da det olympiske comeback blev sikret.