Annonce
Klima 9. dec. 2009 KL. 18.19

Er skjolde våben eller klimakunst?

Politi og aktivister har forskelligt syn på beslaglagte effekter.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Er 193 malede træplader med håndtag beregnet som skjolde, der skal bruges i kamp mod politiet, eller er de kunstfærdigt udformede skilte?

Klimaaktivister og politiet er ikke helt enige om formålet med mere 500 effekter, der i nat blev beslaglagt under en ransagning mod en lokalitet på Østerbro.

Garageanlægget, der egentlig tilhører Københavns Kommune, skal huse 750 aktivister under COP15.

SE BILLEDERDet beslagde Politiet hos aktivisterne

Politiet fandt blandt andet 58 lysstofrør fyldt med en blanding af maling og olie, 9 metalbure med hjul, der indvendigt er opbygget med et trappesystem af mælkekasser, 2 kasser med malingbomber, omkring 50 bidetænger og tre store boltsakse.

Samt de 193 skjolde og yderligere omkring 200 mælkekasser.

»Hvis man har den her slags ting i december måned, så tænker vi, at det skal bruges til at klippe politiets plastic-strips, der bruges som håndjern ved demonstrationer, over, eller måske vil man med civil ulydighed trænge ind på steder, hvor man ikke skal være«, siger politiets talsmand Henrik Suhr.

Han forklarer, at politiet havde hørt, der lå nogle ting på adressen.

LÆS ARTIKELAktivister træner til et voldsomt topmøde

Stine Gry Jonassen, der er talsmand for det internationale aktivistnetværk Climate Justice Action, er skuffet over politiets fremfærd.

»Mælkekasserne fra vores hverdag og skjoldene, der er malet af professionelle kunstnere, viser bare, at vi ønsker kreative og flotte aktioner«, siger Stine Gry Jonassen, der til spørgsmålet om aktivisterne ikke bare kunne bruge de almindelige trapper - som alle andre - svarede:

»Måske er der ingen trapper, der hvor vi skal ind«.

Aktivisterne fra Climate Justice Action har længe haft en god dialog med ordensmagten, og Stine Gry Jonassen er overrasket over, at politiet ikke har holdt en indgået aftale og meldt deres ankomst inden, de foretog ransagningen.

Men så var tingene jo nok blevet fjernet, mener politiets pressekoordinator.

»Vi vil stadig gerne dialogen, men man må have forståelse for den måde, politiet arbejder på«, siger Henrik Suhr.

Politiet har hverken anholdt eller sigtet nogen, og sagen har heller ikke været forelagt for en dommer.

»Men det behøver man heller ikke, når der ikke er nogen, der har har ønsket at stå frem om ejerskabet«, siger Henrik Suhr.

SE TEMAPolitiken.dk's side om klimatopmødet i København

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Kultur
26. maj. KL. 23.54

Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Festivalen Vivid i Australiens hovedstad handler om illusioner i byens rum.