Annonce
Klima 13. dec. 2009 KL. 12.34

Kom bag masken på aktivisten

Tusindvis af aktivister fra udlandet er i København under klimatopmødet. En af dem er tyske Philipp Stein.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tyske aktivister

Det venstreorienterede aktivistmiljø i Tyskland er særlig stort i nordtyske byer som Berlin, Hamburg og Hannover.

Der findes flere hundrede grupper. Nogle har eksisteret i flere årtier, mens andre opstår ved en lejlighed som COP15.

Mens flere radikale tyske grupper i 80' erne var militante, er størstedelen af dem i dag ikke-voldelige.

I stedet bakker de op om civil ulydighed, hvor aktivister aktivt bryder regler for at få deres synspunkt frem. Det foregår uden vold, men ved at blokere eller trænge ind i ministerier, firmaer eller Bella Center.

Samarbejdet mellem danske og tyske aktivister på venstrefløjen var stort i 80' erne. Kontakten blev genoprettet under aktioner i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Philipp Stein er i tvivl. Han sidder på en stol i en tom koncertsal i et kulturhus i Berlin.

Det er sidst på aftenen, og ejeren er ved at lukke ned. Lyset bliver slukket. Philipp Stein er nødt til tage en beslutning. Han rejser sig. Beder om et øjeblik. Og går over til sine venner.

Tre timer tidligere sad han foran 200 aktivister fra forskellige grupper i det venstreorienterede miljø i Berlin. Fra den ene ende af koncertsalen guidede han dem gennem en power point-præsentation om, hvad de skal være opmærksomme på, når de på onsdag vil forsøge at trænge ind bag hegnet til Bella Center.

Han har vist fotos af, hvor højt hegnet og hvor bred åen om centeret er. Han har vist plancher over jordforholdene på Amager Fælled. Og han har fortalt aktivisterne om deres rettigheder og om den nye lovgivning i den danske ' lömmelpaket'.

Vi er med til mødet for at undersøge, hvordan de tyske aktivister forbereder sig til aktionerne under klimatopmødet.

LÆS OGSÅTyske aktivister klar til at indtage Bella Center

Men vi har også en anden dagsorden. Vi vil gerne have fat i en aktivist, som vil fortælle om, hvad der foregår i hovedet på et menneske, der vil storme Bella Center. Et menneske, som vil risikere at komme i fængsel for det.

Og et menneske, som mener, at ord ikke altid er nok, når man vil ud med sit budskab. Men aktivisten skal ikke kun fortælle. Han eller hun skal lyne endnu mere ned ved at lade sig fotografere og åbne døren til sit hjem.

Efter mødet går vi på jagt. Alle bakker ud. De stoler ikke på medierne. De har tidligere været udsat fra spionage fra det civile politi.

Eller også tør de ikke få deres ansigt i avisen af frygt for politiet. Vi er ved at give op, da Philipp Stein kommer hen til os. Vi forklarer, hvad vi gerne vil. Så er det op til ham at tage en beslutning.

Han kommer tilbage fra sine venner.

Sætter sig og sukker. Og siger o. k. Fotografen får lov til at tage billeder af ham, og vi aftaler at mødes to dage senere til et interview i hans kollektiv.

Vi beder om hans adresse og telefonnummer, så vi kan finde frem. Da han har skrevet vejnavn og husnummer ned på en lap papir, kigger han op med et usikkert blik og siger: »Nu har I alt på mig«.

Philipp Stein er 23 år. Han læser til miljøingeniør og er med i berlinergruppen ' Für eine linke Strömung' ( FelS). Gruppen kalder sig venstreradikal og ønsker at erstatte det kapitalistiske system med socialisme, kommunisme eller anarkisme.

Philipp Stein har været med i FelS i to år og bruger normalt 15 timer om ugen på det politiske arbejde. Men i den sidste tid har han brugt 40 timer ugentligt, fordi han er med i FelS' klimagruppe.

Under forberedelserne til klimatopmødet har han været i Danmark for at mødes med det internationale netværk Climate Justice Action ( CJA), som FelS samarbejder med.

Med Marx til topmøde
For CJA er det ikke nok at gennemføre lovlige demonstrationer.

Netværket støtter op om civil ulydighed, som går ud på, at man gennem ikke-voldelige metoder bryder love og regler for at gøre opmærksom på sin utilfredshed.

Et eksempel på en civilt ulydig aktion er at bryde ind over hegnet til Bella Center, som CJA, FelS og Philipp Stein har planer om at gøre på onsdag med aktionen ' Reclaim Power!'.

»Vi vil vise, at vi er flere, der bør tage beslutningerne om en klimaaftale. Der er ngo'er med til klimatopmødet, men det er politikerne, der tager beslutningerne i sidste ende. Det er forkert. Vi har brug for en mere demokratisk struktur, hvor folket har mere at sige«, siger Philipp Stein.

Han er kritisk over for den tyske kansler, selv om hun er demokratisk valgt.

»Jeg kan ikke ringe til Angela Merkel og sige min mening, men det kan de store tyske firmaer. Derfor har de mere indflydelse på hendes beslutning i klimaforhandlingerne, og det er ikke demokratisk«.

LÆS OGSÅ Tre typer aktivister indtager Københavns gader

Der er gået to dage, og vi er blevet budt indenfor i Philipp Steins kollektiv i det centrale Berlin. Her har han boet i halvandet år med seks andre mænd og to kvinder.

De er alle politisk aktive i forskellige venstreorienterede grupper i byen, og den politiske overbevisning gennemsyrer kollektivet. Alle beboernes penge går til en fælleskasse. Philipp Stein har ikke noget arbejde, men får 550 euro om måneden fra sine forældre.

De går rub og stub til kassen. Vil han i biografen, tager han bare, men skal han købe en cykel, skal han vende det med de andre.

Skaber det ikke uenighed?

»Næh. Vi har sværere ved at enes om, hvem der skal tage opvasken, end vi har ved at finde ud af, om en skal have betalt et halvt års rejse i Venezuela«, siger han.

Vi sætter os i kollektivets stue, som er et kludetæppe af møbler. Stolene er af forskellige modeller, og sofahjørnet er sammensat af grønne lænestole, en rød madras og en stor plysset sækkestol, som de kalder monsteret. Philipp Stein tænder stearinlys og dækker monsteret til med et tæppe, så det bliver hyggeligere.

Karl Marx følger både med fra et billede på væggen og fra stigereolen, hvor der står 28 bind af ' Marx Engels Werke'. Philipp Stein har nu kun læst et bind - hovedværket ' Kapitalen'.

Den var med til at bestemme hans politiske ståsted. Men det var en rejse til Mellemamerika, der gjorde ham helt sikker i sin sag om, at han var antikapitalist.

»I Nicaragua så jeg, hvordan bønderne blev udnyttet. Jeg så, hvordan de blev skadet på hænderne, fordi de havde arbejdet med sukkerrør, som var sprøjtet med kemikalier fra koncernen Bayer. Da jeg kom hjem, opdagede jeg desuden, at vi i Vesten lever et luksusliv, og jeg følte, at jeg måtte gøre noget. Derfor begyndte jeg at læse til miljøingeniør og meldte mig ind i en venstreorienteret gruppe, som arbejdede mod kapitalismen«.

Aktionsfrihed over fængselsdom
Ved at blive politisk aktiv på venstrefløjen fulgte Philipp Stein den bane, der var blevet formet til ham i barndommen på landet i Nordvesttyskland.

Hans forældre var venstreorienterede og gav deres værdier videre til Philipp og hans to ældre søskende.

Forældrene har et firma, som er mellemled mellem økologiske producenter og butikker. Selv om Philipp er flyttet hjemmefra, har han fortsat meget kontakt til dem.

»De får alt at vide, og de bakker op om mit politiske arbejde og de aktioner, jeg er med i. For eksempel har de doneret penge til FelS' tur til København«, siger han.

LÆS OGSÅ Fem aktivist-busser krydsede grænsen i morges

Klimatopmødet i København er det første topmøde, Philipp Stein skal med til.

Han har været med til store demonstrationer før og har tidligere udrettet civilt ulydige aktioner, men ikke i samme kaliber som i København. Han er godt klar over, at aktionen på onsdag kan blive farlig.

Han risikerer at ende med en fængselsdom og en plettet straffeattest, hvis han stormer hegnet til Bella Center. Men det er det værd, mener han.

»Jeg ønsker ikke at komme i fængsel, men jeg vil heller ikke opgive min aktionsfrihed helt«. Hvor langt vil du gå for at storme hegnet? »Jeg ved det ikke. Det kommer an på, hvor meget politi der er. Men jeg vil virkelig gerne igennem, for vi taler om mere end et hegn. Hegnet er et symbol på, at nogen bliver lukket ude«. Philipp Stein trækker benene op under sig i sofaen og tænker længe uden at sige noget. Han har fået et spørgsmål, han har svært ved at svare på.

Hvor går grænsen for civil ulydighed?

»Det vigtigste for mig er, at ingen kommer til skade«.

Men er det for eksempel i orden at smadre vinduerne hos McDonald's eller andre multinationale selskaber?

»Når man smadrer noget, har man brudt grænsen for civil ulydighed, så CJA går ikke ind for, at man ødelægger. Men jeg vil ikke sige, om der er godt eller skidt. McDonald's er et symbol på kapitalisme. Derfor er det et mål for hærværk, fordi det er en måde at sige: stop det kapitalistiske system!«.

Hvad opnår I ved at smadre vinduer frem for at vise jeres modstand mere fredeligt?

»Vi kan vise vores negative følelser mod kapitalismen mere tydeligt. Der er mennesker, der viser denne vrede, fordi de er forhindret i at få indflydelse på løsningen af klimaproblemerne«.

Men risikerer I ikke, at folk vender sig imod jer, hvis I bruger de metoder og på den måde drukner det budskab, I gerne vil ud med?

»Jo, måske bliver vi misforstået. Men det kan være en måde at skabe fokus på det, vi kæmper imod og få samfundet til at vågne op. Demonstrationer er ikke altid nok til at få folk til at forstå. Men det er vigtigt at tænke på, om vi kan opnå forståelse ved at bruge radikale metoder. Man skal ikke bare smadre for at smadre«.

Hvornår har I brugt radikale metoder, hvor I har opnået forståelse?

»I Hamburg forsøgte vi at besætte og ødelægge et kulkraftværk. Det satte kulkraftværk på dagsordenen i Hamburg«.

Hvornår er det så forkert at bruge radikale metoder?

»Når det ikke nytter noget. Når nogen brænder en bil af, men folk bare køber en ny«.

Vi tager en pause i interviewet. Philipp Stein laver te - en blanding af citron og pebermynte - og ordner nogle telefonopkald.

En ven fra FelS fortæller, at de har ringet fra den store tyske tv-station ARD.

De vil gerne have, at Philipp Stein eller en anden fra FelS stiller sig op foran et kamera med en maske for ansigtet og fortæller, at de vil brænde København af.

»Hvorfor skulle jeg stille op til noget, jeg ikke bakker op om. Det er et klassisk eksempel på, hvordan medierne plejer at fremstille os. Vi vil gerne ud med et budskab, men de fokuserer kun på urolighederne«, siger Philipp Stein.

I to år har Philipp Stein været politisk aktiv på den radikale venstrefløj. Han har brugt så meget tid på det, at han ikke har haft noget arbejde, og det er også gået ud over studierne.

Hvad har du opnået gennem det politiske arbejde?

»Jeg har ændret meget. Mine venner og mine bekendte fra studiet er f. eks. begyndt at tænke over klimaet«, siger han først.

Så kigger han ned og fortsætter:

»Faktisk er jeg tit deprimeret over det. Det er svært at ændre noget i Tyskland. Alle er individualister og vil have frihed til at gøre, hvad de vil. Nogle gange tænker jeg på at stoppe, fordi jeg pludselig ikke kan se noget formål med vores arbejde, fordi vi ikke ændrer noget. Men jeg bliver nødt til at kæmpe imod. Ellers er jeg ikke det menneske, jeg gerne vil være«.

Hvad kommer du til at opnå med aktionerne i København?

»Der er vigtigt for mig at fortælle, at vi må gøre noget for at stoppe klimaforandringerne. Men jeg gør det ikke for politikernes skyld. Mit mål er at påvirke folk til at tage stilling mod for eksempel kulkraft«.

Efter fire timers interview byder to af bofællerne på mad. Mændene har lavet spaghetti med sovs af tørret tofu, gulerødder og tomat. De drikker vand til.

Kunne I nogensinde finde på at drikke en Coca-Cola?

»Jeg køber den ikke selv, men jeg drikker den, hvis nogen byder mig en. Jeg kan jo godt lide cola«, siger Philipp og griner.

Efter maden siger vi farvel, men inden vi træder over dørtærsklen, får Philipp et sidste spørgsmål.

Hvorfor valgte du egentlig at sige ja til at stille op?

»Først tænkte jeg, at det var for risikabelt, og måske er det skidt for mig. Mange af mine venner er imod det, fordi medierne altid fokuserer på volden. Men jeg håber, at Danmark får et mere nuanceret syn på en aktivist, ved at jeg stiller mig frem«.

Philipp Stein er ikke aktivistens rigtige navn. Han ville ikke frem med det, fordi han frygtede, at det kunne nå politiet, inden han skulle krydse grænsen i går.

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Kultur
26. maj. KL. 23.54

Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Festivalen Vivid i Australiens hovedstad handler om illusioner i byens rum.