Annonce
Klima 14. dec. 2009 KL. 13.19

Politi og aktivister uenige om fængsel-tumult

Nattens tumult i klimafængslet var et veritabelt fangeoprør, som ifølge aktivister blev slået hårdt ned.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Aktivistmedier og politi har vidt forskellige udlægninger af tumult i klimafængslet lørdag og søndag nat.

Begge nætter var de 12 kvadratmeter store bure stopfulde af aktivister, efter at politiet gennemførte masseanholdelser uden fortilfælde.

Men hvad der skete bag de lukkede døre i Valby genfortælles vidt forskelligt af politi og de aktivister, som blandt andet venstrefløjsportalen Modkraft har talt med.

Politi: Vi brugte ikke peberspray lørdag
Allerede søndag florerede der historier om, at politiet havde brugt peberspray - et nyt magtmiddel som skal erstatte pistolerne - mod de indespærrede aktivister lørdag nat.

Det afviste politiet dog, da politiken.dk ringede for at tjekke påstanden - betjente skal indrapportere, når chilisprayen har været i anvendelse.

Den følgende nat mellem søndag og mandag er både aktivister og politi dog enige om, at sprayen var i anvendelse. Omfanget bliver dog diskuteret.

LÆS OGSÅAktivister går amok i klimafængsel

»Det, jeg har fået oplyst, er, at der var et bur med ti indsatte, hvor fire til fem blev meget voldelige og brugte træbænkene som rambukke mod burene. Så valgte vi at sprøjte peberspray imod dem, men ikke direkte mod øjnene«, sagde politiets talsmand Henrik Suhr sent i aftes til politiken.dk.

»Stemningen var helt vild«
Men ifølge Modkraft og de aktivister, som mediet har interviewet, er det lidt af en underdrivelse.

LÆS OGSÅModkrafts 'Fangeoprør i klimafængsel' (eksternt link)

»Stemningen var helt vild. Flere hundrede mennesker råbte og skreg i munden på hinanden og flere rev træbænke løs indeni metalburene og slog og sparkede på dørerne, siger aktivisten 'Mads', som citeres uden efternavn.

Han siger, at politiet i flere omgange brugte peberspray mod ham og andre, som sad indespærret i metalbure på 5 gange 2,4 meter. Det bekræftes ifølge Modkraft af to svenske aktivister.

»Politiet stormede burene og tog alt fra os. Tæpper, vandflasker og bænke blev fjernet. De brugte rigtig meget peberspray og det spredte sig hurtigt rundt i lokalet«, siger 'Elli', som heller ikke citeres med efternavn.

Aktivist: Mange døre smadret
Ifølge endnu en aktivist, som skriver på en hjemmeside ved navn 'anarkistisk debatforum' under navnet 'Holst', rykkede kampklædte betjente ind for at fjerne bænke, liggeunderlag og vandflasker fra burene.

LÆS OGSÅAnarkistisk debatforum om smadret klimafængsel (eksternt link)

De tilbageholdte blev angiveligt pacificeret med peberspray.

Han skriver også, at »mange af de døre, som var blevet ødelagt lørdag, var erstattet af tykke træplader«.

Politi afviser nyt klimafængsel-besøg
Det er ikke muligt, at få bekræftet påstanden om ødelagte døre . Politiken.dk har bedt politiet om at få lov til at besøge den nu tomme detention igen:

»Vi har haft en presseomvisning (før detentionen blev taget i brug, red.), og det gør vi ikke igen«, siger polititalsmand Henrik Møller Jakobsen.

Har du en begrundelse?

»Det gør vi ikke. Det handler om prioritering af ressourcer«, siger polititalsmanden.

Politiken.dk hører gerne fra tilbageholdte lørdag og søndag, som er klar til at lægge navn til beskrivelser af tilstandene i dententionen lørdag og søndag.

Skriv tiltipos@pol.dk .

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Kultur
26. maj. KL. 23.54

Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Festivalen Vivid i Australiens hovedstad handler om illusioner i byens rum.