Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 14. dec. 2009 KL. 16.03

Politi anholder »enkelte løsgående missiler«

17 aktivister blev anholdt ved dagens demonstration, der ellers forløb nogenlunde fredeligt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En klimaballon blev kidnappet, men derudover lykkedes det politiet og netværket 'No Borders' at afholde dagens klimademonstration i nogenlunde ro og orden.

Demonstrationen begyndte på Israels Plads klokken 11, og efter forskellige taler begyndte de omkring 1.000 fremmødte ved 12-tiden at bevæge sig igennem byen.

LÆS OGSÅPolitiken.dk's livedækning af demonstrationen minut for minut

Demonstranterne blev fulgt af et massivt opbud af betjente, og alt foregik da også i god ro og orden helt frem til demonstrationens bebudede endestation - Forsvarsministeriet.

Her ventede et tocifret antal af politiets mandskabsvogne, og det stod hurtigt klart for demonstranterne, at planen om at invadere ministeriet næppe kunne realiseres.

Kidnappede klimaballonen
En stor del af demonstrationen bevægede sig herefter mod Christiansbog med politiet i hælene, og da de nåede frem, måtte pladsens store orange ballon, der er en del af udsmykningen omkring COP15, lade livet.

Demonstranterne slæbte afsted med den store ballon mod Højbro Plads, og det var tilsyneladende det, der fik politiet til at trække stavene. Dog uden at bruge dem.

FOTOSe dagens demo i billeder

Da demonstranterne nåede Thorvaldsens Museum, satte politiet hunde ind, og demonstranterne samlede sig på trappen til museet. Her malede enkelte aktivister slagord på museets mur, før politiet fik spredt forsamlingen.

Enkelte demonstranter stadig i gang
Ved halvfiretiden var demonstrationen opløst, og politiets talsmand Flemming Steen Munch oplyser, at »enkelte løsgående missiler« var blevet anholdt.

I alt 17 er tilbageholdt, oplyser politiet - to for ulovlig maskering.

En mindre gruppering af demonstranter har siden bevæget sig ud af Dronningensgade på Christianshavn mod Christiania.

Her bliver der i øjeblikket festet, danset og spillet på tromme i en mild eufori over det mindre antal anholdte.

Som en tydelig lettet tysk deltager råbte ud i forsamlingen:

»Så bliver ingen anholdt nu!«.

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Politik
26. maj. KL. 23.03

Regeringen vil hæve bankskat

Bankerne skal betale mere i skat i den kommende skattereform. Det giver plads til at droppe den forhadte iværksætterskat.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Kultur
26. maj. KL. 23.54

Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

Festivalen Vivid i Australiens hovedstad handler om illusioner i byens rum.