Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 18. dec. 2009 KL. 12.19

COP15-deltagere bliver syge på stribe

Hundredevis af henvendelser fra konferencedeltagere overrasker beredskabet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sundhedsberedskabet er overrasket over antallet af syge og skadede til selve Cop15-konferencen.

Det siger chef for akut medicin og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Freddy Lippert, som har det overordnede ansvar for Cop15-beredskabet.

»Vi vil jo normalt forvente at de, som kommer til konference, er raske personer, men det kan måske spille ind, at der er folk fra mange lande, også nogle der ikke har så godt et sundhedssystem«, siger Freddy Lippert.

50-100 henvendelser om dagen
Beredskabet havde forventet omkring 10-20 henvendelser fra konferencedeltagerne i Bella Center om dagen, men i stedet er det 50-100 om dagen.

»Det er alt fra småting til nogle som har fået en pludselig alvorlig sygdom, og skal indlægges på hospitalet med udrykning«, siger bedredskabschefen.

»Det har været sygdomme med infektioner, nogle enkelte knoglebrud, og patienter som har haft en blodprop i enten hjertet eller hjerne«, siger Freddy Lippert.

Mange udrykninger men ingen døde
Ingen er døde af deres sygdom under topmødet, ligesom ingen har fået varige men af deres skader.

»Men hvis vi opgør alvorlig sygdom, som dem som vi kører med ambulancer, har vi haft et sted mellem tre og fem om dagen«, siger beredskabschefen.

Han understreger dog, at beredskabet godt kan følge med indtil videre, og har yderligere akutberedskab i baghånden, som endnu ikke er belastet.

Politi og aktivister er relativt uskadte
Sammenstødene mellem politi og aktivister har til gengæld ikke givet anledning til alvorlige skader, ifølge Freddy Lippert.

Fra aktivistside har politiken.dk hørt om i hvert fald tre hovedskader, men fra overleveringerne er det svært at bedømme alvorsgraden.

Dem har beredskabet ikke kendskab til, men det kan ikke helt udelukkes, at de ved et tilfælde ikke er registreret i statistikken, lyder det.

»Det glæder os, at mange mennesker har demonstreret, uden at nogen er kommet alvorligt til skade. Vi har fået nogle få personer ind, som er blevet tilset på skadestuerne«, siger Fredy Lippert.

»Vi var selvfølgelig bekymrede den dag, hvor folk sad længe på vejen og ventede på at blive kørt bort (da politiet tilbageholdte over 1.000 mennesker lørdag, red.), men det er ikke noget, som har afspejlet sig i henvendelser«, siger han.

Vintertøj kan have forebygget skader
Onsdag blev der uddelt en del knippelslag fra politiets side, ligesom der også blev kastet flasker af aktivisterne, hvoraf en sendte en journalist på skadestuen.

»Vi er ikke glade for at se billeder hvor politi og demonstranter slår på hinanden, og det har vi heldigvis været forskånet for indtil i går. Men vi har ikke på skadestuen haft alvorlige tilfælde i den anledning«, siger Freddy Lippert.

SE OGSÅPoliti slog og sprayede ivrige demonstranter

»Forklaringen kan jo være, at medierne fokuserer meget på, der hvor der er voldelige begivenheder, men måske også at folk har været klædt godt på i det her vintervejr, og derfor er det ikke gået helt så hårdt for sig som det ser ud«, siger han.

Der kan dog være et mørketal, nemlig de demonstranter, som ikke vil i forbindelse med myndighederne.

Beredskabschefen understreger at alle bør henvende sig, og at sundhedssystemet har tavshedspligt.

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 21.37

Bus-passagerer fastklemt efter kollision

Flere ambulancer på vej til bus-ulykke i Københavns Sydhavn.

Håndbold
26. maj. KL. 20.55
Foto: NORDE ERNST VAN

Klubejer Nielsen: Vi må lære at trykke de rigtige folk i hænderne

AGK-bossen Jesper Nielsen mente, at 20.000 vrede tilskuere i Köln sagde det, der skulle siges om dommerne i AGK's semifinale-nederlag.

EURO 2012
26. maj. KL. 19.15
UDSKIFTET. Landskamp nummer 91 endte med en udskiftning i pausen for anfører Christian Poulsen. - Foto: Jens Dresling

Fejlende anfører stod tilbage med en øv-følelse

Christian Poulsen rykkede ikke tættere på en startplads efter nederlaget til Brasilien.