Der var to ulovlige aflytninger - ikke flere - af aktivister under klimatopmødet.

Det fastslår chefanklager i Københavns Politi, Carsten Egeberg Christensen.

»Der er ikke andre tilfælde i nogle andre sager om anholdelser af klimaaktivister, hvor aflytninger er underkendt«, siger Carsten Egeberg Christensen til politiken.dk.

Chefanklageren bekræfter samtidig tidligere oplysninger om i hvert fald 15 kendte og senere godkendte aflytninger. Dertil kommer de to aflytninger, som efterfølgende blev kendt ulovlige i byretten.

Der er ingen beklagelse
Københavns Politidirektør, Johan Reimann, bekræfter, at to aflytninger er underkendt af retten, men hans ønsker hverken at kommentere - eller beklage - at to aflytninger blev gennemført uden lovgrundlag.

»Det er sådan, at der iværksættes en undersøgelse. Og de bemærkninger, vi har til de to sager, vil fremgå af vores svar til Statsadvokaten, og de skal selvfølgelig ikke læses i pressen«, siger Johan Reimann.

LÆS BAGGRUNDAflytninger af miljøaktivister skal i retten

De to ulovlige aflytninger skal nu undersøges af Statsadvokaten.

Ingen oplysninger om andre aflytninger
Indtil videre er i alt 17 aflytninger bekræftet af politiet, hvoraf altså to er underkendt i retten.

Chefanklageren i Københavns Politi vil ikke oplyse, hvor mange aflytninger politiet i det hele taget har gennemført overfor klimaaktivister.

»Det ligger i sagens natur, at det er hemmelige indgreb, så det kan vi ikke oplyse, og det gør vi aldrig«, siger Carsten Egeberg Christensen.

LÆS OGSÅPolitiet: Aflytninger hindrede stor aktion

De 17 kendte aflytninger menes hovedsageligt at være gennemført overfor aktivister fra Greenpeace.

Når det ikke kan siges med sikkerhed, er det fordi beslutningerne om telefonaflytninger bliver truffet bag lukkede døre.

Men at tallet sandsynligvis er højere fremgår af sagen mod de to talspersoner for klimanetværket Climate Justice Action, Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen, som har været udsat for omfattende telefonaflytninger.

LÆSKlima-talskvinder fængslet

Det fremgik af grundlovsforhøret af de to kvinder 17. december.

Advokater har påkæret aflytningerne
Advokater har efterfølgende påkæret beslutningen om 15 af aflytningerne til landsretten.

Det bekræfter politiledelsen.

På grund af rettens lukkede døre, er det ikke muligt at få oplyst, hvilke advokater, som har påkæret afgørelser.

LÆS OGSÅPolitijurister anbefalede at lade galla-aktivister gå

I mindst ét tilfælde drejer det sig dog om Greenpeaceadvokaten Jacob Arrevad, som i forbindelse med et åbent grundlovsforhør fortalte, at hans klient, en hollænder, blev aflyttet af politiet.

Det er som det plejer
Politidirektør Johan Reimann afviser, at politiet skulle have grebet til usædvanligt mange aflytninger under klimatopmødet.

»Jeg tror ikke, vi har brugt aflytninger anderledes, end vi normalt bruger aflytninger, kan jeg sige. Det skyldes jo, at de regler, der er for aflytninger, er de samme som de var både før under og efter klimatopmødet«.

Men vi kan bagefter se, at 15 sager er påkæret. Er det ikke mange?

»Det er altid svært at sige, hvad er almindeligt, og hvad er ualmindeligt, men det er ikke usædvanligt med 15 aflytninger. Det er heller ikke usædvanligt, at der kæres, uanset om det er aflytninger eller varetægtsfængslinger«.

Hvorfor skal miljøaktivister aflyttes i forbindelse med demonstrationer?

»Grunden til at man aflytter er jo at få afdækket planlagte, strafbare forhold. Det står decideret i retsplejeloven. Det følger retsplejelovens regler. Det er derfor retten tiltræder det«, siger Johan Reimann.