Annonce
Klima 4. maj. 2010 KL. 13.17

Politiet så voldsvideoer før topmøde i København

Videoer fra uro ved internationale topmøder var politiets optakt til COP15.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hætteklædte unge sparker ruder ind. Glasskår flyver gennem luften. Brændende biler flyder i gaderne. Politifolk bliver angrebet og hærget.

Det var indholdet i det videomateriale, som Københavns Politi gennemså og brugte til forberedelsen af den strategiske indsats under FNs klimamøde i december i København.

Videoklippene blev i formiddags fremlagt ét efter ét af den slipseklædte kammeradvokat og satte gang i sagen om 250 præventive anholdelser under klimatopmødet, som de frihedsberøvede har indbragt for Københavns Byret.

FOTOMasseanholdelse ved klima-demo

»Mit formål er at vise omfanget af de ødelæggelser, der er«, sagde advokat Flemming Orth, der møder som kammeradvokat.

Det var politiets baggrundsmateriale
Videoklippene er plukket fra et G8-topmøde i Rostock i 2007, fra WTO-topmøde i Geneve, et Nato-topmøde i Stassbourg og et G-20-topmøde i London i 2009.

Også aktivistgruppen 'Never Trust A Cop's berygtede video med brændende biler i Københavns gader og musik af 'Franz Ferdinand' blev spillet for retten.

LÆS OGSÅAutonome truer med bål og brand ved klimatopmøde

Kammeradvokaten fremlagde kampberedte politiske erklæringer fra klimaaktivister både her i Danmark og i udlandet.

Der var flere eksempler på aflyttede telefonsamtaler mellem aktivister om det stålhegn, som omgav Bella Center i København, hvor verdens ledere var samlet til klimamøde.

Formålet var, sagde kammeradvokaten, at vise hvilket materiale, der var til rådighed for politiet op til topmødet.

»Det var baggrundsmaterialet for politiets planlægning og den taktiske situation, som politiet befandt sig i«, sagde kammeradvokaten.

Anholdelser var uden grund
Sagen drejer sig om, hvorvidt politiet var på lovlig grund, da det frihedsberøvede 250 klimaaktivister under demonstrationer under klimamødet.

Og det var baggrundsmaterialet, som tegnede det trusselsbillede, som politiet indstillede sig på op til topmødet, og som kom til at danne baggrund for de mange præventive anholdelser.

Advokater er utilfredse
Men allerede her fra retssagens start er advokaterne for de 250 klimaaktivister stærkt utilfredse med det materiale, som kammeradvokaten fremviser.

»Videoklips fra helt andre topmøder, siger intet om de situationer vores klienter befandt sig i, da de blev frihedsberøvet«, siger advokat Knud Foldschack, som repræsenterer 60 af de frihedsberøvede.

»Det er det tyndeste materiale jeg længe har set«, sagde han.

LÆS OGSÅ250 klimaaktivister har slæbt politiet i retten

Annonce

Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 21.37

Bus-passagerer fastklemt efter kollision

Flere ambulancer på vej til bus-ulykke i Københavns Sydhavn.

Håndbold
26. maj. KL. 20.55
Foto: NORDE ERNST VAN

Klubejer Nielsen: Vi må lære at trykke de rigtige folk i hænderne

AGK-bossen Jesper Nielsen mente, at 20.000 vrede tilskuere i Köln sagde det, der skulle siges om dommerne i AGK's semifinale-nederlag.

EURO 2012
26. maj. KL. 19.15
UDSKIFTET. Landskamp nummer 91 endte med en udskiftning i pausen for anfører Christian Poulsen. - Foto: Jens Dresling

Fejlende anfører stod tilbage med en øv-følelse

Christian Poulsen rykkede ikke tættere på en startplads efter nederlaget til Brasilien.