Annonce
Klima 9. dec. 2009 KL. 08.01

Politiet lavede razzia hos klima-aktivister i nat

Flere hundrede klimaaktivister blev vækket af kampklædt politi på våbenjagt.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I nat omkring klokken 02.30 troppede kampklædt politi i stor stil op på det bosted, som klimaaktivister benytter i Ragnhildgade på Østerbro.

Betjentene ledte angiveligt efter forskellige former for våben og endte ifølge TV 2 News med at konfiskere noget værktøj fra det sted, hvor et par hundrede danske og udenlandske klimaaktivister lå og sov.

Det er da fuldkommen ude af proportioner at møde op klokken 3 om natten og omringe sovestederne

Tannie Nyboe, Climate Justice Action

Det bekræfter talskvinde for gruppen 'Climate Justice Action' Tannie Nyboe over for politiken.dk.

LÆS OGSÅKlimaaktivister: Vi vil afbryde topmødet

»De sagde, de ledte efter farligt materiale og endte med at konfiskere noget af det værktøj, vi havde liggende. Værktøj, som vi stadig bruger til at bygge vores lokaler færdige med«, siger Tannie Nyboe, der er noget rystet over politiets aktion.

»Det er da fuldkommen ude af proportioner at møde op klokken 3 om natten og omringe sovestederne og skræmme en masse sovende gæster«, siger hun.

Politiet har brudt dialogsystemet
Bostedet på Ragnhildsgade er stillet til rådighed af Københavns Kommune og er godkendt til 750 gæster.

Gruppen 'Climate Justice Action', der arrangerer forskellige demonstrationer under klimakonferencen, har ifølge Tannie Nyboe et dialogsystem med Københavns Politi, hvor aftalen blandt andet er, at politiet skal ringe først og melde deres ankomst ved denne slags aktioner.

LÆS OGSÅ»Udenlandske aktivister er en x-faktor«

»Og så er det da helt forkert, at man ikke bruger det dialogsystem, når vi nu har det. Og det er enormt betænkeligt, at man skaber sådan et billede af Danmark hos de gæster, som er kommet til landet«, siger Tannie Nyboe, der dog understreger, at politiet ikke opførte sig aggressivt under aktionen.

»Men bare det, at man bliver vækket af så mange kampklædte betjente er da ubehageligt, når man nu har et kontraktsystem, hvor de skal ringe til kontaktpersonerne og advisere den slags«, siger Tannie Nyboe.

LÆS OGSÅAktivister træner til et voldsomt topmøde

Aktionen tog ifølge talskvinden omkring en time.

Politiken.dk har hele morgenen forsøgt at få kontakt til politiets pressecenter, men uden held.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 20.49
kritiker. Maria Linda Koldau er en internationalt anerkendt musikprofessor, der kom til Aarhus Universitet i 2009. - Foto: DAGØ JAN

Dekan sender advarsel til åbenmundet musikprofessor

Universitetsprofessor skal under opsyn af konsulent, skriver avis.

Videnskab
13. feb. KL. 19.39
Elracer. Lola-Drayson B12/69EV er bygget over en Le Mans-racer, men kører udelukkende på el. - Foto: Electric-vehiclenews.com

El-racerbil er et kørende batteri

Ny el-racer har en topfart på 320 kilometer i timen og lades op trådløst

Gældskrisen
13. feb. KL. 18.40
Kommissær. Olli Rehn udtalte i dag, at der stadig mangler svar på en række spørgsmål, før EU's anden redningspakke til Grækenland kan gives. - Foto: VIRGINIA MAYO/AP

EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner

EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.