Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|





DOKUMENTATION: Sådan forløb urolighederne minut for minut
Foto: CHRISTENSEN NIELS
Mindst 700 demonstranter er foreløbigt tilbageholdt af politiet. Se hvordan urolighederne forløb minut for minut.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Briterne fejrer regenten med whisky til én million kroner
TV Se Whitney Houstons sidste optræden
TV Zambia gik amok efter sejren i African Nations Cup
TV Mand poserer på catwalken som kvindelig supermodel
TV Grammykunstnere hyldede Whitney Houston
TV Spareplan antænder græsk raseri
TV Redaktør: Intern konflikt i regeringen er nu højspændt
TV Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm
Mest læste
I dag
I går
Seneste uge
Jobannoncer
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:En gruppe sortklædte demonstranter kastede med blandt andet flasker mod bygninger og politiet. Det udløste en større aktion fra politiets side, hvor flere hundrede blev tilbageholdt.
20:20 Politiet har fjernet de sidste tilbageholdte fra Amagerbrogade, der atter er åben for trafik.
19:23 Flere af de tilbageholdte demonstranter i bunden af Amagerbrogade hænger slattent ud af de rækker, som politiet har placeret dem i på asfalten. De er tydeligvis i meget dårlig stand, fortæller politiken.dk's reporter. Tre svenske piger fra Göteborg, som ønsker at være anonyme, fortæller, at deres venner er blandt de tilbageholdte. »De politiet foretog deres knibtangsmanøvre blev de fanget, selv om de er fredelige demonstranter. Det må være forfatningsstridigt, at de stadig sidder anholdt på jorden«, siger de. Politiken.dk's reporter fortæller, at de fleste demonstranter er ved at være kørt bort i busser.
18:52 Mange af de tilbageholdte demonstranter i bunden af Amagerbrogade råber til politiet, at de skal tisse eller allerede har gjort det i bukserne. »Hvad nytter det at udmyge folk på den måde, at de må tisse på sig selv?«, råber en udenlandsk kvinde fortæller politiken.dk's reporter. Flere busser ruller ind for at hente demonstranterne. De første anholdelser skete klokken lidt efter halv fire i eftermiddags.
18:45 Politet oplyser til politiken.dk, at de i løbet af dagen har anholdt omkring 700 personer.
LÆS OGSÅ700 demonstranter anholdt
18:33 Politiet er ved at transportere de tilbageholdte demonstranter i bunden af Amagerbrogade væk. Det foregår i busser. Mindst én bus er kørt fra stedet med demonstranter, mens der lige nu holder tre andre busser inde i det afspærrede område, hvor demonstranterne sidder. Det drejer sig om en af politiets egne busser, en fra selskabet Arriva og en gul bybus. Mange af de anholdte har lagt sig ned og spørger ofte til, hvad klokken er, fortæller politiken.dk's reporter.
18:23 Politiet benytter en linje 5A til at køre de tilbageholdte demonstranter væk fra bunden af Amagerbrogade, fortæller politiken.dk's reporter.
18:18 Politiet sætter ind med hunde mod demonstranter på hjørnet af Amagerbrogade og Ved Amagerport. Mindst én er anholdt, fortæller politiken.dk's reporter på stedet.
18:05 De tidligere uroligheder ved Christiania bestod ifølge en pressemedelelse fra politiet i, at demonstranter gravede brosten op ved Løvens Bastion og kastede sten mod politiet ved Prinsessegade og omkring Christiania. Politiet bekræfter også, at der blev sat ild i fire parkerede biler Ved Volden på Amager. Samtidig skriver politiet, at den mand, som tidligere blev skadet af en krysantemumbombe sprængtes, er svensk og lettere skadet.
18:00 Det store antal tilbageholdte overrasker politiet, siger chefpolitiinspektør Per Larsen til politiken.dk. Han fortæller, at politiet »arbejder som heste« for at få de anholdte væk fra bunden af Amagerbrogade, hvor nogle har siddet på jorden i mere end to timer.
LÆS OGSÅMasseanholdelser overrasker politiet
17:50 Den betjent, som tidligere blev ramt af en sten under uroligheder ved Christiania, er ikke kommet alvorligt til skade, oplyser Ritzau.
17:40 Ifølge den vestreorienterede side modkraft.dk opfordrer gruppen Climate Justice Action demonstranter til tage til Amagerbrogade for at vise deres solidaritet med de tilbageholdte demonstranter, som sidder på jorden med strips om hænderne i lange rækker. Gruppen ønsker også at demonstrere ved det såkaldte klimafængsel, som Københavns Politi har oprettet i Valby.
»We encourage people to go to the detention center tonight and show solidarity and act against this repression,« lyder det ifølge modkraft.dk fra en højtalervogn ud over tusinde af demonstranter ved Bella Center.
17:20 Politiet har trukket sig tilbage fra Christiania, hvor der nu er roligt igen. Betjentene opholder sig i bunden af Sct. Annæ Gade, hvor de har anholdt en person, oplyser politiken.dk's reporter.
17:10 Politiet udsendte for kort tid siden en pressemeddelelse, hvor de forklarer baggrunden for, at 400 demonstranter tidligere i dag blev »administrativt frihedsberøvet« ved en knibtangsmanøvre på Amagerbrogade ved Flinterenden. Det skete ifølge pressemeddelelsen, fordi deltagere - fra hvad politiet kalder »"sort blok"« - lidt før klokken 15 smed med brosten og kanonslag ved Børsen, Knippelsbro og Udenrigsministeriet. Samtidig observerede politiet, at flere ruder blev knust, og at »den bagerste del af den sorte blok begyndte at maskere sig«. Politiet frygtede, at urolighederne kunne udvikle sig yderligere.
LÆS OGSÅOp mod 400 demonstranter er anholdt
17:10 Flere hundrede aktivister sidder stadig på jorden bag politiets afspærring i bunden af Amagerbrogade, fortæller politiken.dk's reporter.
17:06 En betjent er blevet ramt af en sten under urolighederne ved Christiania, oplyser chefpolitiinspektør Per Larsen til politiken.dk. Samtidig er en civil person kørt på hospitalet efter at et kanonslag gik af i hænderne på vedkommende, oplyser han videre.
LÆS OGSÅBetjent og demonstrant såret
16:57 Kampklædt politi er på vej ind på Christiania, hvor der er blevet kastet sten mod politiet. En gruppe sortklædte aktivister er forsamlet foran Christianias hovedindgang.
16:50 Politiet oplyser til politiken.dk, at en gruppe kaster med sten mod politiet ved Christiania. Samtidig er nogle biler på Amager forsøgt stukket i brand. Det er uvist, om det er lykkedes. Chefpolitiinspektør Per Larsen siger om den generelle situation, at »alt er roligt«, efter at politiet har foretaget de mange anholdelser i bunden af Amagerbrogade. Busser skal nu transportere de anholdte væk.
16:31 Den gruppe af demonstranter, som politiet ville genne længere ned ad Amagerbrogade, er vendt tilbage til politiets afspærring i bunden af gaden. En af de tilstrømmende demonstranter er blevet tilbageholdt, fortæller poltiken.dk's reporter.
16:20 En gruppe af demonstranter er blevet tilbage i bunden af Amagerbrogade, hvor en anden gruppe demonstranter sidder tilbageholdt af politiet bag en politiafspærring. Politiet blokerer afspærringen og vejen ind mod Københavns centrum med fem blå hollændervogne og genner nu de resterende demonstranter længere ud på Amager. Det drejer sig om nogle hunderede demonstranter, der følger politiets anvisning.
16:07 Politiet genner pressefolk væk fra demonstranterne. Pressen må ikke komme ind bag politiafspærringerne, selv om de fremviser pressekort, oplyser politiken.dk's reporter.
16:04 Over politiradioen lyder det, at politiets motorcyklister skal holde sig fra den store demonstration, fordi der bliver smidt kasteskyts efter dem.
15:59 Med en megafon beder politiet nu demonstranter på Amagerbrogade om at sætte sig ned og forholde sig roligt.
15:55 Politiet oplyser til politiken.dk, at de har tilbageholdt 300-400 demonstranter. De tilbageholdte er hovedsageligt blevet anholdt på og omkring Amagerbrogade.
15:49 I bunden af Amagerbrogade ved Christmas Møller Plads hiver politiet de tilbageholdte demonstranter ud én for én, binder deres hænder sammen med stribs og sætter dem på jorden.
15:45 De tilbageholdte demonstranter på Amgerbrogade og Makrmandsgade brokker sig højlydt over politiet, oplyser politiken.dk's reportere. »Vi er fredelige demonstranter, vi har ikke båret maske, vi har ikke kastet med sten«, råber en udenlandsk mand inde bag politiafspærringen. En anden udenlandsk mand råber: »Vi blev angrebet af politiet fra begge sider. Nu vil vi snakke med en politimand. Vi har rettigheder og forstår ikke, at vi er blevet standset«.
FOTOFoto: Masseanholdelse ved Klima-demo
15:38 Politiet trækker enkeltpersoner ud fra to store grupper demonstranter, som holdes tilbage på Amagerbrogade og Markmandsgade. Indtil videre er fire personer blevet ført væk. De er blevet anholdt og har fået strips om hænderne, fortæller politiken.dk's reportere.
15:36 Tre store politibusser er netop nu på ved mod Amager via Christianshavn. Det er den slags politiet typisk normalt bruger til at transportere anholdte i.
15:33 Politiet har spærret Amagerbrogade.Demonstranter, der er fanget bag den store demonstration, søger ned gennem sidegaderne for at komme frem til den store demonstration igen.
15:31 Politiet har dannet en kile ind i demonstrationen og skilt en gruppe på cirka 40 demonstranter ud fra den store fredelige demonstration. Demonstranterne holdes tilbage af en stor gruppe kampklædte politibetjente ved hjørnet af Markmandsgade og Amagerbrogade. I bagenden af den store demonstration har en stor gruppe demonstranter sat sig ned, mens politiet forsøger at få dem til at gå videre.
15:24 Demonstranter ved Amagerport og Amagerbrogade kaster flasker og træstave mod det politi, som opholder sig i sidegaderne. Politiet rykker ind i gruppen af demonstranter.
15:15 Arrangørerne af den store demonstration har sendt en gruppe folk i orange veste ned bagerst i demonstrationen for at flankere en grupppe sortklædte demonstranter. Politiken.dk's reporter fortæller også, at Børsen har fået smadret 19 ruder.
15:11 Demonstranterne bevæger sig over Knippelsbo, og politiet er talstærkt til stede på Amager-siden. En gruppe demonstranter klædt i sort har netop passeret voldene på Amager. De er flankeret af kampklædte betjente, fortæller politiken.dk's reporter.
15:03 I krydset Strandgade/Torvegade på Christianshavn har politiet trukket knipler mod demonstranter, efter at de kastede med sten og kanonslag, oplyser Ritzau. Mindst en er anholdt.
15:02 Demonstranter har kastet med sten ved Udenrigsministeriet, fortæller politiken.dk's reporter. En af politiets køretøjer har fået smadret en rude med kasteskyts. Der er nu fredeligt ved Udenrigsministeriet, og de formodede voldelige demonstranter befinder sig tilsyneladende ved Christianshavns Torv.
14:54 På politiradioen lyder det, at demonstranter kaster med sten ved Fondsbørsen. Ifølge modkraft.dk er der også uroligheder ved Udenrigsministeriet. Politiken.dk's reportere kan ikke bekræfte oplysningerne.
LÆS OGSÅ Uro i halen på kæmpe demonstration
14:51 På Gammel Strand ifører betjente fra fem mandskabsvogne sig i hast beskyttelsesudstyr, oplyser politiken.dk's reporter.
14:40 Demonstranterne er gennet væk fra Højbro Plads og følger nu med i slipstrømmen fra den store demonstration, der netop nu forlader Christiansborg Slotsplads. Politiet har tidligere sagt til politiken.dk, at de forventede, at den alternative demonstration med tiden ville slutte sig til den store. En demonstranterne fra den alternative gruppe fortæller dog til politiken.dk's reporter, at der var planlagt en alternative demonstration. »Men vores demonstration var for uorganiseret, så nu har politiet gennet os væk«, siger demonstranten.
14:37 Betjente iført gule veste har dannet en kæde og går fra Strøget og hen over Højbro Plads. De beder demonstranterne på pladsen om at slutte sig til den store demonstration, som er på væk fra Christiansborg Slotsplads ud mod Bella Center. Politikens reporter fortæller, at politiet specielt henvender sig til de demonstranter, som er klædt i sort fra top til tå. »Demonstrationen ER gået, og I skal gå nu, hvis I skal med«, siger betjentene ifølge politiken.dk's reporter. Alle på pladsen følger politiets opfordring.
13:47: Demonstranterne på Højbro Plads vil ikke sige meget til politiets formodning om, at de slutter sig til den store demonstration på Christiansborg Slotsplads. Men de griner højlydt, da politiken.dk's reporter på stedet konfronterer dem med politiets formodning.
LÆS HJEMMESIDE'Never trust a cop' om deres alternative demonstration(eksternt link)
13:43 Status er, at politiet i løbet af dagen har anholdt i alt 19 personer rundt om i København. Politiet oplyser til Politiken.dk, at 11 personer er anholdt for brud på politiloven, fire efter våbenloven, mens de sidste fire er anholdt for at have euforiserende stoffer på sig.
13:35: Politiet oplyser til politiken.dk, at de forventer, at de alternative demonstranter på Højbro Plads slutter sig til den store demonstration, som for kort tid siden gik i gang på Christiansborg Slotslplads.
12:45: Politiet er til stede på Højbro Plads med mandskabsvogne og hollændervogne. I sidegaderne visiterer betjentene demonstranter på vej mod pladsen og beder dem vise dem vise identifikation. Visitationerne forløber uden problemer.
12:30: Demonstranter forsamler sig på Højbro Plads på Strøget, som de efter hånden fylder godt ud.
LÆS ARTIKELAktivister varsler aktion ved Forum
Se også
SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid
Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG
- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.
Dekan sender advarsel til åbenmundet musikprofessor
Universitetsprofessor skal under opsyn af konsulent, skriver avis.
Familiefar anklaget for drab på to døtre
Mand styrter 15 meter ned fra stillads
Dårlig afspærring kan være skyld i ulykke. Stilladsarbejder i kritisk tilstand.
El-racerbil er et kørende batteri
Ny el-racer har en topfart på 320 kilometer i timen og lades op trådløst
Svensk strejke kan forsinke danske chartergæster
Obamas skatter rammer USA's rige
EU: Grækerne skal finde 2,4 milliarder kroner
EU-kommisær lægger dog vægt på, at den græske spareplan er et vigtigt skridt på vejen.
FN-chef: Splittelse i FN gav Assad mod på totalangreb
Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen
Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Tophistorier Klima
Fakta
COP15 SATIRE
Seneste Klima
Klima-tjek