Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 12. dec. 2009 KL. 19.34

Politiet lukkede aktivister inde – også helt uskyldige

Politichef erkender, at sagesløse demonstranter kan være tilbageholdt, da 400 aktivister blev omringet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Højt gøende hunde og kampklædtpoliti med hjelme gik under klimatopmødets første massedemonstration omfattende til værks, da op mod 400 aktivister lørdag eftermiddag blev anholdt på Amager.

Kort før havde flere aktivister smadret ruder ved Børsen og kastet med sten mod Udenrigsministeriet og politiet. Også en politivogn blev ramt af sten.

Bagefter fik politiet gelejdet ballademagerne over Knippelsbro fra Christianshavn til starten af Amagerbrogade ved Markmandsgade, hvor de gennem en stor knibtangsmanøvre lukkede en blandet flok på godt 400 aktivister og demonstranter inde.

LÆS ARTIKELUro i halen på kæmpe demonstration

Chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi medgiver, at helt uskyldige mennesker kan være røget med i købet under politiets storstilede aktion.

»Vi kan ikke udelukke, at fredelige demonstranter ved et sort uheld er røget med blandt de frihedsberøvede. Man der er ikke plads til frasortering, når sådan noget sker«, siger Per Larsen.

DOKUMENTATIONPolitiken.dk's live-dækning af urolighederne

De mange tilbageholdte blev derefter kørt i gule by-busser til politiets midlertidige klimafængsel på Retortvej i Valby. Her kan de ifølge den ny lømmelpakke blive tilbageholdt i op til 12 timer.

Blandt de tilbageholdte var flere personer, der lignede helt almindelige demonstranter. Blandt andet så Politiken et barn bag politiets afspærringer sammen med hætteklædte aktivister.

En af de tilbageholdte udlændinge forsøgte at råbe til de journalister, som politiet holdt væk, at han var uskyldig: »Jeg er en fredelig demonstrant, jeg har ikke båret maske, jeg har ikke kastet med sten«.

En anden udenlandsk mand råbte: »Vi blev angrebet af politiet fra begge sider. Vi har rettigheder og forstår ikke, at vi er blevet standset«.

Pressen blev holdt ude
Pressen måtte ikke komme ind bag politiafspærringerne, hvor de tilbageholdte blev sat på gaden i rækker med hvide plastikstrips på. Det skete ifølge politibetjente på stedet for at skabe »arbejdsro«.

Chefpolitiinspektør Per Larsen siger, at politiet greb ind for at beskytte den ellers fredelige demonstration:

»Det var jo en utrolig flot demonstration. Men på et tidspunkt begyndte et stort antal sortklædte personer at maskere sig og kaste med brosten mod bygninger og politi og var dermed i gang med at ødelægge demonstrationen. Derfor var det på tide for os at skabe ro«.

»De kan søge erstatning«
Folk på stedet siger, at der blandt de 400 tilbageholdte var mange, der slet ikke så ud til at have noget med stenkastende aktivister at gøre?

»Når vi skal håndtere en sådan situation, kan vi ikke stå og finsortere. Vi kan derfor heller ikke udelukke, at ordentlige folk har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men det finder vi jo så ud af, når de bliver afhørt. Og føler de sig forkert behandlet, kan de søge erstatning. Vi udleverer en folder til dem, så de kan se, hvordan de skal klage«.

Per Larsen understreger, at politiet har tilbageholdt de mange efter politilovens bestemmelser om administrativ frihedsberøvelse, og at de kun sigtes, hvis der er grundlag for det.

Politiet: Ballademagere er feje
Begivenhederne i går bekræfter efter Per Larsens mening frygten for, at der er kommet et stort antal hard core ballademagere til landet med det ene formål at skabe uro. Han kalder dem feje:

»De dækker sig jo bag fredelige demonstranter. Og derfor skal fredelige demonstranter se nøje efter, hvem de er i blandt. De skal ikke lade sig udnytte af ballademagerne«.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 08.54
Mariah Carey er blandt de kunstnere som nåeder at arbejde sammen med Whiney Houston. Carey kalder sin ven og kollega for 'uforlignelig' og hendes død 'chokerende'. - Foto: KEVORK DJANSEZIAN/AP

Ulykkelige musikstjerner hylder Whitney Houston

Alle hjørner af musikverdenen sender deres kondolencer efter sangerindens død.

Det arabiske oprør
12. feb. KL. 08.47
Bagmand. Efter Osama bin Laden har al-Zawahiri overtaget kontrollen med al-Qaeda. - AP

Al-Qaeda-leder støtter oprørere i Syrien

Terrorlederen Ayman al-Zawahiri kritiserer Syriens brutale styre og opfordrer befolkningen til at kæmpe videre

Gældskrisen
11. feb. KL. 23.47
Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Ekspert: Hjælp er udsigtsløs for grækerne

Grækerne er stadig kritiske over for EU's redningspakke, fordi hjælpen er udsigtsløs lige nu, mener ekspert.