Annonce
Klima 13. dec. 2009 KL. 12.30 opdateret 13. dec. 2009 KL. 14.31

Søndagens demonstration minut for minut

Nye masseanholdelser i København under en demonstration på Østerbro.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

14:30: De sidste demonstranter er så småt ført væk fra gaden og op i busserne. Trafikken kører nogenlunde uhindret ved Østerport Station.

14:03: Der har været tumult, og politiet trak kortvarigt stavene mod den gruppe demonstranter, der står uden for afspærringen. Nogle anholdte køres væk, mens nogle stadig sidder på liggeunderlag eller på asfalten og venter.

13:58: Politiet oplyser, at den store gruppe demonstranter, der er blevet kørt væk, blev anholdt fordi ikke ville lade sig visitere. Desuden blev en gruppe, der i første omgang fik lov at gå, anholdt alligevel - ifølge Flemming Steen Munch fordi de løb op imod en anden gruppe demonstranter.

Om liggeunderlagene siger politiets talsmand: »Vi har fået berettiget kritik af, at folk måtte sidde så længe på asfalten i går i kulden. Så det har vi taget konsekvensen af. Vi har også lært noget af det i går«.

13:54: Politiets talsmand Flemming Steen Munch er på stedet og oplyser, at cirka 200 anholdte efter politiloven. De bliver kørt til Retortvej og det særlige klimafængsel. Ifølge talsmanden har de beslaglagt følgende i bilen, de tog fra dem: Benskinner, slagvåben, gasmasker og bidetænger.

LÆS ARTIKEL Nye masseanholdelser i København

13:50: To busser er fyldt med demonstranter, der tilbageholdes. Der er ikke plads til alle, og omkring tyve demonstranter bliver sat i en kæde på vejen. De får uddelt liggeunderlag, så de ikke skal sidde direkte på jorden.

13:36: Politiets pressecenter fortæller, at der blev fundet sten i den konfiskerede ladvogn. Politiet bekræfter, at det tilbageholder demonstranter, men kan ikke oplyse for hvad. Ifølge Ritzau er der omkring 100 tilbageholdte.

13:34: Nogle af de anholdte føres ind i en af de to politibusser, der skal køre dem væk fra stedet. Politiet skubber stadig pressen væk. De demonstranter, der havde lagt sig på kørebanen, er ført væk.

13:32: En betjent på stedet oplyser til politiken.dk, at halvdelen af demonstranterne vil blive tilbageholdt og kørt væk, mens den anden halvdel får lov at gå.

Samtidig har de to demonstranter på kørebanen fået følgeskab af seks andre, så i alt otte personer blokerer kørebanen. Politiet giver dem to minutter til at rejse sig og gå væk.

13:27: Ifølge Ritzau er demonstrationen administrativt frihedsberøvet, og politiet trækker knipler for at tvinge folk ned at sidde. Der går dog stadig demonstranter frit rundt uden for politiafspærringen.

13:26: Et par demonstranter har lagt sig ned på kørebanen, den ene med et fredsflag henover sig, for at spærre trafikken. Politiet leder trafikken udenom.

13:25: En demonstrant kaldet Mads siger, at ifølge poltiiet skal demonstranterne visiteres, fordi politiet tror, de har våben og sten i taskerne. Når de er visiteret, får de lov at gå. En efter en kommer demonstranterne derfor ud af politiets afspærring. Ifølge 'Mads' venter de og ser, om de kan fortsætte demonstrationen, når politiet er færdige med at visitere.

13:15: Demonstranterne bliver en for en hevet ud af den cirkel, som hollændervognene danner. De bliver løsladt og bedt om at forlade området, nogle af dem bliver skubbet væk. Et par demonstranter ligger på asfalten med politi over sig og får strips på.

13:11: Politiet kører ladvognen væk. Det er endnu uklart om alle demonstranterne bag politiafpærringen bliver anholdt.

13:08: Politiet foretager de første anholdelser. Pressen skubbes længere og længere væk, helt over på den anden side af gaden. Enkelte demonstranter er også på den anden side af afspærringen, men resten står bag politiafspærringen på et lille område.

13:07: Politiet skubber folk ned fra ladvognen og erobrer bilen. To betjente prøver med vold at kaste en demonstrant ned fra bilen, og der bliver kastet en plasticflaske med vand mod politiet. Der bliver lavet politiafspærring med bånd og politihunde, og pressen bliver skubbet helt væk fra området.

13:05: Politiet parkerer hollændervogne i en cirkel omkring demonstranterne. Der er skubben og massen, og demonstranterne råber, at »det er en lovlig demo«. Politiet skubber pressen væk og tager fat i demonstranterne. Demonstranterne bliver skubbet ind i på et lille område. Der er politihunde på gaden.

13:03 Der kommer hollændervogne og spærrer vejen mod Havnen. Der opstår lidt tumult. Demonstranterne er trængt helt op i en krog ind mod kastellet, og der står en demonstrant fra højtalervognen og råber »tag det roligt, tag det roligt«.

12:59: Demonstrationen er nået til Østerport, og politiet har nærmest omringet folkene på gaden, ligesom de er til stede i alle sidegader. Demonstranterne står stille midt på vejen på midterrabatten, med politi i kampuniform til alle sider.

12:48: En lille gruppe demonstranter løber forbi politiet, ned af Dag Hammerskjolds Alle. Resten går roligt forbi ambassaden.

12:47: Demonstrationen er endt ved den amerikanske ambassade, og det vælter ind med politi fra alle sidegaderne, og de stiller sig foran ambassaden.

12:45: Politiet oplyser på engelsk i en megafon, at det er forbudt at bære masker ved en demonstration i Danmark. Flere af demonstranterne skjuler deres ansigt bag tørklæder og lignende.

12:43: Flokken bevæger sig mod den amerikanske ambassade.

12:41: Demonstranterne råber 'Our Climate, Not Your Business'. Flokken har ikke retning mod Københavns Havn, som var målet, men vil ikke oplyse, hvor de går hen.

12:36: Demonstrationen går ned ad Østerbrogade, mod Indre By. Politiet har taget hjelme på. Demonstranterne er fulgt af en ladvogn og en sværm af fotografer. Trafikken er blokeret.

12:30: Politiet har fået oplyst, at der ikke er nogen leder af demonstrationen. »Vi er alle ledere, vi bestemmer kollektivt, hvad vi gør«, siger demonstranterne. Trafikken ved krydset mellem Øster Alle og Blegdamsvej er blokeret.

12:28: Efter at have diskuteret med politiet har en stor gruppe demonstranter trukket over på den anden side af gaden, væk fra Trianglen. Der er kommet en bil med højtalere, og nogle tager et banner og løber op foran i demonstrationen. De begynder at gå over mod Fælledparken. Der er massivt presseopbud.

12:21: Mellem 100 og 150 demonstranter er mødt op og venter ved Trianglen. Nogle repræsentanter for dialogpolitiet i gule veste taler med demonstranterne.

DOKUMENTATION Gårsdagens sammenstød mellem politi og demonstranter

LÆS OGSÅ Demonstrant om fredelig demo: »Det her er det største«

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.