Københavns Politi har rettet et alvorligt angreb på pressefriheden og journalisters kildebeskyttelse.

Det siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Oluf Jørgensen kritiserer, at en politianklager i går i et grundlovsforhør af to talspersoner fra Climate Justice Action (CJA) i tre tilfælde fremlage detaljerede referater af aktivisternes aflyttede samtaler med journalister.

LÆS ARTIKELKlima-talskvinder fængslet

»Jeg har ikke kendskab til, at det er sket tidligere, og det er et meget alvorligt angreb på pressefriheden og kildebeskyttelsen«, siger Oluf Jørgensen til politiken.dk.

En omgåelse af kildebeskyttelsen
Kildebeskyttelsen er sikret i lovgivningen og afgørende for, at journalister kan arbejde uafhængigt og kan beskytte de kilder, som de taler med.

De to talskvinder fra CJA er sigtet for vold mod tjenestemand og grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Under sagen inddrog politianklageren to samtaler ført med en navngiven journalist fra Politiken og en samtale med en journalist fra avisen Metroxpress.

Ifølge referatet i grundlovsforhøret var der tale om almindelige journalistiske interview og researchsamtaler.

»Når samtaler med journalister bliver lagt frem i retten som grundlag for en sigtelse mod de to aktivister, så bliver det i mine øjne en omgåelse af kildebeskyttelsen, som er sikret i retsplejeloven«, siger Oluf Jørgensen.

»Der er al mulig grund til, at Politiken og pressens organisationer protesterer mod sådan en praksis«, siger han.

Nyhedeschef vil have garantier
Anders Krab-Johansen, nyhedschef på Politiken, er urolig over, at politiets nye metoder forringer pressens arbejdsvilkår. Derfor vil avisen protestere for at sikre, at folk med hemmeligheder fortsat tør tale med pressen.

»Vi kan ikke ændre ved, at politiet aflytter personer, som de mistænker for at gøre noget kriminelt. Men vores journalister skal have garanti for, at de kan føre fortrolige samtaler«, siger Anders Krab-Johansen.

Det skal stoppes
Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård er stærkt bekymret.

»Vi er ude i et skred. Det skal jo være sådan, at man trygt kan tale med journalister, og at journalister kan tale med kilder, uden at der er frygt for, at der bliver aflyttet«, siger han.

Mogens Blicher Bjerregård mener, at den praksis skal stoppes.

LÆS OGSÅAdvokat: Fængsling af frontfigur er langt ude

»Der er sket mange ting inden for det sidste stykke tid, og vi må se på, hvordan vi kan gå videre med det i forhold til politiet og justitsministeriet«, siger han.

Mangler i lovgivningen
Ifølge Oluf Jørgensen er telefonaflytning og kommunikation med mail og sms ikke skrevet ind i bestemmelserne om journalister kildebeskyttelse.

»Kildebeskyttelsens regler sikrer beskyttelsen og garanterer, at de telefonsamtaler, som journalisten muligvis optager, ikke kan kræves udleveret af politiet, men fordi de i det her tilfælde har opfanget samtalerne, så tillader de sig at bruge dem«, siger Oluf Jørgensen.

»Det er en omgåelse og en trussel mod pressens muligheder for at bringe uafhængig information og uden om myndighederne«, siger han.

Det skal være livstruende
Oluf Jørgensen siger, at reglerne om kildebeskyttelse vil kunne tilsidesættes. Men i givet fald kun i tilfældele, hvor der er tale om risiko for livstruende situationer.

»Det går ud over min fantasi, at de to kvinder har sagt noget, som er livstruende eller har risiko for folks liv og førlighed. Her er der tale om nogle klimaaktivister, som planlægger nogle aktioner, som de kalder ikkevoldelige, og som kan give noget bøvl, men det er på det niveau«, siger han.

LÆS OGSÅKlimaaktivister opgiver at trænge ind i Bella

»Og det betyder, at kildebeskyttelsesreglerne er tilsidesat«.

Det forringer journalisters muligheder
Både Mogens Blicher Bjerregård og Oluf Jørgensen advarer mod, at aflytningerne vil forringe journalister arbejdsvilkår fremover.

FOTOSSe Politikens billeder fra dagens demo

»Det bliver vanskeligere for medierne at komme i dybden med de historier. Mange af de tanker, planer og organiseringer, som foregår i de forskellige miljøer vil blive vanskeligere at fortælle«, siger han.

»Politiet er jo helt nede i vores råmateriale i notesblokke og notater, og det skal du kunne have i fred som journalist uden at risikere, at det bliver lagt frem i et grundlovsforhør«, siger han.

Journalister må ændre arbejdsmetode
Ifølge Oluf Jørgensen må journalister fremover ændre arbejdsmetode, hvis de fremlagte aflytninger bliver anerkendt som praksis.

»Det vil sige, at når aktivister planlægger aktioner, som ikke helt følger politiets regler, så skal man mødes med kilderne ansigt til ansigt.

DOKUMENTATIONDemonstrationen minut for minut

»Man kan ikke længere bruge mail eller telefon, for så risikerer man, at det bliver brugt imod kilderne«, siger han.

Politi: Det er den risiko I løber
Hos politiet er politiadvokat Michael Jørgensen ansvarlig for, hvad der blev præsenteret i retten. Han mener, at det er helt på sin plads, at politi benytter aflytninger af blandt andet journalisters research i forbindelse med retshandlinger.

»Vi har foretaget aflytninger af de unge akitivister, og hvem de taler med, er vi ikke herrer over. Men taler man med dem, kan man risikere at komme med på båndet«, siger Michael Jørgensen, som understreger, at politiet ikke aflyttede journalisters telefoner i sagen.

»Der er ikke noget i vejen for, at vi kan bruge det - det er den risiko, man løber. Det er altid et voldsomt indgreb at foretage en aflytning, og derfor får vi altid en dommerkendelse på det«, siger politiadvokaten.

'Uden for referat' findes ikke længere
Han ønsker ikke at tage stilling til implikationerne af den opsigtsvækkende nye praksis; at kilder nu ikke længere kun hæfter deres ytringer i den udgivne artikel, men risikerer at blive dømt for alt, hvad der blev sagt under researchen.

Det betyder, at 'uden for referat' reelt ikke eksisterer længere.

»Vi skal løfte bevisbyrden, og så bruger vi de beviser, som er lovlige at komme i besiddelse af«, siger Michael Jørgensen.

Han er ikke enig i Oluf Jørgensens juridiske vurdering, som han kalder politik snarere end jura.

»Hvis pressen går ud og laver noget research, risikerer I at ryge i vores fælde, fordi i samtidigt producerer noget af efterforskningsmæssig værdi«, siger han.

Politi: Sådan er loven
Han mener, at pressen må se i øjnene, at politiet lytter med under research og interviews, og at aflytningsreferater kan blive del af retssager.

Den eneste måde at blive fri for de lange politiører, er at undgå telefoner, siger han i lighed med Oluf Jørgensen.

»Sådan er loven, og så er det et politisk spørgsmål, om det skal være sådan. Ønsker pressen ikke at komme med i aflytninger, må I møde kilderne ansigt til ansigt«, siger politiadvokaten.