Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Klima 19. jan. 2010 KL. 12.44

Travlt politi forsinker klimafængsel-redegørelse

Politiets massedetention under klimatopmødet er under ombudsmandens lup.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen redegørelse om 'klimafængslet' på Retortvej i Valby har lange udsigter.

18. december udbad han sig svar på en række spørgsmål til Københavns Politi, men politiet har så travlt med de mange klager og sager efter klimatopmødet i december, at det har udbedt sig længere svartid.

DOKUMENTATIONOmbudsmandens spørgsmål til politiet(pdf)

Først med politiets svar i hænde kan ombudsmanden skrive sin foreløbige redegørelse, som derefter skal i høring hos politiet og Justitsministeriet, før den kan blive til en endelig redegørelse.

Dermed kan der nemt gå to en halv måned fra i dag, før ombudsmandens vurdering af forholdene i klimafængslet foreligger.

»Myndigheder plejer at svare i løbet af omkring fire uger, men det regner politiet ikke med, at de kan holde, fordi de har meget travlt med retssager og klager«, siger kontorchef Erik Dorph Sørensen.

Klimafængsel er kontroversielt
Klimadetentionen i en gammel tappehal i Valby vakte allerede kontrovers, da den blev præsenteret.

Blandt andet Amnesty mente, at de 37 bure, som var 12 kvadratmeter store og skulle rumme op til 10 personer hver, var et brud på menneskerettighederne.

LÆS OGSÅAmnesty: Klimafangebure er ulovlige

Københavns Politi endte med at tilbageholde 1.900 mennesker under klimatopmødet, blandt andet på Retortvej.

Aktivisterne var vrede over forholdene, og der opstod ved flere lejligheder tumult, hvor politiet brugte peberspray mod de tilbageholdte

LÆS OGSÅPoliti og aktivister uenige om fængsel-tumult

Kontroversen om klimafængslet fik ombudsmanden til at gå ind i sagen. Sigtet er at lave en fælles redegørelse om masseanholdserne under klimatopmødet og politiets detention.

Retssager kan stoppe Ombudsmanden
Også andre faktorer end politiets travlhed kan få opsættende virkning for ombudsmandens redegørelse.

Hvis retsinstanser skal afgøre sager om tilbageholdelserne eller klimafængslet, vil ombudsmanden overveje at trække sig eller i hvert fald afvente resultatet, siger han.

»I det omfang de spørgsmål jeg behandler bliver indbragt for domstolene, vil jeg som udgangspunkt være indstillet på at afvente domstolenes afgørelser«, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

Årsagen er, at domstolene alligevel er den øverste instans i den sammenhæng, hvorfor det ikke giver mening at bruge ressourcer på en ekstra vurdering.

Ombudsmand har fået nye bemyndigelser
Omvendt kan det også være, at ombudsmanden mod sædvane fortsætter med at vurdere tilbageholdelser og massedetention trods retssager, med udgangspunkt i hans nye funktion som tortur-vagthund.

De såkaldte OPCAT-inspektioner på steder, hvor folk er berøvet deres frihed er pålagt de danske myndigheder af FN, og blev en del af ombudsmanden arbejde sidste sommer.

DOKUMENTATIONLæs om OPCAT-inspektioner her(eksternt link)

Det ligger endnu ikke fast, hvorvidt også den slags redegørelser overflødiggøres, hvis der er retssager i gang.

Det vil ombudsmandsinstitutionen vurdere i den kommende tid, blandt andet ved at se hvordan andre lande forvalter OPCAT-opgaven.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Musik
13. feb. KL. 15.04
Ligvogn. Her fragtes Houstons lig fra hotellet i Los Angeles til det lokale lighus. Nu får familien lige udleveret. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Whitney Houstons familie får liget udleveret

Der kan gå op til otte uger, før de sidste prøver fra obduktionen ligger klar.