De kom ikke til klimamøde for at dele julegaver ud.

Hele det internationale, sortklædte, aktivistmiljø ville komme kampberedt til København for at tænde bål i gaderne og smadrer huse under FNs klimatopmøde i december.

Det fortalte en vicepolitiinspektør fra den danske efterretningstjeneste, PET, på den første dag i sagen om 250 klimainteresserede, som har klaget over København Politis præventive anholdelser under topmødet.

Og det var det sortklædte trusselsbillede, som PET videregav til Københavns Politi.

»Det er en kerneopgave at kommunikere trusselsbilleder videre til politimyndigheden«, fortalte PETs vicepolitiinspektør, Lisbeth Jessen.

Byen skulle brændes ned
Vicepolitiinspektøren, selv klædt i lange sorte støvler og sort nederdel, havde taget plads i vidneskranken.

Hun fortalte Københavns Byret, at hun var chef for den afdeling i PET, som overvågede voldelige aktivister før og under COP15 topmødet i Danmark.

LÆSPolitiet så voldsvideoer før topmøde i København

»Det værst tænkelige scenario var at få byen brændt ned. Det var deres eget udtryk«, informerede Lisbeth Jessen.

Ifølge PET havde København fået en stor symbolværdi i aktivistmiljøet efter rydningen af ungdomshuset.

LÆS OGSÅAutonome truer med bål og brand ved klimatopmøde

»Det havde en stor tiltrækning i det ekstreme miljø«, sagde PET-chefen.

De sad på Amagerbrogade
I Københavns Byret ønsker 250 klimaaktivister at få prøvet lovligheden af de præventive frihedsberøvelser.

Det giver grundloven mulighed for.

LÆS OGSÅ250 klimaaktivister har slæbt politiet i retten

Blandt de 250 er nogle af de demonstrationsdeltagere, som tilbragte flere timer på Amagerbrogades kolde asfalt, da politiet skred til en præventiv anholdelse af omkring et tusinde personer under den store demonstration lørdag 12. december sidste år.

De mest voldelige ville til København
Ifølge Lisbeth Jessen fra PET tegnede der sig i efteråret 2009, forud for topmødet i december, et billede af en voldsom international mobilisering, hvor de mest voldelige aktivister planlagde at komme til København.

Også danske militante aktivister ville deltage, sagde vicepolitikommissæren.

»Vi havde en forventning om, at de ville komme til København for at lave bål og smadrer huse«, sagde hun.

Der var blandt andet tale om aktivistgruppen ’Never Trust A Cop’, NTAC, som på en video præsenterer deres militante budskab til billeder af brændende biler i Københavns gader samt hårdtslående underlægningsmusik.

»Problemet var NTAC som åbent proklamerede, at de ville gribe til våben i København«, sagde Lisbeth Jessen fra PET.

Var det seriøst ment?
Men hvor meget var videogejl og hjemmesideretorik, som bare lød godt? Hvor meget var seriøse planer, man kunne regne med ville blive udført, ville kammeradvokatens advokat, Flemming Orth, vide?

»Vores opfattelse var, at de ville komme for at øve hærværk og fokusere på kapitalistiske bygninger og kamp med politiet«, uddybede Lisbeth Jessen.

Hvor omfattende det ville blive, vidste PET dog ikke.

Telefonaflytninger om at smadre glas
Kammeradvokaten fremlagde også en række aflyttede telefonsamtaler ført på russisk, dansk og engelsk.

Her blev der talt om, at smadrede glas som en revolutionær handling. Eller som direkte adgang til nyhedskanalen CNN.

LÆS Aktivister: Politiet underminerer vores rettigheder

Alt sammen var det med til at give Københavns Politi et generelt billede af, hvad det var for en situation, politiet kunne imødese, som vicepolitikommissæren fra PET formulerede det.

Politiet havde studeret i Rostock
Politiindsatsen under klimatopmødet er den største politioperation hidtil i Danmark, fortalte politiinspektør Mogens Lauridsen. Han var næste vidne i byretten.

Mogens Lauridsen var overordnet operativ leder under COP15. Han fortalte, at politiet op til topmødet især havde interesseret sig for demonstrationerne ved G8-topmødet i Rostock i Tyskland i 2007.

»Vi mente, at Rostock lå tæt på, hvad vi kunne forvente i Danmark med de mange statsoverhoveder, der kom til landet«, sagde Mogens Lauridsen.

Beslutningerne om at anholde præventivt
De følgende dage vil byretten se nærmere på de konkrete situationer, hvor folk efter politiloven blev præventivt anholdt på gaderne i København og anbragt mellem 6 og 12 timer i klimafængslet på Retortvej i Valby.

Klimaaktivisternes fem advokater borede i, hvem i politiledelsen, der havde kompetance til at tage sådan en beslutning?

Ifølge Mogens Lauridsen var det ofte den enkelte indsatsleder på stedet, som kunne beslutte, hvem der skulle frihedsberøves.

I andre situationer blev beslutningen taget på kommandocentralen på Politigården, hvor Mogens Lauridsen havde ansvaret.

LÆS DOKUMENTATION: Sådan forløb urolighederne minut for minut

Her blev blandt andet beslutningen om at anholde 968 klimademonstranter på Amagerbrogade taget.

Ikke vore klienter
Klimaaktivisternes advokater hævder, at politiets trusselsbillede ikke kan kædes sammen med deres klienters frihedsberøvelse, og derfor er de ulovlige.

Advokaterne kræver samtidig erstatning.

Der er afsat 17 retsdage.