Annonce
Klima 27. maj. 2010 KL. 17.13

Politiets ordre: »Alle, der kommer løbende, kan anholdes«

I byretten løftede politiet for første gang sløret for strategien under COP 15-topmødet.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Københavns Politi foretog tilsyneladende vilkårlige masseanholdelser under COP 15-topmødet uden at skele til, om de anholdte rent faktisk have gjort noget ulovligt eller ej.

Det kom frem under dagens afhøringer i Københavns Byret, hvor 250 klimainteresserede vil have prøvet berettigelsen af deres anholdelse under klimatopmødet i København i december sidste år.

LÆS250 klimaaktivister har slæbt politiet i retten

Ifølge en rapport fra en politikommissær, som blev læst op i retten, og som handlede om nogle uroligheder på Christiania 14. december, hvor cirka 200 personer blev administrativt frihedsberøvet, lød ordren fra politiets kommandocentral:

Vi siger, at alle fra den gruppe, hvor balladen udgår fra, kan anholdes

Mogens Lauridsen, ansvarlig for politiets operative indsats under COP 15-topmødet.

»Alle, der kommer løbende, kan anholdes«.

Politiet rykkede ind på Christiania
Netop natten mellem 14. og 15. december var der lagt i kakkelovnen til en konfrontation mellem politi og klimaaktivister omkring Christiania.

LÆS 194 blev tilbageholdt efter uro på Christiania

Politiets vogne og delinger var på plads ved alle fristadens indgange, civile observatører var strategisk placeret, og over området svævede en politihelikopter med infrarødt optageudstyr, det såkaldte ’night vision’.

Da en større flok demonstranter byggede barrikader og stak ild til dem på gaden foran Christiania, rykkede det kampklædte politi ind for at stoppe urolighederne.

MASSEANHOLDELSER

I alt blev 968 personer anholdt af politiet under COP 15-topmødet i København i december sidste år.

250 af dem har efterfølgende klaget over politiets såkaldte administrative frihedsberøvelse.

Den mest spektakulære masseanholdelse var da 968 personer blev frihedsberøvet og tilbragte flere timer på den kolde asfalt på Amagerbrogade.

Amnesty International har i sin seneste rapport kritiseret Danmark for brugen af vilkårlige amsseanholdelser.

Da det ikke hjalp, besluttede politiet at trænge ind på selve Christiania for at få fat i urostifterne.

Deltog ikke i urolighederne
Samtidig var der på Christiania et festarrangement med deltagelse af prominente klimadebattører som forfatteren Naomi Klein, forskellige forskere og klimainteresserede ngo’er.

SE DOKUMENTATION: Sådan forløb urolighederne minut for minut

Ifølge erklæringer fra nogle af de frihedsberøvede, som blev læst op i retten, deltog de ikke i urolighederne, men var blot til stede på Christiania i forbindelse med festlighederne.

Advokat Hanne Reumert, der er en af de beskikkede forsvarer for de 200 klagende anholdte, hævdede, at hendes klienter ikke befandt sig på de steder, som politiet siger, at de gjorde, da de blev administrativt frihedsberøvet.

»Hvor er mine klienter frihedsberøvet og hvorfor? Det er dét, som er interessant«, sagde Hanne Reumert.

Det er svært at bevise
Det kunne politikommissær Mogens Lauridsen, der havde ansvaret for politiets operative indsats under COP 15-topmødet, ikke umiddelbart svare på.

LÆS OGSÅ PET: Aktivister ville brænde byen ned

Han var indkaldt som første vidne i dagens retsmøde.

I den konkrete sag fra Christiania ville politiet ind på området og foretage administrative frihedsberøvelser af de personer, som lavede uro, forklarede han.

Ifølge Mogens Lauridsen blev ordren til at foretage en administrativ frihedsberøvelse givet, fordi politiet ofte har svært ved at bevise, at en konkret demonstrant har kastet med flasker eller sten mod politiet.

Det vil sige, at politiet kun vanskeligt kan rejse en konkret sigtelse for en overtrædelse af straffelovens paragraf 134 om grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

»I de sager har vi meget svært ved at dokumentere, om personerne har været med eller ej«, sagde Mogens Lauridsen.

Derimod kan politiet ved en administrativ frihedsberøvelse ifølge politiloven tilbageholde folk i op til seks timer uden en konkret sigtelse.

LÆSPolitiet så voldsvideoer før topmøde i København

Under COP-15-topmødet sad Mogens Lauridsen dagligt i politiets kommandostation (KSN) på Politigården.

Alle fra en gruppe med ballade kan anholdes
Advokat Hanne Reumert ville vide, hvad politiet så stiller op i de situationer, hvor man ikke kan identificere personer som ballademagere.

FOTOFoto: Masseanholdelse ved klima-demo

»Når man har en gruppe, hvorfra der udgår ballade, så er det muligt at bruge politiloven uden at identificere, hvem der gør hvad«, sagde Mogens Lauridsen.

»Hvem giver ordren til, at alle, der kommer løbende, kan anholdes?«, ville advokaten vide.

»Det er ikke det, vi siger«, svarede Mogens Lauridsen.

»Vi siger, at alle fra den gruppe, hvor balladen udgår fra, kan anholdes«, svarede han.

Det er indsatslederen der vurderer
Mogens Lauridsen forklarede, at det var ham, som gav ordren til at bruge politiloven, men at det er den konkrete indsatsleder på stedet, som har ansvaret for, at der er lovhjemmel til at foretage anholdelserne.

LÆS OGSÅAutonome truer med bål og brand ved klimatopmøde

Københavns Byret skal tage stilling til, om de administrative anholdelser var berettigede eller ej.

Retsmøderne fortsætter mandag 31. maj.

Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få nyhederne gratis i din indbakke hver morgen.

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Danmark
13. feb. KL. 16.20

Politi og arrangør om technofest: »Aldrig set noget lignende«

Technofest med over 100 narkotikapåvirkede unge vækker gru hos Københavns Politi. De efterlyser oplysningskampagner.

Musik
13. feb. KL. 15.04
Ligvogn. Her fragtes Houstons lig fra hotellet i Los Angeles til det lokale lighus. Nu får familien lige udleveret. - Foto: Mark J. Terrill/AP

Whitney Houstons familie får liget udleveret

Der kan gå op til otte uger, før de sidste prøver fra obduktionen ligger klar.