Annonce
Annonce
Annonce
Klima

Klimapenge går til skattelettelser

EU-landene er forpligtet til at bruge milliardindtægter fra forurenende virksomheder til klimaformål. Men det gør Danmark ikke.

Gem til liste

Den danske regering har øremærket milliarder fra forurenende virksomheder til skattelettelser.

Halvdelen af pengene fra statens salg af de såkaldte CO2-kvoter skulle ellers have været brugt til projekter, der kan imødegå ødelæggende klimaforandringer.

EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, kan kun se én fortolkning af det direktiv, som Danmark selv har stemt for:

Det står sort på hvidt i direktivet, at man skal bruge 50 procent af pengene på klimatiltag

Næstformanden for Europaparlamentets miljøudvalg, Dan Jørgensen (S)



»Danmark har sammen med de 26 øvrige medlemslande lovet at mindst halvdelen af provenuet fra kvotesalget går til klimaformål. Så set fra Bruxelles er sagen ganske simpel«, siger Connie Hedegaard.

Øremærket hele kvotegevinsten til andet end klimamål
Danmark er da også det eneste af 14 EU-lande, der har øremærket hele kvotegevinsten til andet end klimaformål, viser en ny undersøgelse fra den tjekkiske miljøorganisation Centre for Transport and Energy.

Direktivet giver medlemslandene ret til at pålægge energiselskaber og virksomheder at betale for den forurening, de udleder.

Køb af en CO2-kvote giver ret til at udlede et ton i en bestemt periode. Det vil Danmark gøre fra 2013, og regeringen anslår, at kvotesalget herefter årligt indbringer 3,8 milliarder kroner til statskassen.

Regeringen ignorerer klimainitiativer
Direktivet slår så også fast, at halvdelen af indtægterne bør gå til klimainitiativer. Men den del ignorerer regeringen.

I stedet er alle indtægter fra det kommende kvotesalg allerede indregnet som en del af finansieringen af den såkaldte ’Forårspakke 2.0.’ – pakken med den skattereform, der fjernede mellemskatten i 2010 og sænker topskatten i 2014.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) afviser dog at det er i strid med EU-direktivet. Hun peger på, at vi i forvejen spenderer mange penge på klimaet.

»I Danmark bruger vi allerede i dag langt mere på klimatiltag, vedvarende energi med mere, end vi bør. Og det har vi tænkt os fortsat at gøre. Også efter 2013. Der er derfor ingen konflikt mellem ’Forårspakken’ og EU-direktivet«, siger hun.

Professor: »Ikke acceptabelt«
Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Frede Hvelplund er uenig.

»Det er indlysende imod direktivet, og ikke acceptabelt. Ikke mindst fordi energiindsatsen har været svag under den nuværende regering. Derfor kunne en milliard kroner om året eller mere gøre meget gavn«, siger Frede Hvelplund.

Han pointerer, at det især halter med investeringer i grøn teknologi og i energirenovering af offentlige bygninger.

S: Det kan ende med en retssag
Næstformanden for Europaparlamentets miljøudvalg, Dan Jørgensen (S), mener, at det kan ende med en retssag.

»Det står sort på hvidt i direktivet, at man skal bruge 50 procent af pengene på klimatiltag. Gør regeringen ikke det, lever den ikke op til EU’s lovgivning og risikerer en retssag«, siger Dan Jørgensen.

Socialdemokraterne og SF på Christiansborg har reserveret penge til at leve op til direktivet i deres økonomiske plan ’Fair Løsning 2020’. Klimaordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) siger: »Det var et kæmpeslagsmål at få ind i klima- og energipakken, at landene skal bruge mindst halvdelen af kvote-pengene på klimaet. Derfor vil vi selvfølgelig leve op til det«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb