Med den klimaplan, som er på vej igennem Kongressen, får USA en klimastrategi, der langt hen ad vejen er lige så ambitiøs som EU-landenes.

Det vurderer miljølobbyisten John Nordbo, der er leder af klimaprogrammet i Verdensnaturfonden, WWF, og en af Danmarks førende klimaeksperter.

Ganske vist vil USA kun reducere udslippet med 17 procent mod EU's ambition om 20-30 procent, men da udgangspunktet er forskellige år, ender resultatet ifølge John Nordbo med at være næsten det samme.

»Hvis man regner reduktionen i CO2-udslip ud per år, bruger EU og USA nu omtrent den samme målestok. Og så skal man huske, at EU har fordel af de kraftigt reducerede udledninger i de nye EU-lande mod øst«, siger John Nordbo.

Reducerer med 17 procent
Natten til i dag vedtog et klart flertal i Energiudvalget i Repræsentanternes Hus den nye klimalov, som sætter en helt ny, offensiv klimadagsorden i USA.

Loven skal senest i 2020 nedbringe udslippet af drivhusgasser med 17 procent i forhold til niveauet i 2005. Til sammenligning er EU's ambition at nedbringe udslippet med 20 procent i forhold til 1990-niveauet.

Samtidig indfører USA handel med CO2-kvoter fra 2014, og alle energiselskaber forpligtes til at producere op til 20 procent af deres energi med vedvarende energikilder.

Hårdt at samle op efer Bush
John Nordbo advarer mod at undervurdere den indsats, USA's nye regering leverer i klimaspørgsmålet.

»Jeg er skeptisk overfor altid at hænge amerikanerne ud. Man skal huske, at de modsat EU ikke ratificerede Kyoto-aftalen, og det ville være urimeligt at forvente, at de lige skulle skrue tiden otte år tilbge og indhente alt det, Bush ikke nåede«, siger John Nordbo.

Men han slår samtidig fast, at hverken EU eller USA er på vej til at nå de mål, som FN's Klimapanel har udstukket.

»Derfor må vi ikke gøre 2020-mål til det eneste saliggørende. Landene må sætte 2015-mål, som er realistiske, og som gør os i stand til at stramme op, efterhånden som mulighederne viser sig«, siger John Nordbo.

Lang vej hjem
Den nye amerikanske klimalov er langt fra at være endeligt vedtaget. Ganske vist gik den igennem det vigtige Energiudvalg i Repræsentanternes Hus, men der er stadig en lang række andre udvalg, der skal behandle loven - og siden skal den også vedtages i Kongressens andetkammer, Senatet.

»Loven har meget lang vej igen. Det er svært at vide, hvor meget modstand der vil komme fra demokrater, som er valgt i stater med megen kulkraft. Desuden ser det ud til, at republikanerne vil føre et ideologisk korstog mod loven«, siger John Nordbo.

Frie hænder er en fordel
Han deler dog mange kommentatorers vurdering af, at præsident Obama lægger så meget vægt på den nye klimalov, at den ender med at blive vedtaget.

Og selv hvis det ikke skulle nås inden klimatopmødet i december, behøver det ikke være nogen katastrofe, vurderer han.

»Jeg tror på, at det vil være godt, hvis de amerikanske forhandlere ikke er bundet på hænder og fødder inden topmødet. Hvis de kommer til København med en lidt friere position, er der chance for at USA gå lidt længere og rejse hjem og sige til sit hjemlige publikum, at USA også er nødt til at levere, når alle andre har rykket sig«, siger John Nordbo.

Republikaner stemte for
Afstemningen i Energiudvalget i Washington demonstrerede, at klimaspørgsmålet splitter amerikanerne på tværs af partiskel. Fire demokratiske medlemmer af udvalget stemte imod loven, mens en republikansk repræsentant fra den progressive stat Californien endte med at stemme for.