Statsministeriet giver nu et dårligt forhold til FN en stor del af skylden for, at der ikke blev indgået en ambitiøs klimaaftale i København i december. Det viser en hemmelig evaluering af klimatopmødet fra Statsministeriet, som Politiken er i besiddelse af.

I notatet skriver Statsministeriet, at »Der ikke var opbygget det nødvendige tillidsforhold mellem UNFCCC-sekretariatets ledelse og den danske COP-delegation«.

LÆS ARTIKEL:110 lande støtter Københavner-aftale

Dermed erkender Statsministeriet, at FN's klimasekretariat og de danske forhandlere ikke havde det nødvendigt tætte forhold i forhandlingerne.

Den manglede tillid umuliggjorde en ambitiøs aftale i København, vurderer flere parter omkring forhandlingerne.

»Et tillidsfuldt forhold havde forandret meget. Så kunne man have været brobygger for en aftale. I stedet blev forhandlingerne kørt af sporet og gik i stå, og man fik et uhyggeligt ringe resultat«, siger leder af klimaprogrammet ved Verdensnaturfonden, John Nordbo, mens SF's klimaordfører Anne Grete Holmsgaard siger:

»Det er meget alvorligt. Man kan ikke have et formandskabsland, der ikke har et godt forhold til FN. Ikke hvis man vil have et resultat«

FN næppe et fint afstemt orgel
Notatet afslører også, at Statsministeriet ikke havde høje tanker om FN-systemets procedure.

»FN-instrumentet skal næppe opfattes som et fint afstemt orgel, der spiller efter organistens partitur, men snarere som en slagtøjslektion i en musikskole, hvor musiklæreren nok forsøger at sætte og holde takten, men hvor mange sætter ind med store og små slag, der kun i det store og hele – og selv da langtfra altid – følger en bestemt rytme«, står der i notatet.

Beskrivelsen viser, at Danmark undervurderede verdens lande, mener klimaordfører Mette Gjerskov (S):

»Det er en grov undervurdering af vigtigheden af, at FN står sammen«.

Uenigehed kom bag på formandskab
Klimadirektør Per Meilstrup for tænketanken Mandag Morgen siger, at beskrivelsen af FN viser, at regeringen ikke har sat sig godt nok ind i deres opgave.

»FN er det eneste globale beslutningsforum, vi har, og reglerne er de samme, som når der er beboermøde på Christiania i den Grå Hal. Alle skal være enige, og hvis alle ikke er enige, er ingen enige. Sådan er vilkårene i FN. Det burde ikke komme bag på et velforberedt formandskab. Men det er der noget, der tyder på, at det gjorde«.

Notatet beskriver, at regeringen allerede tidligt i 2009 opgav at få en juridisk bindende klimaaftale, som kunne forpligte landene til at bremse klimaforandringerne. I stedet begyndte regeringen at arbejde for en politisk aftale uden direkte forpligtelser.

Tilliden til Danmark ikke stor nok
Strategiskiftet var til stor frustration for ulandene, som mente, at Danmark vægtede USA og andre store landes ønsker højere end deres. Den mindre ambitiøse strategi blev dog først kendt af offentligheden halvanden måned før topmødet i København.

»Når Lars Løkke ikke kunne få lov at fremlægge sit forslag til en aftaletekst, så var det jo, fordi ulandene følte, at Danmark havde valgt side i stedet for at være en neutral formand. Tilliden til Danmark var ganske simpelt ikke stor nok til, at man ville lade statsministeren komme med et forslag til en aftale«, siger Troels Dam Christensen, der er koordinator i sammenslutningen af miljøorganisationer, 92-gruppen.

Hverken Klimaministeriet, Statsministeriet eller FN's klimasekretariat har ønsket at kommentere indholdet af notatet.