Jorden er blevet varmere de seneste godt 100 år, mere præcist 0,7 grader.

Der kan være et element af naturlige udsving i den stigning. Men forskerne er i dag overhovedet ikke i tvivl om, at det meste af stigningen skyldes en menneskeskabt påvirkning, og at vi i fremtiden vil opleve, at temperaturen fortsætter opad. Hvor meget ved ingen.

De varmeste år nogensinde
Det afhænger af, om vi fortsætter som hidtil, udleder mere end hidtil (sådan som udviklingen ser ud til at gå i øjeblikket) eller når at bremse op i tide.

Især i det sidste årti er temperaturstigningerne blevet målbare, selv om vi længe har vidst, at de ville komme.

12 af de sidste 13 år hører globalt set blandt de 12 varmeste, siden man begyndte at måle temperaturen.

I Danmark har de seneste tre år været de varmeste, siden Danmarks Meteorologiske Institut kom på banen i 1875.

I perioden var årsgennemsnittet 1961-1990 7,7 grader, i 2006 var det 9,4, i 2007 9,5 og i 2008 igen 9,4.

CO2 er den store synder
Synderen er drivhusgasser. Størst indflydelse har CO2, også kaldet kuldioxid eller kultveilte, der er en hovedbestanddel i fossile brændstoffer som olie, naturgas og værst af alt, kul.

Men de andre drivhusgasser, heriblandt metan, CFC og ozon, er sammenlagt omtrent lige så skadelige.

Den relativt lille mængde naturlig CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er afgørende for, at vores planet ikke er iskold og ubeboelig.

Jordens varme slipper ikke væk
De lader nemlig solens stråler passere og varme jordkloden op, men holder varmen fra jorden tilbage, så den ikke slipper ud i rummet. CO2 holder simpelthen på varmen som et vattæppe.

Men menneskeheden udleder omkring 26.000 millioner ton ekstra CO2 hvert år, og det er et tal, der bare går op og op.

Det er langt mere, end naturen – havene og skovene – kan opsuge. Det betyder, at mængden af CO2 i luften stiger og dermed holder mere af jordens varme inde.

Andelen af CO2 i atmosfæren måles i dele pr. million (forkortelsen hedder ppm). I øjeblikket er indholdet tæt på 450 ppm.

Det er et niveau, der i sidste ende vil få temperaturen til at overskride to grader over førindustrielt niveau – den grænse, EU og mange videnskabsmænd og organisationer har sat for, hvad vi skal holde os under for at undgå meget alvorlige klimaforandringer, hvor hele økosystemer kan kollapse.

Fire grader varmere i 2100
Det mål er muligvis allerede for sent at nå og kræver i hvert fald en ekstraordinær stor og hurtig indsats.

Især i en verden, hvor folk i udviklingslandene føler, at de også har ret til at blive rige, og hvor antallet af indbyggere forventes at øges med næsten tre milliarder de kommende 40 år.

Hvis vi ikke reducerer kraftigt, vil vi ifølge de flere hundrede forskere i FN’s Klimapanel opleve en temperaturstigning på 1,8-4,0 grader i gennemsnit frem til 2100.

Drikkevandet forsvinder
Det betyder mindre is, især omkring Nordpolen, og store oversvømmelser, ikke blot i lavtliggende områder, hvor fattige bor, men også i den rige del af verden.

Samtidig vil mange gletsjere i Himalaya, Andesbjergene, Alperne og mindre bjergkæder udtørre, og endnu flere mennesker vil få problemer med at skaffe rent drikkevand.

Kilde: Bogen 'Global feber', Politiken 2007