Der er ikke så meget tilbage af det krøllede hår. Men hjernen på den to meter høje og næsten lige så brede mand er stdig fuld af snoede ideer.

Derfor fik han arrangeret et møde for miljøministre langt fra et mødelokale oppe på Indlandsisen. Og han var også manden, der fik trukket klimamødet 2009 til København.

Den 51-årige afdelingschef i Klimaministeriet, Thomas Becker, er ud af en kreativ og selvbevidst familie af journalister, forfattere og tegnere.

Den baggrund er ifølge både venner og fjender en stor del af forklaringen på Thomas Beckers idérigdom og på, at han rent faktisk tror på, at verden vil flytte sig i den retning, han beder den om.

Slå behersket
Efter opvæksten i København og Stockholm og et kort mellemspil på et bilværksted begyndte Thomas Becker at læse jura. Han brugte først sin fritid fra studierne på at være mekaniker på Helsingør Skibsværft og siden på at bokse supersværvægt.

Her gælder det ifølge Becker »om at slå til på en meget behersket måde« - en teknik, som han siden hen har brugt flittigt i sit diplomatiske arbejde.

Den 51-årige Thomas Becker har ry for at kunne køre derudad med 180 km/t. stort set uden søvn i flere dage med forhandlinger og festivitas, hvor han ifølge en tidligere medarbejder danser »lidt som en bjørn på glatis«.

For derefter nærmest at gå i koma og være helt uden for rækkevidde, når det – i hans øjne – sidste væsentlige punktum er sat.

Otte kilometer på literen
Efter kraftudladningerne kobler han af - for eksempel med vinterbadning tæt på hjemmet i Charlottenlund eller endnu bedre: ved at rode med sine elskede Mercedes’er, som - erkender Becker - er alt andet end klimapolitisk korrekte. Hans 500 SEL går otte kilometer på literen.

»Men det er så også det eneste område, hvor jeg er et miljøsvin«, siger Thomas Becker.

Og både hans fans og kritikere er enige om, at han opvejer den lille ekstra CO2-udledning med sin kamp for store, internationale reduktioner på området.

Fræk og grinende
Som forhandler på de bonede gulve er Becker mere skarp og hårdtslående end de fleste Greenpeace-aktivister. Han kan være meget fræk, bryde ud i grineflip sammen med sine medarbejdere, og han ser generelt temmelig afslappet på konventionerne.

Samtidig er han oftest på niveau med snu, erfarne repræsentanter fra Udenrigsministeriet, hvis man med fløjlsstemme skal overbevise udenlandske kolleger om, at det faktisk er til stor fordel for dem selv at være enig med Danmark.

Becker understreger dog, at han bruger denne form for lumsk diplomati for sagen: For at forhindre, at nutidens generationer bare bruger løs af ressourcerne til skade for vores efterkommere.

Kendte Hedegaard privat
Netop den livsholdning genfandt han hos den kvinde, der overtog miljøministerstolen i august 2004 – som han oven i købet kendte privat i forvejen. Én af Beckers sønner går nemlig i klasse med én af Connie Hedegaards drenge.

Den nye minister var hurtig til at videreudvikle på Beckers krøllede indfald, ikke mindst rejserne til Grønland for en lang række toppolitikere, der var med til at skabe tøbrud i klodens fastlåste klimafronter.

I marts 2007 kom den foreløbige kulmination i deres parløb: Becker fik lirket det afgørende 2009-topmøde fra Brasilien, og Danmark var med til at presse EU til mere ambitiøse mål for CO2-reduktioner i 2020.

Forvandlede Fogh
Undervejs bidrog de to til statsminister Anders Fogh Rasmussens grønne forvandling.

Det var dog ikke kun godt, men også dårligt for Thomas Becker – og måske også for sagen. Statsministeriet har overtaget en del af de centrale forhandlinger og er meget optaget af, at det er statsministeren, der får æren for en klimaaftale i København 2009 – hvis det altså går godt.

I den forbindelse kan den ustyrlige Thomas Becker godt komme til at fylde lidt for meget i landskabet.