AAU: Assigned Amount Units. Den mængde udslipsrettigheder for CO2 eller andre drivhusgasser, som er tildelt hvert land med forpligtelser i Kyoto-protokollen (Annex 1-landene eller industrilandene). AAU'er kan købes og sælges, alt efter om man mangler eller har overskud af CO2-kvoter.

ACIA-rapporten: Arctic Climate Impact Assessment - skelsættende rapport fra 2004 om klimaforandringernes indvirkning på de arktiske områder, hvor opvarmningen sker dobbelt så hurtigt som på resten af kloden. Udgivet af Det Arktiske Råd - dvs. de lande, som har landområder i Arktis.

Adaptation: Engelsk for tilpasning - den ene af de to hovedsøjler i klimaindsatsen (den anden er "mitigation"). Adaptation kan både være omlægning af landbrug til mere modstandsdygtige afgrøder, sikring af drikkevandsbrønde eller byggeri af diger for at imødegå stigende vandstand.

Albedo-effekt: Det fænomen, at lyse overflader reflekterer stråling og sollys tilbage i rummet. Dvs. at de arktiske områder med megen sne og is sender en stor del af strålingen fra solen tilbage ud i atmosfæren. Når polarisen så smelter pga. varmere temperaturer, efterlader den en mørkere overflade i form af enten hav eller jord, som opsuger mere varme end isen - og det får atter temperaturen til at stige, hvilket igen får mere is til at smelte - så opvarmningen atter forstærkes, osv.

Annex 1-lande: De 37 industrilande + EU, som i Kyoto-protokollen har påtaget sig at begrænse CO2-udslippet i perioden 2008-2012. De øvrige lande bag Kyoto-aftalen har ikke bindende mål på nuværende tidspunkt.

AOSIS: Sammenslutningen af Små Østater (Association Of Small Island States). Består af 43 truede øsamfund og lavtliggende kyststater, som frygter at blive oversvømmet af stigende vandstand i verdenshavene.

AWG-KP: Også kaldet "Kyoto-sporet". Står for Ad Hoc Working Group on Further Commitments for Annex 1 Parties under the Kyoto Protocol. Det ene af de to spor på COP'erne - for de 184 lande, som indtil nu har tiltrådt den juridisk forpligtende klimaaftale fra Kyoto. Selv om aftalen er ratificeret af 184 lande, er det kun 37 industrilande plus EU, der er pålagt CO2-mål i Kyoto-protokollen - ulandene gik fri i første omgang. USA er som bekendt heller ikke med i Kyoto. Det er formelt i dette spor, man diskuterer, hvor store CO2-reduktioner de rige lande - minus USA - skal påtage sig efter 2012, når Kyoto-aftalens første etape udløber.

AWG-LCA: Også kaldet "konventionssporet". Står for Ad Hoc Working Group on Long-term Cooperative Action under the Convention. Det andet af de to spor, som klimaforhandlingerne på COP'er kører i - nemlig for alle de 192 lande, som har ratificeret FN's klimakonvention fra Rio i 1992. Her er også USA med. Konventionen lover at stabilisere koncentrationen CO2 i atmosfæren på et niveau, så der ikke opstår farlige klimaændringer - men den er ikke bindende.

Bali Road Map eller Bali Action Plan: Den køreplan for forhandlingerne frem mod COP15 i København, som verdens lande blev enige om under klimakonferencen på Bali i december 2007. Hviler på fem byggesten eller områder: En fælles politisk vision, CO2-reduktioner i industrilandene, bremse på væksten i ulandenes udslip, finansiering af klimatilpasning og overførsel af teknologi.

Basisår: Udgangsåret for Kyoto-protokollen er 1990, som landenes CO2-reduktioner skal beregnes ud fra. Det er meget vigtigt med denne fælles målestok, da man ellers ikke kan sammenligne landenes indsats. Når lande som USA eller Canada har meddelt, at de vil skære CO2-udslippet med høje procentsatser, har det ofte været i forhold til 2000 eller 2005, hvor deres udledning var langt højere end i 1990 - altså i realiteten en langt mere beskeden reduktion, end det umiddelbart ser ud.

BAU: Business-as-usual, dvs. scenarier, hvor udviklingen fortsætter uanfægtet som før. Bruges ofte om ulandenes fremtidige forpligtelser på denne måde: Hvis X-land intet foretog sig for at bremse CO2-udslippet, så ville det vokse f.eks. 30 procent over en given periode. Nu lover X-land i stedet at skære halvdelen af stigningen væk, så dets udslip falder med 15 procentpoint ift. BAU i 2020. I realiteten er der altså tale om en nettostigning på 15 procent i udslippet frem mod 2020 - men hvis X-land intet havde gjort, ville det se meget værre ud.

BRIK/BRIC-landene: Brasilien, Rusland, Indien, Kina/China. En anden version er BRIIKS/BRIICS-landene- det ekstra I er Indonesien, mens S'et står for Sydafrika.

Bunker fuels: Brændstof til skibe og fly. CO2-udslippet fra international transport med skibe og fly blev friholdt fra regulering i Kyoto-aftalen. Man overlod til de globale organisationer for skibs- og luftfarten - IMO og ICAO - at komme med initiativer selv, men der er endnu intet sket. Derfor ventes udledningen af drivhusgasser fra skibe og fly at blive en del af klimaaftalen fra København.

Cap-and-Trade: "Låg-og-handel" - dvs. handelssystem med CO2-kvoter som i EU. Man fastlægger et loft over, hvor meget drivhusgas en region, et land, en sektor eller en virksomhed må udlede. Inden for "låget" kan der handles med kvoter, så investeringerne kommer derhen, hvor det er billigst at skære ned på udslippet. Kan et land eller en virksomhed ikke overholde sin kvote, må man købe CO2-kvoter fra andre, der har sparet og derfor har overskud.

Carbon: Engelsk for kulstof, dvs. klimaskadeligt fossilt brændsel som kul, olie og gas. Nogle gange diskuterer man reduktionsmål for "ton carbon", og her skal man passe på, for det er ikke det samme i mængde som CO2. Der skal en omregningsfaktor på 3,67 til -> 1 ton kulstof svarer til 3,67 ton CO2. Nogle gange menes der dog alligevel "carbon dioxide", selv om der kun siges "carbon". Især amerikanske institutioner og tænketanke taler om "carbon", hvor det er noget andet end CO2.

Carbon leakage: "Kulstof-udsivning" eller "kulstof-lækage": Risikoen for, at energitunge industrier flytter fra rige lande med CO2-reduktionsmål - til lande, som endnu ikke har klimaforpligtelser, og hvor det derfor er billigere at fyre en masse fossilt brændsel af.

CCS: Carbon Capture and Storage. Opsamling af CO2 fra kraftværkernes skorstene med henblik på lagring i undergrunden - f.eks. i gamle gaslagre eller på havbunden. En meget ung, dyr og omdiskuteret teknologi, som ikke er gennemprøvet i større skala. En del industrilande har store forhåbninger til CCS som løsningen på klodens store kulforbrug. Kritikere siger, at metoden er for usikker og alt for kostbar, og at investeringer i CO2-lagring fjerner penge fra investeringer i reelle grønne energiformer.

CDM: Den Grønne Udviklingsmekanisme (Clean Development Mechanism). En af de såkaldt fleksible mekanismer fra Kyoto-aftalen, som giver rige lande mulighed for at købe sig til CO2-kreditter via klima/energiprojekter i ulande (f.eks. vand- og vindkraft, opsamling af metangas fra lossepladser, brug af biomasse fra plantagedrift til energiproduktion, osv.). Modsat hensigten er projekterne især koncentreret i rigere ulande som Kina. Afrika har meget få.

CER: Certified Emission Reduction: Klimakredit, der hentes ved, at et industriland investerer i et uland for at sænke udslippet af CO2 eller andre drivhusgasser (gennem de såkaldte CDM-projekter). 1 CER repræsenterer ét ton CO2.

CO2: Også kendt som kuldioxid eller kultveilte. Den vigtigste og mest almindelige drivhusgas, som blandt andet opstår ved forbrænding af kul, olie og gas. Er usynlig og lugtfri. CO2 lægger sig i atmosfæren som et skjold, der holder på solens varme. Andre væsentlige drivhusgasser er metan og lattergas, der begge er betydeligt stærkere end CO2, men også forekommer i langt mindre mængder.

Common, but differentiated responsibilities: Nøglebegreb fra FN's klimakonvention: Ansvaret for klimaet er fælles, men landene har forskellige forpligtelser, alt efter deres økonomiske formåen. Derfor skal kun industrilandene reducere CO2 i første Kyoto-periode. Et princip, som især Kina ofte henviser til.

Compliance: Efterlevelse eller overholdelse. Det regelsæt eller sanktionsregime, som skal sikre, at landene overholder deres forpligtelser i Kyoto-aftalen.

COP: Conference Of the Parties, partskonference for de 192 lande, der har tiltrådt FN's klimakonvention fra 1992. Bruges om de årlige klimakonferencer, der normalt holdes i november-december. Klimatopmødet i København bliver nummer 15 i rækken, deraf navnet COP15.

ERU: Emission Reduction Unit: Betegnelsen for en godkendt klimakredit på 1 ton CO2-ækvivalent, som ét industriland henter gennem investering i et Joint Implementation-projekt i et andet industriland - typisk Rusland eller Østeuropa.

EU ETS: European Union Emission Trading System/Scheme: EU's system for handel med CO2-kvoter. EU indførte som første region i verden et markedsbaseret system, der gør det muligt for virksomheder at handle med udslipsrettigheder. Omkring 10.000 store virksomheder i Europa er omfattet - hovedsagelig kraftværker og energitunge industrier som stål- og cementfabrikker. Virksomheder, som mangler kvoter, kan købe af dem, der har sparet på energien og derfor har overskud. En prøveperiode blev gennemført i 2005-2007, inden systemet indførtes i den første Kyoto-periode fra 2008 til 2012. Det dækker omtrent halvdelen af EU's samlede CO2-udledning.

Feedback-effekter: Selvforstærkende klimamekanismer, der kan føre os tættere på "tipping points", se disse. Eksempel: De stigende temperaturer får permafrosne områder på den nordlige halvkugle til at tø op. Derved frigives store mængder af den stærke drivhusgas metan, der slipper ud i atmosfæren og medvirker til at gøre kloden endnu varmere - så endnu større permafrosne arealer optøs og frigiver endnu mere metan, osv. Eller: Isen i Polarhavet smelter pga. varmen. Havoverfladen neden under er mørk og opsuger derfor mere varme end isen - så det bliver endnu varmere, hvorefter endnu mere is smelter, osv.

Flexmex: Forkortelse for "fleksible mekanismer", også kendt som Kyoto-mekanismerne: En del af Kyoto-aftalen, som sigter mod, at markedskræfterne skal sikre en del af industrilandenes CO2-reduktioner. Det sker gennem 1) Ren kvotehandel mellem virksomheder og stater, 2) Energi- og CO2-besparende projekter i Østeuropa og Rusland (kaldet Joint Implementation) eller 3) Energi- og CO2-besparende projekter i ulandene (kaldet CDM, Clean Development Mechanism - Den Grønne Udviklingsmekanisme).

Friends of the Chair: "Formandskabets venner" - en hjælpegruppe med repræsentanter for de 25-30 vigtigste lande, som COP-værten kan nedsætte for at få skub i tingene, når forhandlingerne står i stampe.

GHG: Greenhouse Gas - engelsk forkortelse for drivhusgas.

GRULAC: Gruppen af latinamerikanske og caribiske stater.

Grønlands-dialogen: Uformelle årlige møder for ministre/forhandlere fra 20-30 nøglelande i klimaforhandlingerne. Dansk-grønlandsk initiativ fra 2005, videreført i Sydafrika 2006, Sverige 2007, Argentina 2008 og Grønland 2009. Formålet er at føre klimasamtaler uden for FN's snærende, tunge bureaukrati og uden pressens tilstedeværelse.

G77 & Kina: Betegnelse for den meget uhomogene gruppe på over 130 udviklingslande, som i de fleste tilfælde agerer fælles på klimakonferencerne. Kina nævnes særskilt i respekt for, at det er en verdensmagt og ikke blot ét blandt mange ulande. Omfatter både de allerfattigste lande (LDC'er) og små østater, de superrige olieproducenter i Mellemøsten samt mere velstående ulande som Mexico, Brasilien, Argentina, Indien og Sydafrika.

HCVF: High Conservation Value Forests - særdeles bevaringsværdige og værdifulde skove. HCVF defineres som skove af afgørende vigtighed på grund af deres enestående biologiske mangfoldighed eller miljømæssige, socio-økonomiske og landskabelige værdier.

Hot air: "Varm luft" - dvs. de store ubrugte CO2-kvoter, som især Rusland og Ukraine råder over, fordi deres industriproduktion kollapsede efter Sovjetunionens fald. Kvoterne kan sælges til industrilande, som mangler. Kvoterne med "varm luft" tæller fuldgyldigt med i det globale klimaregnskab, selv om der er tale om rene papirkvoter, som ikke stammer fra energibesparende projekter eller virkelige CO2-reduktioner. Køb af varm luft medfører således reelt et større CO2-udslip til atmosfæren, fordi køberen slipper for at reducere hjemme.

IAEA: International Atomic Energy Agency - Det Internationale Atomenergiagentur med hjemsted i Wien.

IEA: International Energy Agency - Det Internationale Energiagentur i Paris, som hvert år udsender prognoser og statistik over verdens energisituation.

IMO: International Maritime Organization - FN's Søfartsorganisation. I dette forum forhandler man bl.a. om at regulere søfartens bidrag til klimaforandringerne.

Industrigasser: PFC, HFC, SF6 - også kendt som "the basket" (kurven) eller F-gasser: Tre industrielt frembragte stoffer, som bruges til bl.a. isolering og kølemiddel. Har meget stærk drivhusvirkning, og det er derfor aftalt i Kyoto-protokollen, at brugen skal udfases.

IPCC: FN's mellemstatslige Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change). Leverer det videnskabelige grundlag for politikernes forhandlinger og har indtil nu udgivet fire tykke statusrapporter (1990, 1995, 2001 og 2007. Den næste ventes i 2013). Flere tusind videnskabsfolk fra forskellige forskningsgrene kloden over medvirker som forfattere eller reviewere. Det korte resumé fra seneste statusrapport kan læses på dansk på DMI's hjemmeside. IPCC har sammen med Al Gore fået Nobels fredspris for sit arbejde. Formand er inderen dr. Rajendra Pachauri (billedet).

Joint Implementation (JI): "Fælles gennemførelse" - en af de tre fleksible mekanismer fra Kyoto-protokollen. Giver industrilande mulighed for at hente klimakreditter gennem projekter i andre industrilande, dvs. i realiteten i Østeuropa eller Rusland. Her kan der hentes meget store CO2-gevinster ved renovering af industri og energisektor.

Klimakommissionen: Nedsat af VK-regeringen i 2008. Består af 10 forskere fra forskellige områder, som i 2010 skal levere deres bud på, hvordan Danmark kan gøre sig fri af svinende fossile brændsler. Formand er professor Katherine Richardson, Københavns Universitet.

Kryosfæren: Fællesbetegnelse for de områder på kloden, der er dækket af is og sne: Havis, sne, iskapper, permafrost, frossent vand.

Kyoto-protokollen: Bindende aftale fra 1997 under FN's klimakonvention. Trådte omsider i kraft 16. februar 2005 efter Ruslands ratifikation. Forpligter 37 industrilande og EU til at beskære deres udslip af seks drivhusgasser med gennemsnitligt 5,2 procent i perioden 2008-2012. EU lovede at reducere samlet set 8 procent og har siden fordelt byrden internt mellem medlemslandene, så de rigeste lande som Danmark og Tyskland skal skære mest CO2 (21 procent), mens Spanien, Portugal og Grækenland får lov at øge udslippet i første periode. USA skrev under, men trak sig siden ud. Hvis man ikke overholder sine mål i første periode, kan man straffes med ekstra reduktioner i anden periode fra 2013 - som dog måske aldrig bliver en realitet.

Lattergas: Kraftig drivhusgas, som er reguleret i Kyoto-aftalen. Bruges bl.a. som bedøvelsesmiddel og drivgas.

LDC's: Least Developed Countries, gruppen af verdens 50 mindst udviklede ulande - overvejende i Afrika. LDC er en af grupperingerne inden for G77 & Kina.

LULUCF: Land Use, Land Use Change & Forestry. Betegnelsen for de ændringer i CO2-balancen, der sker, når brugen af jord og marker ændres. Kan medregnes i landes nationale klimaregnskaber.

MEF: Major Economies Forum, klimamøder for klodens 16 største økonomier plus EU. Et Obama-initiativ - som i virkeligheden er en opfølgning og reorganisering af præsident Bushs omstridte MEM-initiativ (Major Emitters Meeting), der blev beskyldt for at afspore klimaforhandlingerne i FN-sporet.

Metan: Stærk drivhusgas, ca. 21 gange kraftigere end CO2. Kommer især fra lossepladser, kvægbøvser og fra arktiske områder, hvor enorme mængder metan ligger bundet i den permafrosne jord. Jo varmere det bliver, jo mere metan ryger ud i atmosfæren, og endnu varmere bliver det - hvorefter endnu mere metan bliver frigjort fra jorden, osv.

Mitigation: "Afbødning" på engelsk - det vil i klimasproget simpelthen sige CO2-reduktioner. Den ene af de to hovedsøjler, hele klimaindsatsen hviler på. Den anden er "adaption".

MOP: Meeting Of the Parties - partsmøde for de 184 lande, der har tiltrådt Kyoto-aftalen. Man taler om COP/MOP'er... København bliver COP15/MOP5.

MRV: Measureable, Reportable and Verifiable - betyder, at CO2-reduktioner skal kunne måles, rapporteres og verificeres.

NAMA: Nationally Appropriate Mitigation Actions - de skridt, som ulande kan tage for at bremse væksten i deres CO2-udslip, alt efter deres nationale formåen.

NAPA: National Adaptation Programmes of Action - nationale programmer for tilpasning til et ændret klima (digebygning, sikring af brønde, nye resistente afgrøder etc.)

Offset: Neutralisering af egen klimaforurening ved køb af CO2-kvoter eller støtte til klimaprojekter i Østeuropa eller ulande.

Ozonlaget: Glem alt om ozonlaget i klimasammenhæng. Der er tale om to forskellige problemer, som imidlertid ofte blandes sammen. Ganske vist er der en vis vekselvirkning mellem de to fænomener - men det lader vi ligge her!

PPM: Parts Per Million - dvs. milliontedele. Bruges om koncentrationen af CO2 i atmosfæren, der for nuværende er omkring 387 ppm. Før industrialiseringen var den kun 278 ppm. Hvis koncentrationen vokser til 450 ppm eller 550 ppm, kan man i et vist omfang omregne stigningen til en højere gennemsnitlig temperatur på kloden og deraf følgende klimaændringer.

QELRO's: Quantified Emission Limitation and Reduction Objectives: Juridisk bindende klimamål under Kyoto-protokollen, der skal begrænse ilandenes udledning af drivhusgasser.

REDD: Reducing Emissions from Deforestation in Developing Countries. FN-støttet Initiativ for at begrænse CO2-udslip fra fældning og afbrænding af skov i den tredje verden. Op mod 20 procent af den globale CO2-udledning stammer fra fældet eller brændende skov. REDD er et meget vigtigt element i en klimaaftale for store skovlande som Brasilien og Indonesien, som gerne vil have kompensation for at bevare deres skov og dens biologiske mangfoldighed - og samtidig skåne atmosfæren for drivhusgasser.

SBI: Subsidiary Body of Implementation. En undergruppe af embedsmænd under klimakonventionen, som mødes mellem og på COP'erne. Rådgiver om gennemførelsen af konventionen og en række emner, bl.a. nationale indrapporteringer og finansiering. Formandskabet går på skift. Den tidligere danske chefforhandler, Thomas Becker, var formand 2004-2006.

SBSTA: Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice - en undergruppe på lige fod med SBI. Rådgivende organ for COP'erne om bl.a. videnskabelige og tekniske anliggender.

SIDS: Small Island Developing States: Små østater, som trues af klimaændringer. Se også AOSIS.

Sinks: "Køkkenvaske" - eller CO2-dræn. Bruges om CO2-optag i træer, moser og landbrugsjord. Kan medregnes i landenes nationale klimaregnskaber efter et indviklet regelsæt.

Stern-rapporten: Vigtig rapport fra 2006 af den britiske regerings cheføkonom på klimaområdet, Nicholas Stern - som siden er blevet adlet til lord. Rapporten vurderer, at vi kan tæmme klimaforandringerne for 1-2 procent årligt af verdens BNP - mens det vil koste os mellem 5 og 20 procent af BNP i fremtiden, hvis vi lader stå til.

Techtrans: Technology transfer - eller overførsel af teknologi. En af de vigtige komponenter for ulandene, som har hårdt brug for moderne og klimavenlige energiformer.

Tipping points: Vendepunkter for klimaet, som kan føre til helt ukontrollable udviklinger, hvor klimaet løber løbsk: Accelereret afsmeltning af isen fra Grønland eller Antarktis, havstigninger, metanudslip eller ekstremt vejr (billedet viser en oversvømmet gård efter orkanen Ike - der ramte Texas i 2008).

Umbrella Group: Paraplygruppen - en uformel koalition af industrilande uden for EU med lidt skiftende medlemskab: Bruttolisten udgøres af Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Rusland, Ukraine og USA.

UNEP: United Nations Environment Programme - FN's Miljøprogram med hovedkvarter i Nairobi.

UNFCCC (udtales ofte UNF-triple-C): Forkortelse for FN's klimakonvention, der blev vedtaget i Rio i 1992 (United Nations Framework Convention on Climate Change), og som er tiltrådt af 192 lande, også USA. Betegnelsen bruges desuden om FN's klimasekretariat, der ligger i Bonn. Sekretariatets chef er hollænderen Yvo de Boer. Klimakonventionen, der ikke er juridisk bindende, er moderkonvention for Kyoto-protokollen fra 1997, som til gengæld er forpligtende. Reelt udestår det dog stadig, hvad der skal ske med lande, som ikke overholder deres klimamål i Kyoto-aftalen.

Tak til Lars Georg Jensen, Energistyrelsen