Der er meget, du selv kan gøre for at mindske din udledning af CO2 – det man også kalder ‘dit CO2-fodaftryk’.

Men skal vi nogensinde ned på 1-2 ton årligt – som videnskaben anbefaler – så skal der politiske tiltag til.

Den nye bog 'Turen går til de varme lande' har fundet en række steder i vores hverdag, hvor det er nemt at skrue ned for blusset.

For det er ret let for de fleste danskere at skrabe et ton eller to af det årlige udslip, der i gennemsnit er cirka 10 ton per dansker per år.

Nogle ting batter meget, men kan føles meget hårde – fx at droppe den årlige ferietur sydpå. Andre ting kræver kun små ofre, fx at købe et A++-mærket køleskab i stedet for den billigere, mere strømslugende model.

Enkelte ting, som fx at afsværge plastikposer i supermarkedet, er mere symbolske end egentlig virksomme, i hvert fald hvis du kun tænker på klimaet. Det sparer klimaet for sølle 15 kilo CO2 om året. Men på den anden side kan mange små handlinger løbe op.

Kør mindre i bil
Masser af danskere pendler til og fra arbejde i deres bil. Det er nemt og fleksibelt, men det koster CO2.

En bilist i en almindelig benzindreven personbil, der pendler 30 kilometer hver vej, udleder omkring 6 kilo om dagen.

Hvis han eller hun kører på arbejde 200 dage om året, så ryger der 2,5 ton CO2 op i luften – mere end dobbelt så meget som en gennemsnitlig inder udleder alt i alt.

Derfor er en af de mest klimavenlige handlinger at sælge bilen, fylde den med flere passagerer, eller bare droppe nogle af bilturene. Udskifter du bilen med fx toget, nedsætter du din CO2-udledning til en tiendedel, når du pendler til og fra arbejde: blot 250 kilo om året ifølge beregninger fra Miljøministeriet.

Bilen er særlig slem i bykørsel. På lange strækninger er regnskabet lidt bedre.

Flyv mindre, eller betal aflad
Tag flyveren til Thailand frem og tilbage, og du har allerede ledt 1,9 ton CO2 ud til atmosfæren. Så det er langt mere klimaskånsomt at holde sin ferie i Præstø end i Phuket. Også kortere ture udleder meget CO2. En ferietur til Italien med fly slipper 500 kilo CO2 ud i atmosfæren pr. person.

Mange danskere har gjort det til en livsstil at rejse ikke kun på sommerferie, men også på skiferie eller solskinsferie om vinteren. Og måske en storbytur i foråret eller efteråret. Det betyder, at der er opstået et marked, hvor man kan betale CO2-kompensation for sin flyvetur.

Fx samarbejder selskabet Apollo Rejser med miljøorganisationen Green Seat, som via forskellige projekter sørger for at kompensere for det CO2-udslip, ens flyrejse forårsager.

Der er flere problemer med den type CO2-kompensationer.

Det kan først og fremmest være svært at gennemskue, i hvor høj grad projekterne rent faktisk sænker verdens CO2-udledning.

Hjemmesiderne bruger samtidig vidt forskellige metoder til at finde ud af, hvor mange ton CO2 din flyvetur har udledt og dermed hvor meget, du skal kompensere.

Et par af de sider, som uvildige eksperter anbefaler, er climatefriendly.com og greenseat.com.

Tænk over bøffens vej til bordet
Det virker logisk for mange klimabevidste forbrugere, at det er bedre for klimaet og den globale opvarmning at køre ud til det lokale gårdsalg end at købe supermarkedsvarer, der er transporteret den halve klode rundt.

Men kigger man på tallene, ser virkeligheden anderledes ud. Det er nemlig din korte biltur til gården, der for alvor batter i varernes klimaregnskab.

Tag fx et kilo argentinsk oksekød: Kødet er sejlet omkring 13.000 km til Europa. Men skibstransport er den mindst CO2-udledende transportform.

Der udledes kun 10 gram CO2 til atmosfæren, når et skib transporterer et ton varer en kilometer. Så transporten af en argentinsk oksesteg på et kilo giver en udledning på omkring 130 gram CO2 til atmosfæren.

Tager du derimod bilen ti kilometer til et gårdsalg for at købe dansk oksekød, udleder du 1,6 kilo CO2 til atmosfæren – 12 gange mere.

Eksemplet viser, at den klimarigtige handling ikke nødvendigvis er at købe præcis den rigtige vare – den klimarigtige handling er at gå eller cykle ned til butikken frem for at tage bilen.

Isoler dit hus
Af alle klimavenlige løsninger er en velisoleret bolig den bedste og billigste, ifølge bl.a. FN’s klimapanel.

Bygninger står i Danmark for 40 % af vores energiforbrug, og som tommelfingerregel går to tredjedele til opvarmning, afkøling og ventilation.

Der er derfor rigtig meget at spare, hvis man isolerer sit hus. Bare ved at isolere loftet kan et almindeligt enfamilieshus gøres markant mere energirigtigt.

Ifølge Klimaministeriets hjemmeside 1tonmindre.dk kan du spare klimaet for op mod 1,5 ton CO2 om året – og samtidig spare en god slat penge på det.

Hvis der er tale om et uisoleret hus af ældre dato, kan en gennemisolering af huset ifølge tyske beregninger faktisk spare 11 ton CO2 hvert år og 1.000 kr. på varmeregningen – hver måned. Hvorfor gør folk det så ikke bare, kunne man spørge. Det gør de også, men det er en stor og dyr investering, så derfor isoleres huset typisk først, når fx taget alligevel skal skiftes.

Energirigtige boliger er i det hele taget en kerneløsning på vores CO2- udledning. Hvis alle boliger i Danmark blev udskiftet med nye lavenergiboliger eller blev gennemgribende renoveret på en energirigtig måde, vil vi ifølge DTU kunne reducere energiforbruget til opvarmning med 80 % frem til 2050.

Grøn strøm er ikke altid grøn
Grøn strøm. Naturstrøm. Der findes flere selskaber på det danske elmarked, der tilbyder deres kunder såkaldt grøn elektricitet – altså at strømmen i dit hjem garanteret stammer fra vindmøller, vandkraft og anden energi, der udleder intet eller meget lidt CO2.

Det lyder besnærende, men er blevet kritiseret for i virkeligheden ikke at gøre noget for miljøet og klimaet. Fx kan kunderne blive forledt til at tro, at strømmen i stikkontakten rent faktisk er en anden og renere strøm end naboens.

Det er dog ikke rigtigt. Strømmen er den samme blanding af kulkraftholdig strøm, naturgasstrøm og vindkraft som alle andres.

I realiteten betaler du i stedet et ekstrabeløb, der støtter fx svensk vandkraft eller dansk vindenergi. Problemet er bare, at det har en meget begrænset effekt på verdens CO2-udledning, hvis overhovedet nogen.

Du er langt fra garanteret, at din ekstraomkostning går til yderligere vandkraft eller vindkraft og ikke bare mere profit til elselskabet.

Fx er vandkraft i Sverige allerede fuldt udbygget, og dine penge vil derfor ikke give mere grøn energi. Det er derfor vigtigt at læse grundigt om produktet, før du investerer i såkaldt grøn strøm.

Der er også andre typer af el-produkter end grøn strøm. Fx tilbyder nogle selskaber at købe CO2-kvoter og destruere dem.

CO2-kvoter er EU’s forureningstilladelser, og hvis du køber en CO2-kvote på et ton CO2, er der en virksomhed i EU, der skal sænke sin CO2-forurening med ét ton.

Der findes også produkter, hvor en del af din elregning går til at støtte vedvarende energi i udviklingslandene. I begyndelsen af 2009 lancerede elselskabet Natur-Energi produktet NØDSTRØM, hvor 8 % af din elregning går til Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats for verdens fattige.

Køb A++-køleskabe
Køleskabe og frysere står for 15 % af forbruget af elektricitet i danske hjem ifølge Elsparefonden. Men der er kæmpe forskel på de enkelte modeller, og et køleskab, der er 10-15 år gammelt, kan snildt bruge 50 % mere strøm end et moderne køleskab.

EU indførte for mange år siden en mærkningsordning, der gør det nemt at vælge et energirigtigt køleskab eller fryser.

Du kan spare miljøet for 175 kilo CO2 om året ved udskifte dit B-mærkede køleskab med den højeste energistandard på markedet, A++.

I lang tid var det kun de mindre kendte mærker, der overhovedet førte A++, men nu er de mere veletablerede firmaer som Siemens også kommet med på vognen.

Det køleskab, du skifter ud, skal dog ikke være alt for nyt. Det kræver også energi, CO2 og andre ressourcer at producere et køleskab, og det er ikke energirigtigt at udskifte et relativt nyt køleskab, bare for at spare CO2.

Der er også en anden faldgrube. Energimærkningen dækker over, hvor meget strøm køleskabet eller fryserne bruger pr. liter. Derfor kan et køleskab i amerikanerstørrelse godt få den bedste bedømmelse, A++, selv om det bruger langt mere strøm end et lille A-køleskab.

Skift computeren
Ifølge Elsparefonden går 12 % af vores elforbrug i gennemsnit til vores computer og dens udstyr – printer, internetmodem, router, og hvad der ellers er.

Hvis du er ejer af en computer af ældre dato med en gammeldags skærm, er computeren og dens udstyr ofte det stykke i teknik i hjemmet, der bruger mest strøm. Mere end køleskabet. Du kan spare strøm for mere end 600 kr. om året ved at udskifte den gamle computer med en bærbar.

Husk også at slukke for computeren. Du kan købe en elspareskinne og sætte al computerudstyret i samme skinne. Så kan du slukke for det hele på én kontakt.

Skift pæren
Du kan få fire gange så meget lys for den samme mængde elektricitet og CO2-udslip ved at vælge en god A-pære i stedet for de gamle pærer med glødetråd i.

Selv om de stadig er dyrere i indkøb, er det hurtigt tjent hjem. Dels ved en lavere elregning, dels fordi de holder mellem 6 og 15 gange længere.

Du kan spare 100 kilo CO2 om året ved blot at udskifte tre 60 watts pærer, der er tændt i fire timer om dagen, med A-pærer.

A-pærer er en mini-version af de kendte, aflange lysstofrør. De er blevet langt bedre med årene, men har stadig nogle problemer. Det tager typisk lidt tid, før de når fuld lysstyrke og så er deres farvegengivelse lidt ringere end gammeldags pærer.

Der fås A-pærer med en farvegengivelse, der er tæt på glødepærens, men ifølge Elsparefonden fås de stort set ikke Danmark, fordi importørerne ikke mener, at der er et marked for dem. De er ikke helt så energirigtige som de traditionelle A-pærer.

Hvis man er bekymret for kvaliteten af lyset fra pærerne, kan man vælge en glødepære eller halogenpære på steder i hjemmet, hvor farvegengivelse er vigtig, fx over spisebordet og spejlet i badeværelset.

Sluk for apparaterne
10-15 % af elforbruget i dit hjem går til standbyforbrug, det vil sige apparater, der står og bruger strøm, selv om du ikke bruger det. Man kalder dem for energivampyrer.

Det kan være en god idé at slukke for dit elektroniske udstyr på kontakten. Værst er computeren, dvd-optageren, spilkonsollen (der kan være en rigtig elsluger) og mange strømforsyninger.

For eksempel dem, der leverer strøm til halogenlamperne i køkkenet. Man kan mærke på strømforsyninger – transformatorer – om de er varme, selv om de ikke bruges til noget. Så sluger de elektricitet.

Det er dog ikke altid nemt at gennemskue, hvad der bruger meget strøm i hjemmet. Nogle mistænker måske deres tv-apparater, men mange moderne LCD-fladskærme bruger stort set intet strøm i standby, mens den gamle VHSmaskine under tv’et måske suger strøm som en kummefryser.

Vask tøjet i koldt vand
Tøjvask er en af hjemmets helt store energislugere. Det kræver meget strøm at varme vandet til tøjvasken op, og jo højere temperaturer, du vasker tøjet ved, jo mere CO2 koster det.

Men vi kan sagtens vaske tøjet ved fx 20 grader og stadig få det helt rent, vurderer Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Ifølge Forschungsinstitut Hohenstein – et uafhængigt testlaboratorium i Tyskland – er det nemlig dokumenteret, at 99,7 % af alle bakterier i tøjet bliver slået ihjel uanset vasketemperaturen. Man skal blot huske at bruge vaskepulver, der er beregnet til de lave temperaturer. Teknologisk institut anbefaler dog stadig, at man vasker fx karklude og andre meget beskidte tekstiler ved høje temperaturer.

Hold dig fra stenkul
Mange sværger især til grillkul af typen stenkul, der markedsføres med navne som Heatbeads. De har nemlig en lang brændtid og høj varme. Men kullene stammer fra kulminer i Australien og Polen og svarer til kul, man bruger i kulkraftværker.

Stenkul er langt mere CO 2-skadelige end trækul og træbriketter, fordi kullene er millioner af år gamle fossile brændsler, der helst bør efterlades i jorden.

Trækul fra fx Sverige er mere CO 2-venlige, da kullene er lavet af fældede træer fra skove, der bliver genplantet.

'Turen går til de varme lande' er udgivet af Politikens Forlag i samarbejde med Politiken og kan fås gratis på biblioteket, hos boghandlerne og i Politikens Hus.

Projektet er støttet af Danida, Udenrigsministeret.