Den globale opvarmning er så småt på vej ud i kulden i danskernes bevidsthed.

En ny undersøgelse fra tænketanken Concito og analyseinstituttet Interresearch viser, at andelen af danskere, der tror på klimaændringer, og at de er menneskeskabte, er faldet markant siden efteråret.

LÆS ARTIKELTopmøde gør det billigere at forurene

67 procent af de 1.200 repræsentativt udvalgte danskere i undersøgelsen tror på, at klimaforandringer er reelle, og 55 procent på, at de er menneskeskabte.

Faldende tendens
I fjor var tallene langt højere i flere rundspørger. For eksempel viste en undersøgelse fra analyseinstituttet YouGov Zapera i november, at 93 procent troede på klimaændringer og 83 procent på, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er menneskeskabte.

En rundspørge fra Gallup, som Berlingske Tidende offentliggjorde i forrige uge, viser samme faldende tendens. Her mente kun halvdelen, at klimaændringerne er menneskeskabte.

»Der er i nogen grad sket en polarisering i holdningerne til klimaet. Det er især de unge, kvinderne, de veluddannede og vælgere på rød blok, der prioriterer klimaet højt, mens resten er mere i tvivl«, påpeger Martin Lidegaard, formand for Concito.

LÆS ARTIKELJanuar var den varmeste i 32 år

Samfundsforsker, lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener, at mange danskere »simpelthen har fået nok af al den snak om klima, ikke mindst under klimatopmødet«.

»Og så føler folk nu, at det bare er for meget«, siger Johannes Andersen.

Også han hæfter sig ved, at det især er de borgerlige vælgere, der er blevet mere klimaskeptiske. I Concito-undersøgelsen er under halvdelen af VK’s vælgere nu enige i, at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Reaktion på fejl
»Klimadagsordenen er stadig mere venstreorienteret end højreorienteret, og den har en underliggende samfundskritisk tilgang, for eksempel at det i første række er erhvervslivets skyld«, siger Johannes Andersen.

Han tilføjer, at det nok har svækket klimasagen yderligere hos konservative vælgere, at Connie Hedegaard (K) ikke længere er klimaminister, men er rejst til Bruxelles for at blive EU-kommissær.

LÆS ARTIKEL2008 er det næstvarmeste år nogensinde

Den nye klima- og energiminister Lykke Friis (V) »kan godt forstå, at global opvarmning ikke fylder helt så meget i folks bevidsthed, når man skal bruge 10 minutter hver morgen på at skrabe sine bilruder fri for is«.

»Men mere seriøst tror jeg også, at det er en reaktion på den seneste tids skriverier om FN’s Klimapanel«, siger Lykke Friis og henviser til de to ’Climategate-sager’:

For det første de lækkede mail, der viste, at britiske klimaforskere havde overdrevet temperaturstigningen og (forgæves) konspireret om at holde klimaskeptikeres resultater ude af FN’s Klimapanels rapporter.

For det andet Klimapanelets erkendelse af en graverende fejl i den seneste rapport, hvor man påstod, at Himalayas gletsjere kunne være smeltet allerede i 2035.

LÆS ARTIKELFalsk alarm sender klimapanel i tovene

Vinterkulde fremmer skepsis
Både Martin Lidegaard og Lykke Friis fremhæver, at klimaændringer stadig er det emne, som danskerne finder mest bekymrende – foran arbejdsløshed, indvandring og integration og terrorisme.

Samtidig har danskerne store forventninger til, at både erhvervslivet og politikerne bidrager aktivt til at løse klimakrisen. Langt de fleste er også selv indstillet på at gøre noget. Men mere end halvdelen af os mener, at vi ikke har tilstrækkelig information, for eksempel om klimavenlige varer.

»Her er en del af svaret det nye Center for Energibesparelser, som vi netop er ved at rulle i gang. Hvis det ikke er nok, må vi gøre endnu mere«, siger Lykke Friis.

Undersøgelsen viser også, at danskernes villighed til at gøre en indsats er klart størst, når vi ikke skal ændre livsstil, og når vi får økonomisk gevinst af at være klimavenlige.

For eksempel er langt de fleste positive over for at isolere bolig, skifte til elsparepærer, købe A+-mærkede hårde hvidevarer og andre tiltag, der kan aflæses på el- og varmeregningen. Mens det er et lille mindretal, der vil spise mindre kød, undlade at flyve på ferie eller tage bussen eller toget til arbejde i stedet for bilen.

Skepsis i Storbritannien
Danmark er langtfra det eneste land, hvor klimaskepsissen er på fremmarch.

I Storbritannien viste en Populus-måling tidligere på måneden, at der nu var 75 procent, der troede på global opvarmning, og 26 procent på, at den er menneskeskabt. I november var de tilsvarende tal 83 og 41 procent.

Også derovre fremhæver analytikere, at det er uhyre sjældent, man ser så store fald på så kort tid.

De forklarer det især med Climategate – og så med vejret. Selv om den globale gennemsnitstemperatur i januar er den højeste registrerede, har folk hæftet sig ved kulden i Nordeuropa.