Verdens appetit på at brænde kul af har været så stor i de seneste årtier, at kursen skal lægges kraftigt om inden for få år, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 2 grader. På det niveau er konsekvenserne ifølge videnskaben til at håndtere, og der er global enighed om målet.

Vinduet er ved at lukke
Men med den nuværende politik har vi i bedste fald kurs mod en opvarmning på 3,5 grader og i værste fald over 6 grader, fastslår Det Internationale Energiagentur, IEA, i sin årsrapport:

»Vinduet for at holde temperaturstigningen under 2 grader er ved at lukke«, hedder det.

LÆS OGSÅ Danmarks klimapolitik er stærkt problematisk

»Efter 2017 har vi ingen chance for at begrænse temperaturstigningen til 2 grader«, siger IEA's cheføkonom, Fatih Birol, til nyhedsbureauet AP.

Ekstrem vejrforhold i sigte
IEA's vurdering bygger på en forventning om, at energiforbruget vil stige med en tredjedel frem til 2035. I det seneste årti har kul tegnet sig for over halvdelen af stigningen. Kul er det brændstof, der udleder mest CO2 og dermed bidrager mest til den globale opvarmning.

LÆS OGSÅDanske klimaforskere: Vi er ude i de mest pessimistiske scenarier

En verden, der i gennemsnit er 3,5 grader varmere, end før vi for alvor begyndte at bruge kul og olie, vil være en mere ekstrem verden:

Ifølge prognoserne fra FN's Klimapanel og andre eksperter vil skybrud og oversvømmelser være kraftigere og mere omfattende, tørkerne vil være hedere og vare længere, og også stormene bliver voldsommere. Det er de konsekvenser, vi i disse år får en forsmag på.

En mere skæv verden
Verden vil også blive mere skæv. Landene nær ækvator, der i forvejen slås med ekstremvejr, vil få endnu sværere ved at få landbrug og infrastruktur til at fungere - og skaffe nok mad og rent vand.

Selv på et kontinent med så små geografiske afstande som her i Europa vil kløften mellem fattig og rig blive større. Danmark og andre nordeuropæiske lande vil få bedre muligheder for at dyrke vin, majs og andre afgrøder, som hidtil har haft det for koldt heroppe.

LÆS OGSÅHvem skal bestemme over klimapenge?

Omvendt får både befolkning og landbrug i Sydeuropa svært ved at skaffe rent vand, og det vil blive for tørt til mange fødevarer. I Spanien er ørkendannelsen allerede så fremskreden, at DTU Space har kunnet beregne, at landet er blevet lettere - i og med at tørt sand vejer mindre end fugtig jord.

Fald i effektiv udnyttelse af energi
Trods disse perspektiver er Fatih Birol ikke optimistisk i forhold til, at landene får en effektiv klimapolitik på plads.

»Vi går i den forkerte retning«, siger han. Birol henviser især til, at den effektive udnyttelse af energi er faldet i de seneste to år efter i en årrække at være blevet bedre. Det er et af de områder, hvor der ifølge IEA's beregninger virkelig skal sættes turbo på, hvis 2-graders målet skal nås.

Den globale opvarmning har også en pris
EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, fremhæver også, at jo længere landene venter med at handle, desto vanskeligere vil det være at nå målet. »Der er ingen tvivl om, at det er et ambitiøst mål. Men det er, hvad videnskaben har sagt - at indtil de 2 grader kan man nogenlunde overskue konsekvenserne«, siger hun.

LÆS OGSÅAmerikanere raser over Connie Hedegaard

Det vil kræve store investeringer at lægge kursen om. IEA påpeger, at vedvarende energi som vind, sol og vandkraft er investeringstunge, men at disse energiformer ikke blot gavner klima og miljø, men også betyder sparede brændselsudgifter.

Connie Hedegaard mener, at man i klimadebatten ofte overser, at det også har omkostninger at fortsætte som nu. Den globale opvarmning har en pris.

Statsstøttet forurening
»Der er noget mærkeligt i den måde, vi diskuterer de her ting på. Folk siger, at vi ikke har råd til at investere i lavere CO2-udslip - som om det ikke koster noget, hvis vi bare fortsætter, som vi plejer. Det gør det. Se på oversvømmelserne i Bangkok. Klimaforandringer er en del af grunden til den ekstra regn. Og klimaforandringer gør tørken på Afrikas Horn og i Texas værre. Der er en meget, meget stor pris ved at fortsætte uændret. Og endnu har vi valget - om vi primært vil betale den pris, eller om vi i højere grad vil investere i at undgå den slags omkostninger i fremtiden«, siger Hedegaard.

LÆS OGSÅS-R-SF-regering satser stort med grøn omstillingsplan

Et af problemerne ved at vente med at handle er ifølge IEA, at kraftværker og andre energianlæg har en levetid på flere årtier. Hvis man bliver ved med at bygge kulkraftværker, binder man penge til denne teknologi langt ud i fremtiden med risiko for at skulle tage dem ud af drift før tid, hvis klimamålet skal nås.

Færre subsidier
For øjeblikket modtager fossile brændstoffer som kul, olie og gas 400 mia. dollar (ca. 2.160 mia. kr.) om året i subsidier. Disse subsidier skal ned, siger IEA's Fatih Birol, og der skal fastsættes en pris for CO2, så de fossile brændstoffer bliver dyrere, for at presse landene til at udnytte energi mere effektivt.

Til gengæld afviser IEA, at det skulle være et problem at give alle mennesker adgang til elektricitet - hvilket 1,3 milliarder ikke har i dag. Det vil øge CO2-udslippet med under 1 procent, »en bagatel i forhold til det bidrag, det vil give til menneskelig udvikling«.

Dette års FN-konference om klimaet begynder 28. november i den sydafrikanske by Durban. Der er ikke forventninger om større fremskridt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken