Får Danmark det som ’blommen i et æg’ som et nyt Frankrig, når de globale temperaturer stiger, eller bliver et klimaforandret Danmark – med stigende vandstand, korte, tidlige forår, hede, tørre somre efterfulgt af lange efterårs- og vintermåneder præget af meget mere regn, slud og heftige storme – et væsentlig mere problemfyldt land?

Det er det spørgsmål, Michael Rothenborg stiller i sin nye bog ’Tordenregn’ om Danmark i slutningen af det 21. århundrede, og som han belyser gennem konkrete forudsigelser om ændringer i flora og fauna (palmer og papegøjer i stedet for graner og andefugle), ændringer i de fysiske omgivelser (længere dyrkningsperioder og mulighed for dansk Chardonnay, men ledsaget af flere pesticider, større udledning af fosfor og kvælstof, stigende grundvand, iltsvind i danske søer og farvande, oversvømmelser og tørke), nye vilkår for menneskers sundhed (færre kuldesygdomme og mere D-vitamin pga. sommersolen, men også større sårbarhed over for myg med tropesygdomme, hudkræft, skovflåter og forurenet vand).

Klog læsning
Kapitel for kapitel lægger Rothenborg spændende viden frem hentet fra 30 danske eksperter med indgående viden om den globale opvarmnings betydning for natur og levevilkår i Danmark om knap hundrede år. Forfatteren er selv en kyndig miljøjournalist med journalistens evne til at levendegøre forskernes viden og forudsigelser.

Det er virkelig en bog, man bliver klogere af at læse. Sammen med en anden kyndig miljøjournalist, Jørgen Steen Nielsens, bog ’Overlevelse’, der kom sidste år, er den blandt de mest originale fremstillinger af klimaudfordringen, jeg har læst på dansk.

Håndgribelige scenarier
Hos Rothenborg er alt håndgribeligt. Oversvømmelser er ikke kun oversvømmelser, men forfatteren tager os med ud i kommune efter kommune for at se de truende følger af de ventede klimaforandringer.

De mange tusinde parcelhuse og institutioner opført på lavtliggende områder og de tilhørende veje, jernbaner og broer er sårbare, når havene hæver sig, grundvandet står højt og stormene raser. Det bliver nødvendigt med snesevis af milliarder af kroner i nyinvesteringer til en klimatilpasning i Danmark.

Flytning af huse, nye kloakker og vandledninger, understøttelse af motorveje, broer og jernbaner, diger til beskyttelse af lavtliggende områder på Amager, Lolland-Falster, Nordvestfyn, Vendsyssel og Vestkysten vil koste masser af penge, som mange sikkert ville foretrække at bruge til noget andet.

Danmark bedst rustet
Men de udgifter kommer vi ikke uden om med de klimaprocesser, der allerede er sat i gang. Faktisk er der behov for en landsdækkende planlægning, kommunalt engagement og inddragelse af borgerne for at ruste os til klimaudfordringerne.

Rothenborg gør alt for ikke at anslå for store alarmklokker. Danmark – og landene i vores del af verden – vil være blandt dem, der klarer sig bedst ved stigende temperaturer.

I Sydeuropa vil klimaforandringerne være langt mere dramatiske og deprimerende. Og det er først og sidst de fattige i ulandene – som mildest talt ikke kan gives noget ansvar for drivhuseffekten – der kommer til at betale en uhyggelig høj pris på grund af den globale opvarmning. I det perspektiv er vores problemer selvfølgelig små.

Dystre udsigter
Men for mig at se er udsigterne ved klimaforandringen også nedslående set med danske øjne. Hvad skal vi med et Danmark med oversvømmelser i den ene ende og tørke i den anden? Med tropetræer, tigermyg, tæger, meterlange snoge, vaskebjørne, grå egern, hajer, ansjoser og kæmpebrandmænd, men med tab af masser af danske arter.

Og ville vi ikke være bedre stillet uden at skulle betale for den dyre klimatilpasning og en forarmet natur?

Rothenborgs profetier bygger på et meget ’gunstigt’ klimascenario med relativt lave temperaturstigninger i forhold til de aktuelle videnskabelige forudsigelser. Verdens udledning af CO₂ falder ikke. Den stiger hurtigere og hurtigere.

FN’s Klimapanel kommer desværre snart til at revidere sine prognoser i pessimistisk retning. Så der kan blive endnu større problemer end dem, der er nævnt i ’Tordenregn’.

Og glem ikke, at de skæbnesvangre klimaforandringer kommer til at fortsætte efter 1. januar 2101 – hvor der i bogen sættes punktum – medmindre menneskeheden radikalt reducerer sit energiforbrug og satser på varige energikilder.

Alarm eller ej. Læs den bog.

Svend Auken er MF for Socialdemokraterne og tidl. energi- og miljøminister.