For fjorten dage siden høstede Poul Madsen 18 kilo alger.

Planterne er første afkast i et ambitiøst forskningsprojekt, der med tiden både skal kunne give brændstof til danske biler og forsyne verdens fattigste lande med mad. På en miljørigtig måde, naturligvis.

»Som det ser ud nu, er algerne ikke et reelt alternativ til olie og benzin. Men det kan de godt blive på sigt«, siger Poul Madsen, der er biolog og forsker i biomasse.

Han er desuden projektchef for Grønt Center, der står bag fire algebassiner ved havnen i Onsevig på Lollands nordvestkyst.

Lolland satser på klimapark
Dermed har Lolland meldt sig ind i det internationale kapløb, hvor en række store olie-og energiproducenter jagter det nye sorte guld.

Bassinerne, der er fyldt med halvklart overfladevand eller brunligt drænvand fra Lollands landbrugsjord, ser ellers ikke ud af så meget, men bag diget snurrer vingerne fra verdens første havmøllepark.

Området er en del af Lolland Kommunes store miljøsatsning, Onsevig Klimapark.

En katastrofe satte det i gang
Algeprojektet blev igangsat af kommunen efter en stor oversvømmelse i 2006, da behovet for etablering af nye diger var stort og dyrt.

I stedet for bare at opføre dem som normalt, afprøvede man nye løsninger, fortæller projektchef hos Lollands Kommune Leo Christensen.

»Vi er en kommune uden så mange ressourcer. Og ideen bag dette projekt er, at i stedet for bare at bygge et dige, så bygger du en fabrik. Den kan lave mad, energi og bygges af fattige mennesker«, siger Leo Christensen.

Kan gøres i den tredje verden
Bassinerne kan bygges alle steder, hvor der er plads og vand, og dermed er de ikke bare en løsning, der er egnet til danske forhold.

»Der er ingen tvivl om, at vi snart kommer til at bygge langt større anlæg på Lolland, og modellen vil også kunne anvendes af lande i den tredje verden«, vurderer kommunens projektchef.

Algedyrkningens udsigter for både at kunne skabe grøn energi, kystsikring, arbejdspladser og føde har også fået international bevågenhed, og projektet ved Onsevig har netop fået plads på EU's liste over Europas 20 mest innovative miljøprojekter.

Forurening bliver til energi og mad
Muligheden for at tanke benzin fremstillet af alger er ikke projektets egentlige styrke, selvom en produktion af biobrændstof er et naturligt mål, mener chefbiolog Poul Madsen da også. Det er hele kredsløbet i processen, der gør den unik.

»Vi tager næringsstoffer fra landbrugets drænvand, der ellers var skyllet ud i havet som forurening. Dem omdanner vi med hurtigvoksende alger til en biomasse, som man kan lave strøm eller varme af, hvis man altså ikke vil bruge den som for eksempel foder i et fiskebrug«, forklarer Poul Madsen og viser en håndfuld stærkt grønne og trådede alger frem.

»De hedder Rhizoclonium. Ved det allerførste forsøg blev massen af alger seks gange større i løbet af en vækstperiode på fire uger«, fortæller han.

Lang vej igen
Poul Madsen gør dog også opmærksom på, at algerne ikke er helt så fantastiske, som nogle måske går og tror.

»Jeg vil ikke oversælge det her, og nogle af de tidlige meldinger fra andre algeforsøg er blevet tolket alt for positivt. Projektet er meget relevant for vores samfund og infrastruktur, men der er lang vej igen«, vurderer han.

Med tiden regner forskerne med, at alger i en kubikmeter vand vil kunne give 20-30 gange mere biomasse end en enkelt kvadratmeter landbrugsjord. Og samtidig har de den fordel, at etiske problemer med at bruge fødevarer til energiproduktion helt bliver undgået.

Lige nu er algebassinerne fyldt med ferskvand, men forsøg med olieholdige mikroalger i saltvand er også på vej.

Forsøger med nye alger
Både i bassiner på landjorden og måske i store poser i havet, håber Poul Madsen.

I starten af ugen kastede chefbiologen igen 3 kilo planter ud i hvert af to bassiner, der indeholder henholdsvis overfladevand og drænvand.

Denne gang er det dog ikke alger, men vandplanten hornblad, der igen får en vækstperiode på fire uger, hvorefter den vil blive afløst af en ny algeart.

»Når vi får kontrol over processen, vil vi kunne fintune alle delene - gødskning, lystilførsel og den bedste algeart. Når det også kommer op i stor skala, vil vi for alvor kunne gøre noget. Men vi taler om meget store mængder biomasse, før det vil kunne blive rentabelt«, siger Poul Madsen.

Og indtil videre har biologen og hans kolleger kun 18 kilo at arbejde med.