Dansk landbrug skal producere mere kød og meget mere biobrændstof. Uden at bruge mere jord.

Bioteknologien i form af mikroorganismer og enzymer er stort set klar, men politisk opbakning og langsigtede planer for alternative brændstoffer er nødvendig.

Sådan lyder et fælles udspil, som dansk landbrug og biotek-virksomheden Novozymes vil lancere på klimatopmødet i Bella Center i morgen.

Det konkrete udgangspunkt er en analyse af, hvad man kan få ud af én hektar landbrugsjord med korn, hvis man bruger bioteknologi: 12 procent mere svinekød, halmbaseret bioethanol, som kan erstatte benzin og endelig biogas fra gyllen, der kan erstatte strøm fra kulkraft.

Alt i alt vil det spare 2,2 ton CO2 per hektar, når man har modregnet de drivhusgasser, der skabes undervejs.

»Rigtig tankegang«
Novozymes’ direktør, Steen Riisgaard, er godt klar over, at forslaget er kontroversielt i en tid, hvor dansk landbrug kritiseres for sin miljøbelastning.

Men han ser landbruget som en del af løsningen på klimakrisen.

»De europæiske politikere skal hjælpe landbruget til at producere mere. Der er brug for biobrændstoffer, og planteaffald fra landbruget kan også blive basis for en ny kemisk industri i stedet for den oliebaserede«, siger han.

Professor Claus Felby fra Biovidenskabeligt Fakultet ved Københavns Universitet vil ikke kommentere det konkrete indhold i visionen. Men han mener, at tankegangen bag er rigtig.

»Vi har brug for et meget effektivt landbrug, der bruger så lidt jord som muligt. Det er der generel enighed om i fagkredse. Ellers er der ikke plads til naturen og biodiversiteten, når vi bliver 50 procent flere mennesker«, siger Claus Felby.

Vi løber tør for plads
Det globale landbrug fylder i dag et areal, der svarer til Sydamerika. Hvis alle mennesker vil spise lige så meget kød og mælk som vi i den rige verden, når verdens befolkning i 2050 når op på ni milliarder mennesker, bliver der brug for et tre gange så stort landbrugsareal.

»Det er der simpelt hen ikke plads til«, fastslår Claus Felby.

Han understreger, at fremtidens landbrug ikke bare skal være effektivt, det skal også være miljømæssigt bæredygtigt. Det er ikke tilfældet i dag, hvor det højproducerende landbrug har problemer med både næringsstoffer og pesticider.

Kan man putte planteaffald i tanken?
Bioethanol er omstridt, fordi den blandt andet fremstilles på basis af majs og andre fødevarer, og fordi dyrkning af afgrøder til biobrændstoffer kan føre til skovfældning.

Her er der tale om såkaldt anden generations bioethanol, som fremstilles af planteaffald, i dette tilfælde halm. Novozymes har enzymer til processen klar på kommerciel basis til næste år.

Men både tilskud, regler og manglende langtidsplanlægning står i vejen for landbrugets og Novozymes’ vision.

»Man må skabe de nødvendige rammer, så det bliver en forretningsmulighed for os. Specielt når det gælder energiproduktionen er det nødvendigt at skabe de rigtige incitamenter«, siger Michael Brockenhuus-Schack, formand for Landbrug og Fødevarer.

Problemet er blandt andet, at det for øjeblikket kun er elværkerne, der kan få tilskud til at bruge halm i energiproduktionen.

Samtidig er der en maksimumgrænse på 5 procent bioethanol i benzin, og prisen på el fra biogas er for lav til, at investeringer i biogas er rentable.

Men det drejer sig ikke kun om regler og tilskud, understreger Steen Riisgaard.

»Vi vil ikke bruge 100 millioner kroner og fem år på at udvikle biogasmulighederne, hvis vi ikke kan se en langsigtet plan for området. Regeringen taler nogle gange om, at vi skal være et pilotland. Men så skal man ikke bare lave små Storm P.-projekter til fremvisning. Man skal implementere ny teknologi i fuld skala«, siger han.

Frilandskøer fylder meget
Kødproduktion er meget omdiskuteret i klimadebatten, fordi den skaber større udledninger af drivhusgasser og bruger mere jord end en tilsvarende mængde næring fra planter. Husdyrproduktionen skønnes at stå for mindst 18 procent af den globale udledning af drivhusgasser.

Også her er der brug for en effektivisering, mener Claus Felby, især ved et stigende kødforbrug i udviklingslandene. En ko på friland bruger det samme areal som 30 køer på stald.

Men løsningen er ikke at forhindre en stigning i det globale forbrug af kød, mælk og æg, fastslår en ny undersøgelse fra det internationale husdyrforskningsinstitut ILRI og FN’s landbrugsorganisation, FAO, som blev offentliggjort i går i forbindelse med klimatopmødet.

»For hundreder af millioner mennesker er husdyr en af de få muligheder, de har, for at forbedre deres indkomst og ernæring«, siger ILRI’s direktør, Carlos Seré, i en pressemeddelelse.

Derfor bør man ikke fremme politikker, der vil forhindre mennesker i udviklingslandene i at spise mere kød, mælk og æg, mener forskerne bag undersøgelsen, selv om en kraftig vækst i forbruget vil være problematisk. Svaret er i stedet effektivisering af husdyrbruget i udviklingslandene.

De opfordrer til, at man i stedet hjælper husdyravlerne i udviklingslandene til at få mere ud af deres dyr uden at bruge mere jord og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser fra produktionen gennem bedre foder.

Samtidig kunne man tilbyde husdyravlerne i de store, åbne landområder i Afrika og Latinamerika betaling for ’miljøtjenester’ for at få dem til at ændre deres metoder, så de både beskytter biodiversiteten og bidrager til, at jorden lagrer med carbon (C’et i CO2).