Med nutidens øjne kan det være svært at se en fremtid for sig, hvor skræppende papegøjer flyver rundt blandt palmer i den fri natur, mens hajer og kæmpemaller kan gøre en tur i vandet til en blandet oplevelse.

Ikke desto mindre er det et meget sandsynligt scenario for Danmark hen mod slutningen af dette århundrede, hvor global opvarmning har hævet gennemsnitstemperaturen herhjemme med 3-4 grader og gjort landet til et rart sted at være for en lang række eksotiske arter.

Det fremgår af en ny bog, ?Tordenregn ? Danmarks fremtid i en varmere verden?, som er skrevet af miljøjournalist på Politiken, Michael Rothenborg. Bogen bygger på en række videnskabelige undersøgelser og interview med mere end 30 danske forskere om, hvad klimaændringerne konkret kan komme til at betyde for Danmarks natur.

Analyserne tager udgangspunkt i det scenario fra FN?s Klimapanel, som blandt andre forskere ved Danmarks Meteorologiske Institut anser for sandsynligt ? og som af Klima- og Energiministeriet karakteriseres som »et middelscenario«. Det indebærer, at den globale opvarmning vil få gennemsnitstemperaturen i Danmark til at stige gradvist fra cirka 7,7 grader i slutningen af 1900-tallet til cirka 11 grader hen mod 2090-2100. I forvejen er temperaturen steget knap 1 grad i gennemsnit, siden industrialiseringen tog fart i Europa for godt 150 år siden.

Europas største slange
Dyre- og plantelivet i Danmark er allerede ved at ændre sig og suppleres med nye arter, som er indvandret hertil fra syd og trives fint i den frie natur. Indvandringen af nye arter vil formentlig komme til at gå stærkere de kommende år. Allerede om få årtier kan de første eksotiske dyre- og plantearter blive et almindeligt syn herhjemme.

For eksempel vil vi ifølge forskerne kunne møde sumpbævere og papegøjer i den danske natur. Papegøjerne vil dog ikke komme naturligt herop, men vil være efterkommere af udsatte kæledyr.

Også blandt krybdyrene vil der være flere tidligere udsatte kæledyr, for eksempel den europæiske sumpskildpadde. Den formerer sig i dag i naturen i Polen og Nordtyskland, og i løbet af få årtier vil også Danmark have somre, der er varme nok til, at skildpaddens æg kan klækkes.

Europas største slange, den spættede æskulapsnog, vil smyge sig frem i lysåbne skove med frodig undervegetation. Den kan blive over 2 meter lang, men er ufarlig for mennesker.

Et andet kommende bekendtskab er den europæiske ferskvandsmalle, verdens største af sin art. Og ude i havet vil der være sværdfisk, tun, rokker og sågar mindre hajer. Sværdfisken har allerede været på besøg et par gange. For eksempel fik en lillebæltsfisker en sværdfisk i nettet i Båring Vig i september 2006.

»Danmark vil efter alt at dømme få større biologisk mangfoldighed under havoverfladen«, siger professor i marinbiologi Brian MacKenzie fra DTU-Aqua, det tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser, i bogen.

Klima som i Midtfrankrig
I et klima, der ifølge bogen kan blive omtrent som det midtfranske, vil plantelivet også blive mere mangfoldigt. Arter som valnøddetræet og ægte kastanjer har allerede fundet vej fra haver ud i naturen og ventes at brede sig de kommende årtier. Blandt de mere eksotiske arter, der vil kunne trives fremover, er kinesiske hørpalmer, den europæiske dværgpalme og lianer.

Landbruget vil kunne dyrke vinsorter som pinot noir og chardonnay, der i dag ikke kan tåle den danske forårsfrost og vedholdende sommerregn.

»Alt i alt vil vi få en mere spektakulær og mere varieret plantevækst«, konkluderer Jens-Christian Svenning, professor i økoinformatik på Aarhus Universitet. Han hører til de biologer, der kombinerer viden om fortiden og nutidens klima, når der skal laves prognoser for fremtidens dyre- og planteliv.

Gamle arter presses ud
En del af de nye arter har faktisk været her i tidligere, varmere perioder i danmarkshistorien, og det er nogle af dem ? blandt andre mallen ? der nu vender tilbage.

Men selv om et lunere klima byder på mange nye arter, er der også en hel del af de nuværende danske arter, som fortrænges.

»Det lyder måske lidt, som om fremtidens Danmark bare bliver et rosenrødt slaraffenland for alskens gammeldansk og eksotisk flora. Men det er ikke det fulde billede«, understreger Jens-Christian Svenning i ?Tordenregn?.

For samtidig med fremvæksten af nye arter vil en del af de gamle forsvinde, dels fordi de ikke kan klare varmen, dels fordi de fortrænges af de nye arter.

For eksempel får den klassiske rødgran det for varmt, og hos blomsterne vil sårbare arter som den solskinsgule engblomme efter alt at dømme forsvinde.

Desuden vil kombinationen af øget CO2 og påvirkning med kvælstof betyde, at lyngen formentlig forsvinder fra det danske landskab. Og forskerne er langtfra sikre på, at torsken vil blive i de danske farvande, når temperaturen stiger.