Værst af alt er magtesløsheden.

Isen er usikker, snescooteren plumper igennem, og canadiske arktiske familier har svært ved at forsørge sig selv, fordi det er blevet vanskeligt at gå på jagt.

»Men det værste er, at vi ikke har mulighederne for at handle på det, og det er dybest set derfor, vi er taget til København«, siger Jesse Tungilik.

Han er 25 år og vokset op i de arktiske egne af Canada i Nunavuut-provinsen nord for polarcirklen. Lige nu er han i København til klimatiomøde, hvor han er tilknyttet Verdensnaturfonden WWFs telt på Nytorv i København.

Her forsøger unge fra Canada og Grønland at skabe opmærksomhed om klimaforandringerne på Arktis.

»Problemet er, at vi føler os meget på egen hånd. Vi har ikke tilstrækkelig støtte fra den canadiske regering«, siger Jesse Tungilik.

Erfarne jægere går gennem isen
Derfor har han store forhåbninger til en klimaaftale på topmødet i København.

»Men jeg har nok ikke de store forventninger«, siger han.

I teltet varmer en canadisk inuit-gruppe op på den lille scene. En af de optrædende er forsvundet ind i et stort isbjørneskind og øver sig på at gå som en bjørn.

LÆS ARTIKELHedegaard: Lad os nu gøre det

»Da jeg var barn havde vi en gætteleg om at forudsige, hvornår havisen brød op, og det kunne vi forudsige inden for få dage. Nu ved vi ikke, hvornår det sker«, siger Jesse Tungilik.

Netop de uforudsigelige forandringer betyder, at arktiske familier har svært ved at overleve på traditionel vis.

»Vi havde en traditionel viden om havisen, men den viden, vi har, kan ikke bruges overfor de klimaforandringer, som sker så hurtigt«, forklarer Jesse Tungilik.

»Og det er farligt. For inuitfolk er afhængig af isen til jagt. Selv erfarne jægere går gennem isen«.

En hverdag med lavt forbrug
Janice Grey er med en canadisk ungdomsdelegation i København og holder også til i teltet på Nytorv.

Både hun og Jesse fortæller, at de selv forsøger at sætte så blide CO2-aftryk på jorden som muligt. Ingen af dem har bil, de kører så vidt muligt med offentlige transportmidler og forsøger at leve beskedent.

LÆS OGSÅ Kampen for kloden er i gang

»Vi lever mere miljøvenligt i de arktiske egne end mange storby-mennesker. Det er selvfølgelig ikke miljøvenligt at få fløjet vore vare ind, men det er svært for os at gøre flere ofre. Vi er 26.000 mennesker, og bare det at overleve som inuit er hårdt«, siger Janice Grey.

Gennem deres opvækst i de arktiske egne har de oplevet en hverdag, hvor permafrosten går af jorden, søer forsvinder, dyrene ændrer adfærd, nye insekter som myg dukker op, arbejdsløsheden vokser og prisen på en liter mælk er steget til 5 dollar. Næsten 24 kroner.

Der mangler praktiske løsninger
Så netop kravet om finansiel støtte til at drive de lokale samfund og er helt centralt for Jesse Tungilik og Janice Grey.

Et forudsætning for at de vil kunne kalde klimatopmødet i København for en succes.

»Vi er en del af en uudviklet område i et udviklet land«, siger Janice Grey.

»Vi har brug for økonomisk støtte. Vi mangler penge til at forberede indbyggerne i de små samfund, til viden og til infrastruktur«.

Problemet er imidlertid, siger hun, at ingen arbejder med praktisk løsninger.

»Der mangler politisk vilje i Canada, og derfor står vi magtesløse«, siger hun.

LÆS ARTIKELLøkke: Aftalen er inden for rækkevidde

Eksempelvis vil de have den canadiske regering til at standse sin udvinding af tjæresand i de arktiske egne, som hører til blandt de mest beskidte og mest energi-forbrugende typer af udvinding af fossile brændstoffer, fordi den indebærer store CO2-udslip.

»Det er en af de mest ødelæggende projekter på jorden, så det ville være en god start for den canadiske regering«, siger Jesse Tungilik.

Bjørnen smelter
Udenfor på Nytorv er en isskulptur af en isbjørn ved at smelte væk i det varme vintervejr i København.

Dele af bjørnens skelet stikker ud her og der gennem isen.

Janice Grey smiler.

»Vi er jo sådan set optimistiske, men inuit-folkene er faktisk i større fare end sæler og bjørne«, siger hun.